twitter google+ facebook

Klimaet i Grønland

Verdens største ø er på 2,2 millioner kvadratkilometer og strækker sig på den lange led over næsten 24 breddegrader. 80 procent er dækket af en enorm sammenhængende, svagt hvælvet iskappe, Indlandsisen.

Den resterende femtedel af øen huser landets dyre- og planteliv, og det er her, menneskene bor - på randen af istiden, så at sige, og fortrinsvis på de kyststrækninger, hvorfra der er adgang til åbent vand.

Men det er landets nordlige beliggenhed såvel som det omgivende kolde og mere eller mindre isfyldte hav, der frem for alt er de faktorer, der betinger landets kolde klima.

Klimaet i Grønland varierer enormt, men er som helhed arktisk - der kan ikke vokse skov i området.

Især den nordlige del af landet knytter sig nært til det nordamerikanske kontinent, kun adskilt fra dette af et forholdsvis smalt og mere eller mindre isfyldt hav.

Derimod indtager Sydgrønland en mellemstilling mellem kontinentet i vest og oceanet i øst.

Grønland har primært arktisk klima - kun en femtedel er ikke permanent dækket af is . Foto John Cappelen.

Temperatur

Sommertemperaturerne både på vest- og østkysten af Grønland afviger kun få grader, hvis man går fra syd mod nord - ret forbavsende når man tænker på, at det er en strækning på cirka 2.600 km. Det er sommerens midnatssol i Nordgrønland, der er skyld i det. Omvendt betyder vintermørke og fraværet af varme havstrømme, at vinterperioden afviger betydeligt fra nord til syd.

Der er også stor forskel på temperatur-forholdene fra yderkysten og ind i fjordene. Om sommeren er det drivisen og det kolde vand ved kysten, der kan betyde, at det er noget varmere inde i fjordene, og om vinteren er det modsat tilstedeværelsen af helt eller delvis åbent hav, der gør kystområderne varmere.

Billede af et udløb fra en gletschersø inde på indlandsisen. Billedets kvalitet er påvirket af de ekstremt ringe lysforhold. Foto Slædepatruljen Sirius, Grønlands Kommando.

Fønvinde kan om vinteren forstyrre dette billede. Føn er meget almindelig i Grønland og de varme og tørre vinde kan om vinteren få temperaturen til at stige 30 grader i løbet af forholdsvis kort tid med smeltning af sne og is til følge.

Det varmeste registreret i Grønland siden 1958 er 25,5 °C i juli 1990 ved “indlandsstationen” i Kangerlussuaq. Det koldeste sted i Grønland er på Indlandsisen, hvor temperaturen sandsynligvis kan nå ned under -70 °C. En britisk forskningsstation har i 50’erne målt -70 °C og en DMI station ved Summit midt på Indlandsisen har målt under -63 °C.

Udover indlandsisen er de koldeste målestationer i Grønland ubetinget Hall Land og Kap Morris Jesup på nordkysten med årsmiddeltemperaturer på henh. -19,6 °C og -18 °C. I januar 1989 nåede temperaturen på Hall Land ned på -52,1 °C og sikkert endnu lavere, da denne type station ikke måler absolut minimumtemperatur.

Temperaturerne i Grønland i de sidste over 130 år har vist en svagt stigende tendens, men på en kortere skala fra 30’erne og 40’erne, der var meget varme, har der været generelt faldende temperaturer, mest markant på vestkysten, der først i de senere år har vist stigende tendens.

På østkysten har der dog været en stigende tendens siden midt i 70’erne. Det nuværende temperaturniveau er det højeste i serierne. 2001-2010 var det varmeste årti i alle serier, og 2010 havde rekordhøje årstemperaturer flere steder i Grønland.

I en lang oparbejdet kombineret temperaturserie fra sydvestgrønland fra perioden 1784-2005 er tiårene i 1930’erne og 40’erne de varmeste, mens 1810’erne er det koldeste ikke mindst på grund af et uidentificeret stort vulkanudbrud i 1809 og Tambora’s udbrud i 1815.

Himmel og hav. Foto John Cappelen.

Ovenstående er en kopi af siden 'Grønland' i temaet Fortidens Klima, skrevet af klimatolog John Cappelen. Resten af temaet er skrevet af videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen.

Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

Årsmiddeltemperaturen siden 1873 for målestationer i Danmark, på Færøerne og i Vestgrønland. Siden 1873 er temperaturen i København og Torshavn steget. I Vestgrønland er temperaturen ligeledes steget indtil ca. 1940. Derefter har der været en faldende tendens indtil temperaturen igen er steget i de seneste to årtier.
Årsmiddeltemperaturen siden 1873 for målestationer i Danmark, på Færøerne og i Østgrønland. Siden 1873 er temperaturen i København og Torshavn steget. I Østgrønland er temperaturen ligeledes steget indtil ca. 1940. Derefter har der været en faldende tendens, indtil temperaturen igen begyndte at stige midt i 1970’erne.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder