Tema: IPCC's femte hovedrapport

Fremtidige risici og klimatilpasning

Klimaforandringer involverer komplekse samspil og skiftende sandsynligheder for forskellige effekter.  IPCC’s femte hovedrapport har fokus på risici, som støtter beslutningstagning i forbindelse med klimaforandringer.

Her kan du læse mere om risici, tilpasningsmuligheder og beslutningsprocesser:

Klimatilpasning og beslutningsprocesser

Erfaring med klimatilpasning øges på tværs af regioner i både den private og den offentlige sektor og i lokalsamfund. Myndigheder på forskellige niveauer er begyndt at udarbejde klimatilpasningsplaner og politikker. Hensyn i forhold til klimaforandringer begynder også at blive integreret i bredere udviklingsplaner.

En iterativ tilgang til risikohåndteringen er nyttig, når skal tages beslutninger i forbindelse med klimatilpasningstiltag. Beslutninger i disse situationer er karakteriseret ved at have potentielt store konsekvenser, vedvarende usikkerhed, lange tidshorisonter, muligheder for læring og påvirkningsfaktorer, der ændrer sig med tiden. Iterative processer sikrer, at en effektiv risikohåndtering kan implementeres og oppebæres.

Klimatilpasning er stærkt afhængig af sted og situation; der findes ikke én specifik tilgang, der bruges i alle forebyggelsessammenhænge. Et første skridt til klimatilpasning er at reducere udsatheden og sårbarheden over for det eksisterende klima.

Højere hastighed og større omfang af klimaforandringer øger sandsynligheden for at nå grænsen for, om tilpasning er mulig. Omvendt kan risikoen for klimaeffekter reduceres ved at begrænse omfanget og hastigheden af klimaforandringerne. Herved reduceres også behovet for klimatilpasning.

Risici

Risikoen for klimarelaterede effekter er resultatet af samspillet mellem klimarelaterede katastrofer og sårbarheden og eksponeringen af menneskelige og naturlige systemer. Ændringer i både klimasystemet (til venstre) og socioøkonomiske processer inkl. tilpasning og modvirkning (til højre) påvirker katastrofer, udsathed og sårbarhed.

 

Klimarelaterede katastrofer, udsathed og sårbarhed vekselvirker og frembringer risici

Nøglerisici

IPCC’s femte hovedrapport definerer fem såkaldte Reasons For Concern (anledninger til bekymring), som sammenfatter de væsentligste risici ved klimaforandringer på tværs af sektorer og regioner. De illustrerer konsekvenserne af den globale opvarmning og af begrænsede tilpasningsmuligheder for mennesker, økonomier og økosystemer. De giver en mulighed for at evaluere de farlige menneskeskabte klimaforandringer, som det er FN’s Klimakonvention ultimative mål at undgå.

De fem Reasons For Concern er:

1.       Unikke og truede systemer. Ved nuværende temperaturer er visse systemer, inkl. kulturer og økosystemer truede. Ved en yderligere global opvarmning i forhold til i dag på 1°C, vil flere systemer være truet. Mange arter og systemer med begrænset tilpasningskapacitet vil være i meget høj risiko ved en opvarmning på 2°C, især havisen i Arktis og koralrev.

2.       Ekstreme vejrhændelser. Klimarelaterede risici fra ekstreme hændelser som hedebølger, ekstremnedbør og oversvømmelser er moderate ved nuværende temperaturer og høje ved en yderligere opvarmning på 1°C i forhold til i dag.

3.       Fordelingen af effekter. Risici for regional fødevareproduktion og vandresurser er allerede moderat i nogle lande, og risiciene bliver høje ved en yderligere opvarmning på 2°C i forhold til i dag.

4.       Sammenlagte globale effekter. Risici for den globale økonomi og Jordens biodiversitet bliver moderate ved en opvarmning på 1-2°C i forhold til i dag og høje ved omkring 3°C.

5.       Omfattende, enkeltstående begivenheder. Ved tiltagende opvarmning er nogle fysiske systemer og økosystemer i fare for bratte og drastiske forandringer, f.eks. koralrev og arktiske økosystemer. Risici for kritiske vendepunkter (tipping points) bliver moderate ved en yderligere opvarmning på 0-1°C i forhold til i dag, og høje ved 3°C på grund af en mulig stor, uundgåelig og irreversibel stigning i havniveau på grund af afsmeltning fra iskapper.

Risici og opvarmning. Venstre panel: den observerede temperaturudvikling og den fremtidige, baseret på et ambitiøst reduktionsscenarie (RCP2.6, blå) og et scenarie med fortsat stigende udledninger (RCP8.5 rød). Det lysegrå termometer angiver temperaturen i forhold til det før-industrielle niveau, mens det mørkegrå termometer angiver temperaturen i forhold til i dag (1986-2005). Højre panel: risici for de fem Reasons for Concern afhænger af temperaturstigningen.

Fremtidige risici og tilpasningsmuligheder

Klimaforandringer forventes at forstærke de eksisterende klimarelaterede risici og skabe nye risici for naturlige og menneskeskabte systemer. Nogle af disse risici vil blive begrænset til en bestemt sektor eller region, og andre risici vil have overlappende effekter. I mindre grad forventes klimaforandringerne også at have potentielle fordele.

Her kan du læse mere om de effekter, der er risiko for med de fremskrevne klimaforandringer. Risiciene er beskrevet sektorvis:

Vandresurser
Risikoen for ferskvandsrelaterede klimaeffekter såsom oversvømmelser og tørkehændelser vil stige væsentligt med øgede drivhusgasudledninger. Klimaforandringer vil reducere vandresurser væsentligt i de fleste tørre, subtropiske områder. Til gengæld vil vandresurser forøges ved høje breddegrader.

Andelen af den globale befolkning der oplever vandmangel vil stige i takt med den globale opvarmning i det 21. århundrede. Det samme gælder for andelen der er påvirket af store flodoversvømmelser.

Dyrearter
En stor andel af terrestriske- og ferskvandsbaserede arter trues af øget risiko for uddøen med de fremskrevne klimaforandringer i løbet af dette århundrede og fremover - især når klimaforandringerne spiller sammen med andre faktorer som ændring af habitater, overudnyttelse, forurening og invasive arter. Risikoen stiger med størrelsen og hastigheden af klimaforandringerne.

Fra midten af dette århundrede vil migrationer af marine arter i gennemsnit give et større fangstpotentiale ved middel og høje breddegrader og et aftagende fangstpotentiale ved tropiske breddegrader med konsekvenser for fødevareforsyningen.

Havene
På grund af havniveaustigninger gennem det 21. århundrede og fremover vil kyster og lavtliggende områder i stigende grad opleve oversvømmelser og kysterosion.

Forsuringen af havene forventes at udgøre en væsentlig risiko for økosystemer, især økosystemer i polområderne og koralrev.

Fødevareforsyning
Observationer viser, at negative konsekvenser af klimaændringer for afgrøder og landbaseret fødevareproduktion er mere udbredte end positive konsekvenser.

Uden klimatilpasning vil lokale temperaturstigninger på 2°C og derover i forhold til i dag medføre nedsat høstudbytte for hovedafgrøderne hvede, ris og majs i tropiske og tempererede områder, omend enkelte områder kan opleve det modsatte.

Klimaforandringer vil i stigende grad øge den årlige variation i høstudbytte i mange områder. Samtidig forventes en stigning i efterspørgsel. 

En global temperaturstigning på 4 °C og derover vil, i kombination med øget efterspørgsel, udgøre en stor risiko for fødevareforsyningen globalt og regionalt.

Forventede ændringer i høstudbytte som følge af klimaforandringer over det 21.

By- og landområder
Mennesker, værdier, økonomier og økosystemer i byområder trues af varmepåvirkning, ekstremnedbør, oversvømmelser, luftforurening, tørke og vandmangel. Sårbarheden og udsatheden kan reduceres væsentligt ved at opføre robust infrastruktur. Landdistrikter vil især være truet på vand- og fødevareforsyning og indkomst fra landbrug.

Økonomi
For de fleste økonomiske sektorer vil andre faktorer som ændringer i befolkning, aldersprofil, indkomst, teknologi, relative priser, livsstil, regulering og styreform være store i forhold til effekter af klimaforandringer. En stigning i global middeltemperatur på yderligere ca. 2 °C kan føre til samlede globale økonomiske tab mellem 0,2 og 2,0 % af indkomsten; dog er disse tab vanskelige at estimere.

Sundhed
Klimaforandringer vil påvirke menneskets sundhed ved at forværre nuværende sundhedsproblemer og føre til øgede problemer med død og tilskadekomst ved hedebølger og brande. Klimaforandringer fører til øget risiko for underernæring i fattige egne, risiko for tab af arbejdsduelighed og produktivitet i sårbare befolkninger. Øgede risici for fødevare- og vandbårne sygdomme følger også med klimaforandringerne.

Der forventes moderate positive effekter som inkluderer færre kulderelaterede dødsfald, men globalt set over det 21. århundrede vil størrelsen og voldsomheden af de negative effekter i stigende grad overgå de positive.

De mest effektive tiltag til at reducere sårbarheden er sikring af adgang til rent vand og sanitære forhold, sundhedspleje inklusive vaccination og børnesundhed, øget katastrofeberedskab og afhjælpning af fattigdom.

Sikkerhed og levevilkår
Klimaforandringer forventes i løbet af det 21. århundrede at øge antallet af fordrevne mennesker.

Klimaforandringer vil indirekte føre til øget risiko for voldelige konflikter ved at forværre fattigdom og økonomiske kriser.

Af Majken Salomon Hesskommunikation@dmi.dk

© DMI,31. marts 2014