twitter google+ facebook

Historiske stormfloder


De danske kyster har igennem tiderne været ramt af flere alvorlige stormflodskatastrofer.

Stormflodssøjlen i Ribe. Ringene

Stormfloder i Danmark gennem de sidste 650 år

De danske kyster har igennem tiderne været ramt af flere alvorlige stormfloder.

1362 og 1634: Manddrukninger i Vadehavet

En af de største katastrofer i Vadehavets historie fandt sted i januar 1362 ved 'Den Store Manddrukning'. Ifølge visse overleveringer, som på nogle punkter er ret fantasifulde, omkom mere end 200.000 mennesker, og store dele af landet forsvandt i bølgerne. Et mere realistisk bud er ca. 10.000 omkomne. Det har været så katastrofalt, at man helt opgav at bebo området i den efterfølgende periode. Men efterhånden flyttede folk alligevel ud i marsken igen, indtil næste katastrofe indtraf den 11. oktober 1634 ('Den Anden Manddrukning'). Vandstanden nåede denne gang op på 19 fod (6,3 meter) over normalen, og vandet stod højt op på gulvet i Ribe domkirke. Man kan stadig se højvandet markeret på en af domkirkens mure. Først i forbindelse med 1800-tallets digebyggeri, inspireret af hollænderne, blev det atter muligt at bebo marsken.

 

I en samtidig beretning fra "Illustreret Tidende" fra december 1872 hedder det: "De ødelagte bygninger ser ud som Øer i det vilde Hav. Her er Taget styrtet sammen og Beboerne maaske bortskyllede af de rasende bølger; hist kommer hjelpen til de Ulykkelige, som have tilbragt en Nat og en Morgen fuld af usigelige Rædsler paa Lofterne ... Faar, Køer, Heste - Eiernes Stolthed og Glæde - drive som Aadsler omkring paa den oprørte Flade. Overalt Ødelæggelse og intet Andet!".

1872: Oversvømmelser i indre danske farvande

Den 12.-14. november 1872 blev store dele af Lolland, Falster og Sønderjyllands østkyst oversvømmet under en meget langvarig og særdeles kraftig østenstorm, som kulminerede med en orkan. Vandstanden nåede op over 3 meter, værst i Sønderjylland og Slesvig, hvor vandet nåede 10 fod (3,3 meter) op over det normale. Det meste af Sydfalster og Sydlolland stod under vand, Køge by ligeså. Ca. 250 mennesker omkom, og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst.

Efter katastrofen i 1872 blev der gennemført et omfattende digebyggeri, blandt andet et 63 km langt og 4 meter højt dige langs Lollands sydkyst. Stormen var meget usædvanlig: Siden da har ingen stormflod syd for Bælterne nået op på mere end 1,5 - 1,8 meter. I hele området fra Skagen til Bornholm findes der fra 1872 og frem kun en enkelt registrering over 2 meter (Odense, 2006). Det vurderes, at en situation som 1872-stormfloden kun vil forekomme en gang enkelt i løbet af en periode på 700-1000 år.

1953: Holland og England ramt

Den værste stormflod i Nordsøen i nyere tid fandt sted den 1. februar 1953. Den forårsagede et digebrud i Holland med ca. 2.000 dødsofre til følge og store oversvømmelser langs med Themsen, hvor bygninger sank i grus, og flere hundrede mennesker omkom. Begge steder blev der iværksat projekter til sikring af kysten: i Holland den såkaldte Delta Plan, som omfatter diger til søs, og i England Thames Barrier, som gør det muligt at lukke hele flodmundingen. Begge disse bygningsværker tog det cirka 40 år at fuldføre.  

1981: Esbjerg Havn oversvømmet

Den 24. november nåede vandstanden i Esbjerg op på 4,3 meter som følge af en særdeles kraftig storm over Nordsøen. Det er den højeste vandstand, DMI nogensinde har målt i havnen, det vil sige i mere end 120 år. Esbjerg Havn blev totalt oversvømmet, og der skete skader for et tocifret millionbeløb. Stormen gav anledning til en af de højeste målte vandstande i nyere tid og var også meget kraftig over land. Både Rold Skov i Jylland og Grib Skov i Nordsjælland blev stærkt hærget af stormen.

1999: Ribediget tæt på at blive overskyllet

Stormfloden i Vadehavet den 3. december 1999 skyldtes et lille, meget intenst lavtryk og er den seneste i rækken af stormfloder, der har ramt området i 1990'erne. Vandstanden nåede i Esbjerg op på lige knap 4 meter, men lidt længere sydpå ved Ribe stod vandet 5,1 meter over normalen, da måleren brød sammen. Ved et heldigt sammentræf toppede vandstanden ved tide-lavvande. Hvis stormen havde kulmineret 6 timer tidligere eller 6 timer senere, altså ved tide-højvande, var vandstanden blevet 1-1,5 meter højere. Det ville i så fald have været den højeste registrering i Ribe i 500 år og tilstrækkeligt til at overskylle Ribediget. Vandet stod aktuelt blot 30 cm under digekronen.