twitter google+ facebook

Den store iskappe

Indlandsisen er Jordens tredjestørste iskappe, som kun overgås af de to store iskapper på Østantarktis og Vestantarktis. Indlandsisen dækker 1,7 millioner kvadratmeter og er op til 3,2 kilometer høj. Iskappen indeholder 2,9 millioner kubikkilometer is, og hvis al isen smeltede, ville vandstanden i verdenshavene stige med omkring syv meter.

Tre processer afgør i forening, om indlandsisen vokser eller svinder ind. Hvert år akkumuleres der sne på toppen af iskappen, men til gengæld mister iskappen masse ved smeltning fra de nedre dele samt ved kælvning af isbjerge fra udløbsgletscherne. Indtil for få år siden mente klimaforskerne, at akkumulationen af sne og massetabet modsvarede hinanden, så iskappen var i balance.

Først i de senere år er det muligt at overvåge hele den enorme iskappe med satellitter samt ved målinger fra fly. Observationerne har vist, at indlandsisen nu hvert år mister omkring 250 kubikkilometer is, hvilket fører til en årlig vandstandsstigning i verdenshavene på omkring 0,5 millimeter. I de nyeste år er der smeltet endnu mere.

I de seneste årtier er afsmeltningen fra de nedre dele af iskappen ud imod isranden er øget, og smeltesæsonen er blevet længere. Målinger af smeltningen er blevet udført siden 1979, og de fem største smelteår ligger alle efter 1998.

Samtidig er mange af de store udløbsgletschere accelereret i de senere år – nogle fordoblede i en periode deres hastighed – og massetabet ved kalvning af isbjerge er steget. Klimaforskerne vurderer, at øget afsmeltning og kalvning af flere isbjerge hver især står for omkring halvdelen af det observerede massetab fra Indlandsisen.

 

En modelberegning, der bygger på observationsdata tilbage fra 1950 og benytter IPCC's A1B scenarium som beregningsgrundlag, forudsiger, at vintertemperaturen om 30 år vil være steget med omkring 3 °C, mens sommertemperaturen stiger med 2 °C og lokalt meget mere. Omkring 2080 vil temperaturen være steget med 7-8 °C i vintermånederne og omkring 3 °C om sommeren.

Det varmere klima vil markant øge mængden af sne, der falder på toppen af iskappen, men samtidig vil både afsmeltningen og kælvningen af isbjerge accelerere. DMI arbejder nu med at kombinere højtopløste regionale klimamodeller med iskappemodeller, som kan give et realistisk bud på, hvordan indlandsisen vil reagere på fremtidige klimaændringer.

Indlandsisen ligger i en skålformet fordybning, som er dannet ved isens tunge belastning af jordskorpen. Hvis iskappen forsvandt, ville grundfjeldet hæve sig og forme et landskab, der svarer til, hvordan Grønland så ud, før landet blev nediset. Under sidste istid var iskappen meget større end i dag, og den landhævning, der startede, da indlandsisen svandt ind til sin nuværende størrelse, er stadig i gang.
Tre processer afgør, om indlandsisen vokser eller svinder ind. Akkumulation af sne på toppen af iskappen øger massen. Sneen omdannes med tiden til is, som synker ned gennem iskappen og flyder ud imod siderne. Smeltning på de nedre dele af iskappen og kælvning af isbjerge fra udløbsgletscherne reducerer mængden af is. Hvis massetabet overstiger nedbørsmængden, bliver iskappen mindre. Grafik Diego Winterborg.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen.

Redaktion Peter Lang Langen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder