twitter google+ facebook

Tidevandet i danske farvande

Tidevandet i Nordsøen bevæger sig rundt i Nordsøen i retning mod uret. De tre punkter (amfidromiske punkter) har intet tidevand og er omdrejningspunkter for tidevandsbølgen.

Tidevandet i de danske farvande varierer meget fra sted til sted. Langs den jyske vestkyst er tidevandet fremtrædende, mens det i de indre danske farvande ofte er lille sammenlignet med de meteorologisk betingede vandstandsvariationer.

Nordsøen

Nordsøen får sit tidevand i form af bølger, som løber ind nord om Skotland og gennem den engelske kanal. Bølgen nordfra løber Nordsøen rundt i retning mod uret. Den følger Englands østkyst sydpå, indtil den når kanalens østlige munding. Her møder den en bølge, som løber fra den engelske kanal og ind i den sydlige Nordsø. De to bølger interfererer med hinanden og komplicerer dermed billedet.
Se figur!

Langs den jyske vestkyst løber tidevandsbølgen mod nord og bliver gradvist svagere. Bølgen bruger tre timer på at bevæge sig den distance. Ved Esbjerg er forskellen mellem høj- og lavvande ved springflod (Se link til højre til "Fysikken bag tidevand"!) 1,5 meter og ved Skagen 0,3 meter.

De indre danske farvande

Tidevandet i de indre danske farvande er ret lille, og vandstanden domineres af den vindskabte effekt. Tidevandet giver høj- og lavvande som følge af den tidevandsbølge, som løber ind fra Nordsøen nord om Skagen. I Kattegat bevæger bølgen sig sydpå og bliver gradvist svagere. Bølgen, som passerer Skagen, er fremme ved Korsør 8 ½ time senere. Her er forskellen mellem høj- og lavvande ved springflod cirka 0,25 meter.

Østersøen

Østersøen er for lille og har for snæver adgang til det åbne ocean til at have noget egentligt tidevand. Forskellen mellem høj- og lavvande er kun nogle få centimeter. For eksempel er forskellen ved springflod ved København 0,15 meter og ved Gedser 0,10 meter.