Tema: IPCC's femte hovedrapport

Fremtidige regionale og globale klimaforandringer

Fortsatte udledninger af drivhusgasser vil forårsage yderligere global opvarmning og ændringer i alle dele af klimasystemet. Begrænsning af klimaændringer vil kræve betydelig og vedvarende reduktion i udledningen af drivhusgasser.

Et nyt sæt scenarier, Representative Concentration Pathways (RCP), er blevet brugt i de klimamodeller, hvis resultater udgør kernen af fremskrivningerne for klimasystemet. Læs mere om de nye RCP-scenarier http://www.dmi.dk/klima/fremtidens-klima/klimascenarier/nye-scenarier-fra-ipcc/

Modelsimuleringer af henholdsvis overfladetemperatur, udbredelse af havis og havets pH-værdi frem mod år 2100 for de fire RCP-scenarier.
Modelsimuleringer af henholdsvis overfladetemperatur, udbredelse af havis og havets pH-værdi frem mod år 2100 for de fire RCP-scenarier.


Her kan du læse mere om de fremtidige ændringer i henholdsvis temperatur, vandets kredsløb, havet, sne og is, havniveau, drivhusgasser og klimastabilisering.


Temperatur

Ændringer i den globale overfladetemperatur i slutningen af det 21. århundrede vil overstige 1,5 °C for alle RCP-scenarierne undtagen RCP2.6. Temperaturændringen vil sandsynligvis overstige 2 °C for RCP6.0 og RCP8.5. For RCP4.5 vil temperaturændringen med 50-100 % sandsynlighed overstige 2 °C. Opvarmningen vil fortsætte efter år 2100 for alle scenarier undtagen RCP2.6.

Tabel over fremskrivningerne for overfladetemperatur og havniveau for de fire RCP-scenarier.
Kort over ændringen i overfladetemperatur i slutningen af det 21. århundrede for to RCP-scenarier

Temperaturen i den arktiske region vil stige hurtigere end den globale middeltemperatur, og opvarmningen vil være større over land end over havet.

Kort over ændringen i overfladetemperatur i slutningen af det 21. århundrede for to RCP-scenarier


Vandets kredsløb

Ændringer i vandets globale kredsløb som reaktion på opvarmningen i det 21. århundrede vil ikke være ensartet. Kontrasten i nedbør mellem tørre og våde regioner og mellem tørre og våde sæsoner vil forøges, selvom der kan være regionale undtagelser.

Kort over ændringen i nedbør i slutningen af det 21. århundrede for to RCP-scenarier.
Kort over ændringen i nedbør i slutningen af det 21. århundrede for to RCP-scenarier.

I en varmere verden vil ekstreme nedbørshændelser være mere intense og forekomme oftere over de fleste mellembreddegrad landmasser og over våde tropiske egne i slutningen af dette århundrede.

El Niño Southern Oscillation (ENSO) vil forblive den dominerende tilstand i det tropiske Stillehav med global indflydelse i det 21. århundrede.

Læs mere om ENSO.


Havet

Den globale opvarmning af havene vil fortsætte i det 21. århundrede. Varme fra havets overflade vil trænge ned i dybhavet og påvirke havets cirkulation.

De øverste 100 m af havet er estimeret til at opvarme mellem 0,6 °C og 2,0 °C i slutningen af det 21. århundrede afhængig af RCP-scenarie. I 1000 m dybde vil temperaturen stige 0,3 °C til 0,6 °C i slutningen af det 21. århundrede afhængig af RCP-scenarie.

Atlantic Meridional Overturning Circulation (AMOC) vil svækkes over det 21. århundrede med 11 % til 34 % afhængigt af scenarie. Der vil være nogen nedgang i AMOC i 2050, men der vil også være årtier, hvor AMOC stiger.

Det er meget usandsynligt, at AMOC vil undergå en pludselig forandring eller vil kollapse i det 21. århundrede. Et kollaps efter det 21. århundrede ved stor og vedvarende opvarmning kan dog ikke udelukkes.


Sne og is

Den arktiske havis vil fortsat svinde ind og blive tyndere, og snedækket på den nordlige halvkugle vil formindskes i slutningen af det 21. århundrede i takt med, at den globale temperatur stiger. Gletsjerne på verdensplan vil ligeledes fortsætte med at krympe.

Et næsten isfrit Aktisk Ocean i september er sandsynligt inden midten af dette århundrede, hvis udviklingen følger RCP8.5.

Kort over udbredelsen af havis på den nordlige halvkugle i slutningen af det 21. århundrede for to RCP-scenarier.
Kort over udbredelsen af havis på den nordlige halvkugle i slutningen af det 21. århundrede for to RCP-scenarier.

Snedækket på den nordlige halvkugles vil blive mellem 7 % og 25 % mindre i løbet af det 21. århundrede i takt med den globale opvarmning.

Permafrosten ved høje nordlige breddegrader vil reduceres i takt med den globale opvarmning. Permafrostens areal er beregnet til at formindskes med mellem 37 % og 81 % i slutningen af det 21. århundrede.

Gletsjerne forventes at tabe masse og krympe mellem 15 og 85 % i slutningen af det 21. århundrede.


Havniveau

Det globale havniveau vil fortsætte med at stige i løbet af det 21. århundrede.  Det er meget sandsynligt, at hastigheden af den globale havniveaustigning i løbet af det 21. århundrede vil overstige den observerede hastighed i løbet af 1971-2010 for alle RCP scenarierne på grund af øget opvarmning af havet og massetab fra gletsjere og iskapper.

Sikkerheden i forudsigelserne af de globale havniveaustigninger er øget siden IPCC's fjerde hovedrapport blandt andet på grund af, at de dynamiske forandringer i iskapper nu er inkluderet i modellerne.

Havniveauet vil stige med mellem 0,26 m og 0,98 m i slutningen af det 21. århundrede afhængigt af hvilket scenarie fremskrivningen følger.

Fremskrivninger af havniveauet for RCP-scenarierne.
Fremskrivninger af havniveauet for RCP-scenarierne.

For alle scenarier er termisk ekspansion det største bidrag til fremtidig global havniveaustigning. Termisk ekspansion tegner sig for 30-50 % af havniveaustigningen, og bidraget fra gletsjere er 15-35 %.

Den grønlandske iskappe vil også bidrag til den fremtidige havniveaustigning på grund af sit netto-massetab. Den antarktiske iskappe vil sandsynligvis føre til et negativt bidrag til havniveauet. Ændringer i afstrømning fra begge iskapper vil sandsynligt tilsammen give et bidrag i størrelsesordenen 0,03 til 0,20 m i 2081-2100.

Havniveauet vil stige over mere end ca. 95 % af havets areal i slutningen af det 21. århundrede. Omkring 70 % af verdens kystlinjer forventes at opleve ændringer i havniveau, der ligger inden for 20 % af den globale middelhavniveauændring. 


Drivhusgasser

Klimaændringer vil påvirke kulstofskredsløbet på en måde, der vil forstærke stigningen af CO2 i atmosfæren. Yderligere optag af kulstof i havene vil forøge forsuringen af havet. Det korresponderende fald i pH i havenes overfladevand ved slutningen af det 21. århundrede er mellem 0,06 og 0,32 afhængigt af scenarie.

Der er stor sikkerhed for, at feedback mellem klima og kulstofkredsløbet er positiv i det 21. århundrede, så mere af den udledte CO2 vil forblive i atmosfæren.

De samlede udledninger af CO2 i perioden 2012-2100 spænder ifølge modellerne fra 140 til 1910 gigatons C afhængigt af scenarie.

Kort over ændringen i havets pH-værdi i slutningen af det 21. århundrede for 2 RCP-scenarier.


Klimastabilisering

De kumulative CO2-udledninger over tid afgør størrelsen af den globale opvarmning sidst i det 21. århundrede og fremover. De fleste aspekter af klimaændringerne vil vare ved i århundreder, selv hvis CO2-udledningerne ophører. Betydelige klimaforandringer over flere hundrede år er derfor uundgåelige.

Den globale middeltemperatur som funktion af de samlede CO2-udledninger.
Figur 9.

De samlede CO2-udledninger fra menneskelige kilder må ikke overstige ca. 1000 gigatons C siden industrialiseringen, hvis det skal være sandsynligt, at opvarmningen fra bidraget fra menneskelige CO2-udledninger holdes under 2 °C i forhold til før industrialiseringen (med 66 % sandsynlighed). Halvdelen af denne mængde, 531 gigatons C, var allerede udledt i 2011.

En stor del af de menneskeskabte klimaændringer er irreversible på en tidsskala fra århundrede til årtusinder, undtagen hvis CO2 fjernes fra atmosfæren over en vedvarende periode. Afhængigt af scenarie ca. 15-40 % af den udledte CO2 vil forblive i atmosfæren i mere end 1000 år.

Det er i realiteten sikkert, at global havniveaustigning vil fortsætte efter 2100, og havniveaustigning på grund af termisk ekspansion vil fortsætte i mange århundrede. De få modelresultater, der er til rådighed, indikerer at den globale middelhavniveaustigning i 2300 vil være mindre end 1 meter, hvis CO2-koncentrationen der topper og falder og forbliver under 500 ppm, men 1 til 3 m, hvis CO2-koncentrationen er mellem 700-1500 ppm.

Større havniveaustigning kan være resultatet af vedvarende massetab fra iskapper, og en del af massetabet vil muligvis være irreversibelt. Vedvarende opvarmning over en vis tærskelværdi vil føre til et næsten fuldstændigt tab af Grønlands iskappe i løbet af et årtusinde eller mere. Det globale middelhavniveau vil stige op til 7 m, hvis den grønlandske iskappe smelter. Der indikationer på, at tærskelværdien er større end 1 °C men mindre end 4 °C global opvarmning i forhold til før industrialiseringen, men sikkerheden er lav. 

 

Metoder til bevidst at ændre klimasystemet for at modvirke klimaforandringer kaldes geoengineering. Forskellige former for geoengineering, der kan fjerne CO2 eller styre solstrålingen, er blevet foreslået. Metoder har dog utilsigtede bivirkninger og langsigtede konsekvenser på global skala.  

 

Af Majken Salomon Hess
Redaktion Michella Rasmussen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 27. september 2013

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder