twitter google+ facebook

Udsigt til ny viden om ekstremt vejr

DMI deltager i flere både danske og EU-støttede forskningsprojekter, som ventes at producere mange nye forskningsresultater inden for de næste to-tre år.

Da ekstreme vejrbegivenheder er sjældne, kræver det et omfattende internationalt samarbejde at give kvalificerede bud på, hvor ofte og hvor kraftigt de vil optræde i fremtiden.

"Heldigvis er der en god tradition for internationalt samarbejde på vores område. Alle stiller deres data gratis til rådighed. Det vil sige, at man kan hente de andres data ind, bruge dem i sin egen model og se, om man får de samme resultater. På den måde bliver modellerne hele tiden gjort mere sikre," siger seniorforsker Ole Bøssing Christensen, DMI.

Institutionerne i de forskellige lande bruger hver deres såkaldte regionale klimamodeller. Det vil sige modeller, der beregner klimaet med flere detaljer end de globale modeller.

Selvom modellerne er forskellige, kan man godt blive klogere på hyppigheden af ekstreme vejrbegivenheder ved at sammenligne, hvilke resultater de forskellige modeller giver. Sagt på en anden måde: jo flere forskellige regionale klimamodeller, der er enige om at forudsige et bestemt fremtidigt mønster, jo større er sandsynligheden for, at forudsigelsen er korrekt.

Den slags samarbejde mellem klimaforskerne har fundet sted i mange år, især gennem de seneste år har en række EU-finansierede projekter, især ENSEMBLES (2004-2009) sat samarbejdet i system. I projektet kørtes de samme data gennem regionale klimamodeller fra et stort antal europæiske lande. Ud over at deltage med sin egen model og sine egne data, fungerede DMI som datacenter for projektet.

"Så alle de mange data ligger faktisk på vores server," siger Ole Bøssing Christensen.

Projektet sluttede med udgangen af 2009. Og det store efterbehandlingsarbejde har givet resultater i form af en del videnskabelige artikler.

Et af resultaterne fra ENSEMBLES-projektet viser sandsynlighedsfordeling af temperaturændringen i København. Toppen af kurven viser den mest sandsynlige temperaturstigning i 2021-2050 i forhold til 1961-1990 for forår (grøn), sommer (rød), efterår (gul) og vinter (blå) Fremskrivningen er foretaget med A1B-scenariet. Kilde: ENSEMBLES 2009

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Morten Andersen

Redaktion Ole Bøssing Chistensen, Bjarne Siewertsen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk