twitter google+ facebook

Blanke blade, lyse skyer

Både på land og over havet er der mulighed for at gøre overflader lysere, så de reflekterer mere af Solens stråling tilbage ud i rummet. Det vil køle kloden en smule, men nogle af forslagene rummer nye farer.

Man behøver bare skifte fra en sort til en hvid T-shirt på en varm sommerdag for at mærke effekten. Det mørke stof absorberer mere af Solens stråling og føles derfor varmere, mens det lyse stof reflekterer mere af strålingen og derfor virker køligere. Fænomenet kaldes albedo-effekten.

En nærliggende måde at øge Jordens albedo-effekt kunne være at male husenes tage hvide. Det forslag dukker op med mellemrum i debatten. Desværre viser beregninger, at tagene simpelthen udgør for lille en del af klodens overflade til, at der ville være en effekt, der kunne mærkes på den globale middeltemperatur - selv hvis man virkelig fik de mange mennesker, som skulle i sving, med på ideen.

Noget større effekt ville der være ved at ændre landbrugets afgrøder. Majs er et eksempel på en afgrøde, hvor det er muligt at fremelske planter med blanke blade. Stadig ville effekten dog være beskeden i global sammenhæng.

Havene dækker to tredjedele af Jordens overflade, og da de samtidig er mørke, gemmer der sig her et meget stort potentiale for at øge klodens albedo. Selve vandet kan man ikke gøre lysere, men en ide kunne være at øge skydækket over havene. Skyer er lysere end havets overflade og vil derfor reflektere mere af Solens stråling.

Skyer består som bekendt af vanddamp, men der skal også være fine partikler - såkaldte kondensations-kerner - til stede i atmosfæren for, at der kan dannes skyer. I områder med få partikler vil man kunne øge dannelsen af skyer ved at skabe flere partikler.

Et konkret forslag går ud på at udnytte den salt, som findes i havvandet, som råstof for at øge mængden af kondensationskerner i atmosfæren over havet. Det kunne ske med en flåde af specialbyggede skibe. Nogle forskere mener tilmed, at man kan styre dannelsen af skyerne sådan, at der overvejende dannes meget lyse skyer med høj albedoeffekt.

Forslaget bliver taget meget seriøst af klimaforskerne, men det er også meget nyt, og derfor er det endnu svært at vurdere, hvad effekten vil være.

"Men metoden lader til at være billig og temmelig sikker. Samtidig kan man tilsyneladende ikke forårsage skadelige effekter på langt sigt. Hvis man holder op igen, vil tingene vende tilbage til tilstanden før, man gik i gang. Der er dog mange usikkerheder omkring skydannelse, så metoden må testes med eksperimenter for at være sikker på, at den virker," siger ph.d. og klimaforsker Bo Christiansen, Danmarks Klimacenter, DMI.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Morten Andersen
Redaktion Bo Christiansen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 11. oktober 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder