twitter google+ facebook

Lille spejl i rummet der

Løsninger, hvor man sender indretninger ud i rummet for at skærme os fra en del af strålingen fra Solen, kildrer fantasien, men de er endnu langt fra at kunne realiseres.

Er man i filmbranchen og mangler plottet til sin næste science fiction produktion, er der rigelig inspiration at hente i den løbende strøm af nye forslag til at reparere klimaet ved hjælp af teknologi i rummet. Nogle vil starte en produktion af spejle på Månen ved hjælp af lokale råvarer, andre vil udvinde metaller af asteroider og bruge dem som reflektorer i rummet.

Det forslag, som bliver taget mest seriøst, går ud på at udnytte det såkaldte Lagrange-punkt 1, som ligger ca. 1,5 millioner kilometer ude i rummet i retning mod Solen. I Lagrange-punkter råder der særlige tyngdekraftforhold, som betyder, at man kan få et rumfartøj eller en genstand til at gå i kredsløb om punktet på samme måde, som hvis punktet havde været et stort massivt objekt svarende til en planet. Der findes i alt fire Lagrange-punkter omkring Jorden, men i denne sammenhæng er L1 det interessante, fordi det ligger mellem Solen og Jorden. Derfor kan man udnytte punktet til at skærme Jorden for en del af strålingen fra Solen.

Goce-satellitten. Grafik fra NASA.

Konkret forestiller man sig at anbringe flere milliarder små skiver i punktet. Tilsammen ville de give en effekt, der var stor nok til at sænke den globale middeltemperatur.

"Det tiltalende ved forslaget er, at man får ændret selve den grundlæggende solkonstant uden at svine noget til eller på andre måder påvirke lokale forhold her på Jorden," kommenterer ph.d. og klimaforsker Bo Christiansen, Danmarks Klimacenter, DMI.

Rent bortset fra, at rumfart traditionelt er rasende dyrt, så har der aldrig - undtagen i science fiction film - været gennemført projekter, der blot minder om dem, der nu tænkes på. Derfor må man forudsige, at det vil vare adskillige årtier, før en sådan løsning overhovedet kan komme inden for rækkevidde. Og det vil måske allerede være for sent i forhold til at reparere klimaet.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Morten Andersen
Redaktion Bo Christiansen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 11. oktober 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder