twitter google+ facebook

Historiske tsunamier

Lissabon 1755

I 1755 oplevede Atlanterhavet et jordskælv på ca. 8,75 Richter omtrent 200 km sydvest for Lissabon. Det er meget kraftigere end noget andet registreret jordskælv i Atlanterhavet i moderne tid. Jordskælvet og en mere end 10 meter høj tsunami ødelagde store dele af Lissabon, og bølgen ramte især kysterne i Portugal, Sydvestspanien og Marokko. Op mod 100.000 mennesker omkom, heraf ca. 10.000 direkte som følge af flodbølgen. Lissabon mistede mere end en tredjedel af sin daværende befolkning på 230.000. Bølgen blev registreret på Antillerne, ovre på den anden side af Atlanterhavet. Dette er indtil videre den eneste virkeligt kraftige jordskælvsskabte tsunami i Atlanterhavet, og det siger noget om sjældenheden af sådanne katastrofer.

2. juledag 2004

Tsunamien, der ramte det Indiske Ocean 2. juledag 2004 kostede op mod en kvart million mennesker livet. Den ramte kyster i Indonesien, Thailand, Burma, Indien, Sri Lanka, Australien, Somalia og Kenya. Da jordskælvet indtraf, var der ingen varsling specielt for det Indiske Ocean - kun for Stillehavet, som da også oplever langt de fleste tsunamier. Siden er der bygget et varslingssystem op, som omfatter flere af de førnævnte lande.

11. marts 2011

11. marts 2011 blev Japan ramt af en tsunami, som kostede op mod 30.000 mennesker livet. Denne tsunami ødelagde køleanlægget på atomkraftværket Fukushima, som derefter nedsmeltede. Det har ført til, at Japan overvejer helt at opgive atomkraft som energikilde.

Tsunamien rev knap 5 millioner tons drivgods med sig, da vandet trak sig tilbage. Hele byer blev billedlig talt kørt gennem en kæmpemæssig affaldskværn og derefter sendt til havs, og man kunne se flydende øer af drivgods fra satellit ud for Japan i tiden efter jordskælvet. Drivgodset blev fanget i den japanske kyststrøm Kuroshio (som svarer nogenlunde til Atlanterhavets Golfstrøm), og derefter bragt østover i den nordlige Stillehavsstrøm. Efter cirka en måned var materialet spredt så meget for vind og vejr, at det ikke længere kunne observeres til søs. Størstedelen gik til bunds, men det vurderes, at cirka 1,5 millioner tons driver rundt i det nordlige Stillehav mere eller mindre permanent. Efter et år fandt man de første rester fra tsunamien ved den nordamerikanske kyst: et fiskefartøj, en kasse med en motorcykel, og en fodbold med navn og adresse skrevet på. Disse objekter ragede et stykke op over vandet og blev derfor fanget af vinden. De er drevet hurtigere end hovedparten af materialet, som skønnes på samme tid at befinde sig omtrent nord for Hawaii. Man har beregnet, at hovedparten af materialet vil nå Nordamerika efter 2-3 år, hvorefter det vil drive sydpå langs Californien, forlade kysten igen og recirkulere vestover - i det omfang drivgodset ikke strander. Formentlig vil man på Hawaii opleve en stigning i mængden af strandet drivgods om 4-5 år.