twitter google+ facebook

Stormflod i Danmark

Vadehavskysten mest udsat

I Danmark ligger ejendom og kystlandskaber udsat allerede ved en vandstand på 1-4 meter over det normale. Det er knap 100 år siden, at stormflod har udgjort en alvorlig trussel for menneskeliv.

Gradvist udnyttes landområder tættere og tættere på kysten. Det øger i sig selv skadevirkningerne ved stormflod, hvis kystsikringen er utilstrækkelig.

Den mest sårbare del af Nordsøen er Vadehavet, som udgør Nordsøens sydøstlige hjørne. Dels ligger kysten meget lavt, og dels har de kraftigste og hyppigste storme med vindretninger mellem vest og nord og dermed et langt frit løb over åbent hav. Det betyder, at vinden kan bringe vand fra stor afstand ind mod kysten. Mere end 90% af de storme, der rammer Danmark, kommer fra en vestlig retning.

Indre danske farvande mindre udsat

Stormflod i de indre danske farvande er sjældnere end i Nordsøen. For Kattegat er nordenstorm mest kritisk, og områderne syd for bælterne (Lolland-Falster, Sønderjyllands østkyst) ligger mest udsat for storm fra øst eller fra nordøst over den centrale Østersø. Disse vindretninger tegner sig for de sidste knap 10% af stormene. Storm fra syd forekommer stort set aldrig.

I København ligger nogle af åbningerne til Metroens tunnelrør meget lavt, i kote 2-2 1/2 meter. De nye metrostationer sikres også mod oversvømmelse som følge af stormflod. Åbningerne placeres i kote 2 1/2 meter eller højere. Dette niveau forventes kun overskredet cirka en gang i løbet af 2000 år. Hvis vandstanden stiger op over dette niveau, risikerer man, at tunnelrørene fyldes helt op med vand.

Vandstanden i Esbjerg under orkanen 3.dec 1999 nåede op på 4 meter over daglig vande. Stormen i sig selv øgede vandstanden med knap 4½ meter, men den nåede til alt held sit maksimum samtidigt med ebbe. Derved slap Esbjerg for den sidste halve meter vand. Var stormen i stedet toppet ved tide-højvande, blot seks timer tidligere eller senere, så var vandstanden i Esbjerg nået op på rekordhøjden 6 meter.

Tidevandet blander sig

Tidspunktet, hvor vinden når sit maksimum, kan være altafgørende for situationens alvor. Hvis stormen topper samtidigt med tidevandet, vil vandet nå højere op, end hvis den topper 6 timer tidligere eller senere, det vil sige ved ebbe. Forskellen er størst i Vadehavet, hvor tidevandet ved springflod når op på cirka 2 meter. I de indre danske farvande og Østersøen spiller tidevandet kun en lille eller slet ingen rolle.

Tidevand og vejrsystemer er uafhængige af hinanden. Derfor er det et spørgsmål om held eller uheld, om vi har flod eller ebbe, og om vi har spring- eller nip-tidevand, ved stormens maksimum. Det gælder, fordi de fleste stormpassager er ret hurtige, så de ikke når at strække sig over en halv eller hel tidevandsperiode med fuld styrke.

Stormflod uden storm

I Bælthavet, ved for eksempel byer som København, Korsør og Kolding, kan man opleve 'stormflod uden storm'. Når det blæser fra vest over Nordsøen og samtidigt blæser fra øst eller nordøst over Østersøen, strømmer vandet til de danske bælter fra begge sider på én gang. Det giver en slags forstoppelse, hvor vandet kan ikke strømme frit gennem bælter og sund. I stedet får vi stigende vandstand samtidigt med forholdsvis rolige vindforhold. Hård vind eller kuling kan være tilstrækkeligt, dvs. vindstyrke 6-8 (11-21 m/sek).