twitter google+ facebook

Det ekstreme er svært at beregne

Det er meget sværere at regne på sjældne, ekstreme vejrbegivenheder end på de almindelige, gennemsnitlige ændringer i forbindelse med klimaforandringer.

Selvom klimaforandringerne gør ekstremt kraftige regnskyl hyppigere og de stærkeste storme voldsommere end i dag, vil de trods alt stadig være sjældne begivenheder. Derfor kræver det et meget omfattende regnearbejde at danne sig et statistisk sikkert billede af, hvor hyppigt det voldsomme vejr vil ramme os, og med hvilken styrke.

"Når vi taler om de gennemsnitlige ændringer, for eksempel hvor meget nedbør vi vil få i løbet af et helt år, har vi et meget stort datamateriale at gå ud fra i vores klimaberegninger, og kan udtale os med stor sikkerhed. Jo mere sjælden en begivenhed, vi kigger på, jo større bliver den statistiske usikkerhed," forklarer seniorforsker Ole Bøssing Christensen, DMI.

Heldigvis foregår der et omfattende internationalt samarbejde inden for klimaforskningen. På den måde står de danske beregninger ikke alene.

DMI's supercomputer er et vigtigt værktøj til at beregne den sandsynlige klimaudvikling. På billedet ses Klima-, energi-, og bygningsministeren Martin Lidegaard. Foto Claus Kern-Hansen.

Eksempler på et samarbejde er projektet PRUDENCE, der blev afsluttet i 2004, og projektet ENSEMBLES, som foregik i 2004-2009. PRUDENCE sammenlignede to tidsperioder. Nemlig den senest afsluttede, internationale standardperiode inden for meteorologien, som var 1961-1990, og perioden 2071-2100. Desuden brugte klimaforskerne et bestemt scenario for klimaet i 2071-2100. Nemlig det såkaldte A2 scenario fra FN's klimapanel IPCC. A2-scenariet går ud fra, at det ikke lykkes for verdens lande at mindske udledningerne af drivhusgasser - med det resultat, at den globale middeltemperatur stiger med 3,1°C i forhold til perioden 1961-1990. I ENSEMBLES-projektet benyttedes A1B scenariet, og hele perioden 1951-2100 blev simuleret med mange forskellige modeller.

Læs mere om de forskellige IPCC-scenarier.

Det samlede billede er, at ekstreme regnskyl, der tidligere kun optrådte hvert 10. år, mod slutningen af dette århundrede vil optræde omkring hvert 6. år. Helt ekstreme regnskyl, der tidligere indtraf en gang hvert 100. år kommer til at indtræffe ca. hvert 50. år.

For de kraftige storme, der forekommer en gang hvert andet år i gennemsnit, viser modellerne, at den ledsagende stormflod – altså stigningen af vandstanden i havet – vil blive forøget med op til 30 centimeter. Denne effekt kommer naturligvis oven i den stigning, som der vil være i middelvandstanden og oven i en eventuel forøgelse af bølghøjden i en kraftig storm. Den præcise vandstand, som optræder under den enkelte storm, afhænger også af mange andre faktorer, blandt andet tidevandet.

Læs hvordan forskerne snart vil blive klogere på de ekstreme vejrbegivenheder.

Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Morten Andersen

Redaktion Ole Bøssing Chistensen, Bjarne Siewertsen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk