Tema: IPCC's femte hovedrapport

Hovedbudskaber

Øverst på siden finder du hovedbudskaberne i den såkaldte synteserapport, der samler de tre delrapporter. Under dem finder du hovedbudskaberne i de enkelte delrapporter.

Hovedbudskaber i synteserapporten fra IPCC's 5. hovedrapport

Synteserapport sammenholder og sammenskriver konklusionerne fra tre delrapporter, som hver især beskæftiger sig med forskellige aspekter af klima-problematikken.

Klimaændringer og effekter

Temperatur

  • Klimasystemets opvarmning er utvetydig. Atmosfæren og havene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, og havniveauet er steget.
  • Hvert af de seneste tre årtier har været tiltagende varmere end noget forudgående årti siden 1850. Den globale middeloverfladetemperatur viser en opvarmning på 0,85 °C i perioden 1880-2012.
  • De seneste 30 år har på den nordlige halvkugle været den varmeste periode i 1400 år.
  • Uden øget handling vil opvarmningen i slutningen af århundredet nå 3,7-4,8 °C i forhold til det førindustrielle niveau, og det vil selv med klimatilpasningstiltag, føre til meget høj risiko for alvorlige, udbredte og irreversible konsekvenser på globalt plan.
  • Fortsat udledning af drivhusgasser vil forårsage yderligere opvarmning og varige ændringer i alle dele af klimasystemet, hvilket øger sandsynligheden for alvorlige, udbredte og uoprettelige konsekvenser for mennesker og økosystemer.

Havniveau

  • Det globale middelhavniveau vil fortsætte med at stige i løbet af det 21. århundrede, meget sandsynligt med højere hastighed end observeret i 1971-2010.
  • Uden øget handling vil havniveaustigningen i slutningen af århundredet nå 0,45-0,82 m i forhold til 1986-2005.

Arktisk havis

  • Udbredelsen af den arktiske havis er i gennemsnit faldet med 3-4 % i hvert årti siden 1979.

Klimaændringernes årsager

  • Den dominerende årsag til den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede er stigningen af drivhusgasudledninger siden industrialiseringen.
  • Udledningerne – der nu er højere end nogensinde - har mestendels været drevet af økonomisk vækst og befolkningstilvækst.
  • Det har medført at indholdet af drivhusgasser i atmosfæren nu er højere end i de seneste 800.000 år.
  • I de første ti år fra år 2000 har udledningerne globalt været historisk høje.
  • Udledninger fra fossil forbrænding og industriproduktion har bidraget med ca. 78 % stigningen den totale udledning fra 1970-2010.

Modvirkning af klimaændringer

Hvis vi skal have en sandsynlig chance for at holde den globale opvarmning under 2 grader, kræver det ifølge FN’s Klimapanel en reduktion i de globale drivhusgasudledninger på 40-70 pct. i 2050 ift. 2010. Det vil kræve store ændringer i de globale energisystemer.

Den gode nyhed er, at vi kan løse klimaudfordringen, hvis vi handler nu. Og at handling medfører en række positive sidegevinster som forbedret sundhed, biodiversitet og forsyningssikkerhed.

Rapporten viser også, at jo længere vi venter med at handle, jo dyrere bliver det at nå 2-gradersmålsætningen. Hvis vi ikke handler før 2030 bliver det f.eks. 44 pct. dyrere.

Men hvis vi sætter ind mod CO2-udledningerne nu, er de økonomiske konsekvenser til gengæld overskuelige. Handling i overensstemmelse med at nå 2-gradersmålsætningen vil kun reducere væksten i forbruget med 0,06 procentpoint årligt frem til 2100. Det skal sammenlignes med en forventet årlig vækst i forbruget på mellem 1,6 og 3 pct.

Rapporten peger på en lang række muligheder for at reducere udledningerne. De mest omkostningseffektive tiltag er en kombination af øget energieffektivitet, omlægning til fossilfri energi og en reduktion af udledningerne fra skov- og landbrugssektoren.

Rapporten fremhæver også, at politikker som CO2-afgifter har bidraget til at afkoble den økonomiske vækst og udledningerne, så økonomien vokser, mens udledningerne falder. Det gælder f.eks. her i Danmark.

Ligeledes viser rapporten, at regulering som energieffektiviseringstandarder og informationstiltag som mærkningsordninger er effektive til at reducere udledningerne.

Rapporten slår også fast, at der er behov for store ændringer i de globale investeringsmønstre. For emissionsscenarier der er i overensstemmelse med at nå 2-gradersmålsætningen, skal de årlige investeringer i klimavenlige løsninger stige med flere hundrede milliarder USD om året før 2030.

Rapporten fremhæver, at den private sektor kan spille en vigtig rolle, hvis man sikrer gode rammevilkår for klimainvesteringer. Gode rammevilkår omfatter bl.a. langsigtet investeringssikkerhed og at minimere risici for klimainvesteringer.

Hovedbudskaber i 1. delrapport af IPCC's Femte Hovedrapport

Rapporten beskriver den naturvidenskabelige baggrund for klimaets tilstand og forandringer. Rapportens hovedbudskaber:

  • Observerede ændringer i klimasystemet
    Klimasystemets opvarmning er utvetydig, og siden 1950'erne er mange af de observerede ændringer uden fortilfælde over årtier og helt op til årtusinder. Atmosfæren og havene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, havniveauet er steget, og koncentrationen af drivhusgasser er øget
  • Atmosfære
    Hvert af de seneste tre årtier har været tiltagende varmere ved Jordens overflade end noget forudgående årti siden 1850. På den nordlige halvkugle var 1983 - 2012 sandsynligvis den varmeste 30-års periode i de sidste 1400 år (middel sikkerhed).
  • Havene
    Opvarmning af havene dominerer forøgelsen af energi ophobet i klimasystemet og står for over 90 % af den energi, der er akkumuleret mellem 1971 og 2010 (stor sikkerhed). Det er i realiteten sikkert, at den øverste del af havene (0 - 700 m) blev varmere fra 1971 til 2010, og sandsynligvis blev varmere mellem 1870'erne og 1971.
  • Kryosfæren
    Gennem de seneste to årtier har iskapperne i Grønland og Antarktis mistet masse, gletsjere er fortsat med at svinde ind over næsten hele verden, og udbredelsen af den arktiske havis og den nordlige halvkugles forårssnedække er blevet stadig mindre (stor sikkerhed).
  • Havniveau
    Hastigheden af stigningen i havniveauet siden midten af det 19. århundrede har været større end den gennemsnitlige hastighed i de to foregående årtusinder (stor sikkerhed). I perioden 1901 - 2010 steg middelniveauet på globalt plan med 0,19 [0,17 til 0,21] m.
  • Kulstof og andre biogeokemiske kredsløb
    De atmosfæriske koncentrationer af kuldioxid (CO2), metan og lattergas er steget til niveauer, der er uden fortilfælde gennem de seneste 800.000 år eller mere. CO2-koncentrationen er steget med 40 % siden industrialiseringens begyndelse, primært pga. udledninger fra fossile brændstoffer, og sekundært fra udledninger pga. ændringer i udnyttelsen af landjorden. Havene har absorberet ca. 30 % af den menneskeskabte kuldioxidudledning, hvilket har medført forsuring af havene.
  • Påvirkningsfaktorer, der leder til klimaforandringer
    Den totale strålingspåvirkning er positiv og har ført til en optagelse af energi i klimasystemet. Det største bidrag til den totale strålingspåvirkning skyldes stigningen i atmosfærens koncentration af CO2 siden 1750.
  • Forståelsen af klimasystemet og dets seneste ændringer
    Menneskets indflydelse på klimasystemet er tydelig. Dette fremgår klart af de stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren, den positive strålingspåvirkning, den observerede opvarmning og forståelsen af klimasystemet.
  • Vurdering af klimamodeller
    Klimamodeller er blevet bedre siden AR4. Modeller reproducerer observerede overfladetemperaturmønstre og -tendenser på kontinentalt plan over mange årtier, herunder den hurtigere opvarmning siden midten af det 20. århundrede og afkølingen, der følger umiddelbart efter store vulkanudbrud (meget stor sikkerhed).
  • Kvantificering af klimasystemets respons
    Observations- og modelbaserede studier af temperaturændringer, klima-feedbackmekanismer og ændringer i Jordens energibudget giver tilsammen sikkerhed mht. størrelsesordenen af den globale opvarmning som reaktion på tidligere og fremtidig påvirkning.
  • Påvisning af og årsager til klimaforandringer
    Menneskelig påvirkning er påvist i opvarmningen af atmosfæren og havene, ændringer i det globale vandkredsløb, reduktionerne af sne og is, stigningen i det globale middelhavniveau og ændringer i nogle klimaekstremer. Disse vidnesbyrd om menneskets påvirkning er øget siden AR4. Det er ekstremt sandsynligt, at menneskelig påvirkning har været den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af det 20. århundrede.
  • Fremtidige klimaforandringer globalt og regionalt
    Fortsatte udledninger af drivhusgasser vil medføre yderligere opvarmning og ændringer i alle klimasystemets komponenter. Begrænsning af klimaforandringerne vil kræve betydelige og vedvarende reduktioner i udledningen af drivhusgasser.
  • Atmosfære: Temperatur
    Den globale ændring i overfladetemperaturen i slutningen af det 21. århundrede vil sandsynligvis overstige 1,5 °C relativt til 1850 til 1900 i alle RCP-scenarier undtagen RCP2.6. Den vil sandsynligvis overstige 2 °C ved RCP6.0 og RCP8.5 og overvejende sandsynligt overstige 2 °C ved RCP4.5. Opvarmningen vil fortsætte efter år 2100 i alle RCP-scenarier undtagen RCP2.6. Opvarmningen vil fortsat udvise variabilitet fra år til år og fra tiår til tiår og vil ikke være ensartet geografisk set.
  • Atmosfære: Vandkredsløb
    Ændringer i det globale vandkredsløb som reaktion på opvarmningen i det 21. århundrede vil ikke være ensartet. Kontrasten i nedbør mellem våde og tørre regioner og mellem våde og tørre årstider vil blive større, selvom der kan være regionale undtagelser.
  • Havene
    Den globale opvarmning af havene vil fortsætte i det 21. århundrede. Der vil trænge varme fra overfladen ned til dybhavet og påvirke havcirkulationen.
  • Kryosfæren
    Det er meget sandsynligt, at udbredelsen af den arktiske havis fortsat vil mindskes i såvel areal som tykkelse, og at forårssnedækket på den nordlige halvkugle reduceres i løbet af det 21. århundrede, i takt med at den globale middeloverfladetemperatur stiger. Den globale gletsjermasse vil mindskes yderligere.
  • Havniveau
    Det gennemsnitlige globale havniveau vil fortsætte med at stige i løbet af det 21. århundrede. Ifølge alle RCP-scenarier er det meget sandsynligt, at stigningshastigheden for havniveauet vil blive større end observeret i perioden 1971 - 2010, på grund af øget opvarmning af havene og øget tab af masse fra gletsjere og iskapper.
  • Kulstof og andre biogeokemiske kredsløb
    Klimaforandringer vil påvirke processerne i kulstofkredsløbet på en måde, der vil forstærke stigningen af CO2 i atmosfæren (stor sikkerhed). Yderligere optag af kulstof i havene vil øge forsuringen af havene.
  • Klimastabilisering, uundgåelige klimaforandringer og klimaforandringernes irreversibilitet
    Kumulative udledninger af CO2 er i høj grad bestemmende for den gennemsnitlige globale overfladeopvarmning i det sene 21. århundrede og derefter. De fleste aspekter af klimaforandringerne vil vare ved i mange århundreder, selvom udledningen af CO2 standses. Dette medfører betydelige, uundgåelige klimaforandringer over flere århundreder, skabt af tidligere, nuværende og fremtidige udledninger af CO2.

Hovedbudskaber i 2. delrapport af IPCC's Femte Hovedrapport

Effekter af klimaforandringer og sårbarhed

  • Menneskeskabte klimaforandringer er en realitet, og klimaforandringerne udgør en risiko for mennesker og natur. De observerede effekter af klimaforandringer er udbredte og væsentlige.

  • Mange steder ændres den hydrologiske balance som følge af eksempelvis ændrede nedbørsmønstre eller afsmeltning af sne og is, og det påvirker vandresurserne og deres kvalitet.

  • Konsekvenser af de seneste ekstreme klimabegivenheder såsom hedebølger, tørke, oversvømmelse og naturbrande afslører, at nogle økosystemer vil være meget sårbare og udsatte i forhold til klimaforandringer. Mennesker og samfundssystemer vil også være sårbare og udsatte i forbindelse med et forandret klima.

  • Observationer viser, at negative konsekvenser af klimaforandringer for afgrøder og landbaseret fødevareproduktion er mere udbredte end positive konsekvenser.

Fremtidige risici og klimatilpasning

  • På verdensplan vil klimaforandringerne i kombination med øget efterspørgsel udgøre en risiko for fødevareforsyningen. Høstudbyttet for de vigtige afgrøder hvede, ris og majs vil generelt falde, og tendensen øges med stigende temperaturer.

  • En stigning i global middeltemperatur på 2 grader i forhold til i dag kan føre til samlede globale økonomiske tab mellem 0,2 og 2,0 % af indkomsten. Opgørelser af de økonomiske konsekvenser af klimaforandringer er dog vanskelige at foretage.

  • Allerede nu er der planter og dyr der trues af klimaforandringerne. Risikoen stiger med stigende temperatur.

  • Ved tiltagende opvarmning er nogle fysiske systemer og økosystemer i fare for bratte og drastiske forandringer, såkaldte tipping points. Hvornår disse indtræffer, er meget svært at sætte tal på, men risikoen stiger med stigende temperatur.

  • Vandresurser vil blive knappe i store dele af verden, selvom der også er steder hvor de øges.

  • På grund af havniveaustigninger gennem det 21. århundrede og fremover vil kyster og lavtliggende områder i stigende grad opleve oversvømmelser og kysterosion.

  • Risici fra ekstreme hændelser som hedebølger, ekstremnedbør og oversvømmelser stiger med stigende temperaturer.

  • Klimaforandringer forventes i løbet af det 21. århundrede at øge antallet af fordrevne mennesker.

  • Klimaforandringer vil indirekte føre til øget risiko for voldelige konflikter ved at forværre fattigdom og økonomiske kriser.

  • Tilpasning er stærkt afhængig af sted og situation; der findes ikke én specifik tilgang der bruges i alle forebyggelsessammenhænge. Et første skridt til klimatilpasning er at reducere udsatheden og sårbarheden over for det eksisterende klima.

  • En bæredygtig tilgang til forebyggelse af klimaforandringer og effekterne deraf kombinerer tilpasning og modvirkning af klimaforandringer. Det inkluderer iterative processer, der sikrer, at effektiv risikohåndtering kan implementeres og oppebæres.

  • Større hastighed og omfang af klimaforandringer øger sandsynligheden for at nå grænsen for, om tilpasning er mulig.

 

Til toppen

Hovedbudskaber i 3. delrapport af IPCC's Femte Hovedrapport

Modvirkning af klimaændringer

  • Der er behov for kollektiv og betydelig global indsats for at nedbringe drivhusgasledningerne, hvis den globale opvarmning skal begrænses til under 2 °C i forhold til før industrialiseringen. Udskydes globale handlinger vil det øge omkostningerne og reducere mulighederne.

  • Drivhusgasudledningerne er øget hurtigere end nogensinde i løbet af det sidste årti, og uden omfattende handling vil de fortsætte med at stige.

  • Siden IPCC’s fjerde hovedrapport har forskningen ført til en bedre forståelse af omfanget af de nødvendige foranstaltninger for at holde temperaturstigningen under 2 °C. Der er muligheder for at gøre indsats med eksisterende teknologier og mindst mulige omkostninger, hvis indsatsen iværksættes inden 2030. Der er nu bedre forståelse af, hvordan tiltag for at modvirke klimaændringer er forbundet med andre samfundsmæssige prioriteringer såsom bæredygtig udvikling, sundhed, fødevaresikkerhed og energiforsyning.

  • På trods af et stigende antal klimapolitikker - og en midlertidig reduktion i drivhusgasudledningerne som følge af den globale økonomiske krise i 2007/2008 - var den samlede drivhusgasudledning fra 2000 til 2010 den højeste i menneskets historie. I 2010 var udledningen på omkring 49 gigaton CO2-ækvivalent, hvoraf CO2 udgjorde 76 %. Omkring halvdelen af de samlede CO2-udledninger mellem 1750 og 2010 er udledt i løbet af de sidste 40 år.

  • Global økonomisk vækst og befolkningstilvækst vil fortsat være de vigtigste faktorer, der medfører øgede CO2-udledninger (fra forbrænding af fossile brændsler)

  • Modvirkning af klimaændringer kræver et globalt samarbejde om reduktion af drivhusgasudledninger.

  • Overgangen til lave udledningsniveauer i længden, bliver betydeligt vanskeligere, hvis reduktionstiltag ud over dem, der er på tegnebrættet i dag, ikke iværksættes før 2030. Der vil også blive en større afhængighed af teknologier, som kan fjerne CO2 fra atmosfæren, og højere omkostninger forbundet med reduktionsindsatsen.

  • En begrænsning af opvarmningen til 2°C –  og dermed en atmosfærisk koncentration på omkring 450 ppm CO2eq i slutningen af århundredet- indebærer reduktioner i drivhusgasudledningerne i 2050 på 40-70% i forhold til 2010.

  • Sådanne reduktioner kræver en tre- til firedobling i 2050 af andelen af kulstoffattig energiforsyning fra vedvarende energi, kernekraft og fossil energi med kulstofopsamling og -lagring (CCS) eller bioenergi med kulstofopsamling- og lagring (BECCS).

  • De økonomiske omkostninger ved reduktionerne er væsentlige, men kun vil have en lille effekt på den økonomiske vækst i løbet af dette århundrede.

  • Forbruget forventes at stige med 1,6 til 3 % om året frem mod år 2100. Tiltag for at begrænse opvarmningen til 2 °C skønnes at reducere denne vækst med 0,06 procentpoint om året. Disse estimater tager ikke højde for betydelige sidegevinster for sundhed og energisikkerhed.

Til toppen

Af Majken Salomon Hesskommunikation@dmi.dk

© DMI,31. marts 2014

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder