twitter google+ facebook

Kuldioxid

Kuldioxid, CO2 dannes ved enhver forbrænding af fossile brændsler og biomasse samt ved nedbrydning af organisk stof.

Store mængder kulstof indgår i et naturligt kredsløb på Jorden. Men det tager årtier til århundreder for atmosfæren at indstille sig på en ny ligevægt, hvis kuldioxidniveauet ændres. Så selvom de menneskeskabte kuldioxidudslip er små i forhold til naturens kredsløb af kuldioxid, har det en stor effekt.

Atmosfærens koncentration af kuldioxid er siden industrialiseringen steget med cirka 45 %. Det har ført til en strålingspåvirkning på knap 2 watt per kvadratmeter.

På figuren nedenunder kan man se, at selv en meget lav CO2-koncentration på 0,0001 % eller 1 ppm har en betydelig effekt. Koncentration af CO2 har netop rundet 394 ppm og den stiger med cirka 2 ppm om året. Det røde areal repræsenterer drivhuseffekten, og arealet bliver markant større ved højere koncentration af CO2.

En animation af jordstrålingen, hvori den atmosfæriske koncentration af CO2 varieres trinvist fra 0,0001 % til 0,1 % (1 ppm til 1000 ppm). Spektral irradians er intensiteten af jordstrålingen for en given bølgelængde. Grafik: Kristian Pagh Nielsen.

Som det ses på figuren til højre, stiger drivhuseffekten ved en fortsat forøgelse af CO2-koncentrationen, selv ved 1000 ppm. Det viser, at atmosfæren er langt fra mættet for CO2 og en fortsat udledning af CO2, vil fortsat øge den globale middeltemperatur.

Afbrændring af benzin bidrager til en øget koncentration af CO2 i atmosfæren.(Billede IStockPhoto)
Grafen viser hvordan drivhuseffekten vokser ved stigende koncentration af CO2. Figur Kristian Pagh Nielsen.

For yderligere information kontakt Kristian Pagh Nielsen, kpn@dmi.dk

Temaet er skrevet af Kristian Pagh Nielsen, Martin Olesen og Carsten Ankjær Ludwigsen

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder