twitter google+ facebook

Tsunamiers fysik

Tsunamiens fysik

En almindelig, vindskabt bølge er ret kort. Vindbølger taber energi i rum sø ved, at de bryder og danner skum på alle mulige tilfældige steder. Inde ved kysten bryder bølgerne en gang eller to, før de har tabt al deres energi. Det er en hurtig proces – varer kun få sekunder.

Tsunamien er en såkaldt 'lang bølge'. Den kan være 100 eller måske 1000 gange længere end vindskabte bølger. Når bølger bliver meget længere end vanddybden, bryder de på en anden måde end korte bølger. Det sker kun, når bølgen kommer ind på grundt vand, og det betyder at bølgeenergien kan transporteres over meget store afstande. Når tsunamien endelig bryder og derved mister sin energi inde ved kysten, bliver den til stadighed 'fodret' med energi bagfra på grund af den lange bølgelængde. Den har kapacitet til at blive ved med at bryde, så længe bølgetoppen endnu ikke er færdig med at passere. Det kan vare adskillige minutter.

Ofte består en tsunami af en hel række af bølger, som ankommer den ene efter den anden med skiftende bølgetoppe og bølgedale. Det kalder man et 'bølgetog'. Man har eksempler på, at et sådant tsunami-bølgetog kan vare i flere timer, før havet er roligt igen.

Det er ikke altid den første bølge i bølgetoget, der er den største. Det er heller ikke givet, om det er en bølgetop eller en bølgedal, der ankommer først. Det kommer an på præcist, hvordan tsunamien blev sat i gang, altså fx om havbunden har hævet sig eller er faldet sammen. Under den særdeles destruktive tsunami i det Indiske Ocean 2. juledag 2004, som tog livet af op imod en kvart million mennesker, så man ved en række strande, at vandet først trak sig tilbage og derved tørlagde havbunden adskillige hundrede meter fra kysten - for derefter at vende tilbage med umådelig kraft og opsluge de mennesker, der havde været uforsigtige nok til at begive sig ud på de tørlagte områder.

Foruden størrelsen på jordskælvet er havbunden og kysten det, som afgør hvor ødelæggende en tsunami er for mennesker og bygninger på land. Fordi hastigheden på tsunamien er bestemt af vanddybden, ændrer bølgefronten sin form og retning afhængig af dybdeforholdene. Dette fænomen kaldes for ’refraktion’ og har stor betydning for, hvilke kystafsnit som rammest værst af bølgen. Hvis en tsunami rammer en stor bugt, spredes bølgeenergien ud over kysten, og tsunamien bliver mindre. Modsat bliver halvøer ramt voldsommere, fordi bølgen fokuserer sin energi omkring udstikkende kystafsnit.