twitter google+ facebook

Kemisk fangst af CO2

Der forskes intensivt i metoder til at fange og deponere CO2 fra kraftværkerne. Nogle af metoderne kan muligvis også bruges til at fjerne CO2 fra luften.

Selve det at trække CO2 ud af en blanding med andre gasser er bestemt ikke nyt. Længe inden, nogen overhovedet havde forestillet sig drivhuseffekten, har der været behov for at fremstille CO2, som er en nyttig råvare i forskellige industrielle sammenhænge.

Med andre ord er det teknisk muligt at rense røgen fra kulfyrede kraftværker, således at den er næsten helt fri for drivhusgassen CO2. Kunsten er dels at få prisen på processen ned, så det bliver realistisk at indføre den i stor skala, dels at forebygge at andre, nye miljøproblemer opstår som følge af processen.

De traditionelle metoder bygger på en vandig oplysning af alkanolaminer, som er en kvælstofholdig forbindelse. Desværre har det vist sig, at ilten i røgen fra kraftværker har en tendens til at nedbryde alkanolaminer og, at nogle af nedbrydningsprodukterne er giftige. Hvis man ikke får disse problemer løst, så risikerer man med andre ord at skabe et nyt miljøproblem, især for beboerne i nærheden af kraftværket, i sine bestræbelser på at løse klimaproblemerne. Der forskes imidlertid intensivt i at få problemet løst.

Nogle af de løsninger, som undersøges, kan også bruges til at trække CO2 ud af luften. Her er der dog nogle andre udfordringer, fordi CO2 udgør en langt mindre del af luften generelt end stoffet udgør af kraftværkernes røg. Derfor er der langt til en metode, som både er økonomisk forsvarlig og tilstrækkelig effektiv.

For alle metoder, der bygger på at trække CO2 ud af luften, gælder, at der vil gå mange år, før de slår igennem i form af en lavere global middeltemperatur. Det skyldes blandt andet, at der er en stor pulje af CO2 i atmosfæren, som endnu ikke er slået igennem i form af global opvarmning. Ønsker man en lavere global temperatur her og nu, må man kigge på andre metoder.

Foto Lars Lindemann Jørgensen.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Morten Andersen
Redaktion Bo Christiansen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 11. oktober 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder