twitter google+ facebook

Kunstige vulkanudbrud kan køle kloden

Ved at sprede fine svovlpartikler højt oppe i atmosfæren kan vi køle kloden i en fart. Men der er stor risiko for bivirkninger.

Forestiller man sig, at verdens lande bliver enige om, at det er tvingende nødvendigt at sænke klodens middeltemperatur nu og her, så vil valget af metode formentlig være at sprede fine svovlpartikler højt oppe i atmosfæren. Naturen har nemlig vist os, at denne metode er effektiv: Hver gang, der har været voldsomme vulkanudbrud, som har spyet store mængder fine svovlpartikler op i atmosfæren, har det har haft en markant kølende effekt. For eksempel faldt den globale middeltemperatur 0,5 grader efter Mount Pinatubo's udbrud i 1991.

Oven i købet er metoden økonomisk gennemførlig. Sammenlignet med andre metoder er det nemlig en relativt lille mængde svovl, man skal tilføre atmosfæren.

"Dermed er de miljømæssige problemer i forhold til syreregn også overskuelige. Der findes en del svovl i atmosfæren i forvejen, og det vil kun være nødvendigt med en beskeden ekstra mængde for at opnå en effekt på den globale middeltemperatur," siger ph.d. og klimaforsker Bo Christiansen, Danmarks Klimacenter, DMI.

Foto Jens Hesselbjerg Christensen

Desværre vil metoden skade ozonlaget, og desuden vil mængden af nedbør sandsynligvis falde, så der opstår risiko for tørke i en række lande. Desuden vil der ske ændringer i dannelsen af skyer, og ikke mindst kan den biologiske produktion både på land og i havene blive hæmmet.

Derfor er det nødvendigt med meget detaljerede og grundige modelberegninger, hvis man vil gøre brug af metoden, understreger Bo Christiansen.

"Den største fordel ved metoden er, at man kan skrue op og ned for tilsætningen af svovl i forhold til CO2-udslippene, så man samlet set opnår den temperatur, man ønsker. En anden fordel er, at hvis metoden viser sig uheldig, så har vi ikke gjort uoprettelig skade. Fra vulkanudbruddene ved vi, at efter ca. to år er effekten klinget af, og tilstanden tilbage på det normale."

"En ulempe er, at så længe, CO2-udslippene bliver ved med at stige, skal vi hele tiden sende mere svovl op for at modvirke dem. Noget tyder på, at effekten ikke er lineær. Det betyder, at mængden af svovl, som vi skal sende op, vil stige i forhold til udledningerne af CO2, hvis vi skal fastholde temperaturen."

Endelig er der en række politiske, juridiske og etiske problemer ved at lappe på klimaet på denne måde.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Morten Andersen
Redaktion Bo Christiansen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 11. oktober 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder