twitter google+ facebook

Stormflodsvarsling

Første stormflodsvarsling

Den første operative stormflodsvarsling for Nordsøen blev oprettet i Holland efter en katastrofal oversvømmelse i 1953, hvor flere digebrud kostede cirka 2.000 mennesker livet. I Vesttyskland har man varslet stormflod siden et lignende digebrud i Hamborg i 1962 (350 dødsofre).

Efter kostbare oversvømmelser langs Vadehavskysten i 1976 og 1981, som dog ikke kostede menneskeliv, begyndte man også i Danmark at varsle stormflod.

Den danske stormflodsvarsling er og har altid været DMI’s ansvar. Den operationelle vejrtjeneste, som blandt andet leverer den daglige, landsdækkende vejrudsigt, har en farvandsvagt, som har ansvaret for hav og kyst. Vejrudsigten, og især prognosen for vind, er det vigtigste input til stormflodsvarslingen.

Den første, simple metode til varsling var baseret på en statistisk sammenhæng mellem vind og vandstand. I 1985 fik DMI en hydrodynamisk Nordsø-model, som beregner havstrøm og vandstand på computer – i princippet på samme måde som vejrmodeller beregner en vejrudsigt. I 1990 blev modellen udvidet til også at omfatte de indre danske farvande og Østersøen. Endelig blev Limfjorden tilføjet i 2001

DMI’s stormflodsmodel

DMI’s stormflodsmodel er udviklet i samarbejde mellem danske, tyske og svenske institutter. Det er en generel cirkulationsmodel, som leverer komplet information om havets tilstand: strøm, vandstand, temperatur, saltholdighed, is og eventuelt vandkvalitet. Modellen bliver stadig forfinet og forbedret.

Havstrømmen kan beregnes med større eller mindre detaljeringsgrad. Man lægger et længde-bredde gitter ned over havområdet og beregner vandstand og havstrøm i samtlige 10.000-100.000 gitterpunkter. Havstrømmen bliver derudover beregnet i en række dybdeniveauer, og så når man hurtigt op på flere millioner beregningspunkter. Hvor fintmasket gitteret skal være, afhænger af, hvor meget regnekraft man har til rådighed, og hvor effektivt man kan udnytte den.

2012-udgaven har en maskevidde i gitteret på ned til ½ sømil (knap 1 km, i Limfjorden dog 0,6 km) og en opdeling af vandsøjlen i op til 52 lag. Modellen bruger vejrudsigten til at 'drive' havstrømmene og de deraf følgende vandstandsændringer. Tidevandet indgår i beregningen som kendt baggrundsinformation, fastlagt på forhånd adskillige år frem i tiden.

Modellen regner 5 dage frem i tiden, og der køres en ny prognose fire gange i døgnet, hver 6. time. Hver 5-døgns prognose tager ca. en times tid med nutidens teknologi inden for hardware og software.

 

Stormflodsmodellens dækningsområde. Modellens opløsning er ikke alle steder den samme. Opløsningen i hvert område er angivet i n. m. (n.m. står for sømil (=1852 m)).

Varsling for havne

En lille del af modellens gitterpunkter repræsenterer havne. Beregnet og målt vandstand for hver havn bliver kombineret og brugt til varslingen. DMI opdaterer prognosen for de enkelte havne, hver gang en ny måling løber ind. I en varslingssituation, dvs. når et højvande er nært forestående, udsendes der nye varlser hver time.

Varslingen tager udgangspunkt i et 'kritisk niveau' for hver havn eller lokalitet. Det kritiske niveau er fastlagt ud fra lokalkendskab til koten for bygninger, infrastruktur, havnekaj og andet. Den vagthavende meteorolog udsender i god tid varsel om, hvornår kritisk vandstand forventes nået, samt hvornår og i hvilket niveau vandstanden forventes at toppe. Endelig afvarsles der, når vandstanden igen falder under det kritiske niveau - og forventes at forblive under indtil videre.