twitter google+ facebook

Hvor kommer fremtidens ekstreme vejr fra?

Det er sandsynligt, at den globale opvarmning vil ændre de baner, som uvejrene, der rammer Danmark, følger. Men det er endnu svært at spå om, hvordan banerne vil blive, og hvordan vi kommer til at mærke forskellen.

Lige som den globale opvarmning ændrer så meget andet i klimaet, er det også sandsynligt, at de baner, som uvejrene, der trækker ind over Danmark, følger, vil forandre sig.

FN's klimapanel IPCC skriver i sin seneste samlede rapport fra 2007:

"Lavtryksbaner uden for troperne forskydes i retning mod polerne, hvilket medfører ændrede vind-, nedbørs- og temperaturmønstre."

Denne type ændringer vil formentlig også påvirke Danmark, vurderer seniorforsker Ole Bøssing Christensen, DMI:

"De fleste globale klimamodeller tegner et billede af, at de lavtryk, der rammer Danmark i slutningen af dette århundrede, vil komme mere direkte fra vest. Man må forvente, at ændrede baner vil have en betydning for, hvor ofte vi har ekstreme vejrsituationer og hvilken type"

Foto fra Bovbjerg under et tidligere blæsevejr. Foto Lars Zielke.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Morten Andersen

Redaktion Ole Bøssing Chistensen, Bjarne Siewertsen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk