twitter google+ facebook

Havstrømme i Nordatlanten

De dominerende havstrømmme i Nordatlanten består af to cirkulerende strømsystemer (den subtropiske gyre og den subpolare gyre) og af strømmene, der står for vandudvekslingen mellem Nordatlanten og den arktiske og sub-arktiske region.

Den subtropiske gyre strækker sig i øst-vestgående retning over hele Atlanterhavet, og havstrømmene i den er styret af de dominerende vinde på jorden. Østlige passatvinde omkring ækvator og vestenvinde på mellembredderne giver anledning til vestgående strømme ved ækvator, der, når de møder det Amerikanske kontinent, samles og intensiveres i en hurtig nordgående havstrøm (Golfstrømmen) langs USA's østkyst. Golfstrømmen bøjer væk fra det Amerikanske kontinent ved Cape Hatteras ud for North Carolina og bevæger sig langsomt østover i vestenvindsbæltet mod Europa.
Når Golfstrømmen har forladt de Amerikanske kontinent, skifter den navn til Den Nordatlantiske Havstrøm. Halvvejs mellem Amerika og Europa deler Den Nordatlantiske havstrøm sig op i to komponenter. Den ene komponent bøjer mod syd som Kanarie Strømmen. Den anden river sig løs fra den subtropiske gyre og strømmer mod nord, hvor noget af vandet trækkes op i de Nordiske Have (Norske-, Islands- og Grønlandshavet), mens resten fortsætter mod Island og Grønland som Irmingerstrømmen, opkaldt efter dens opdager, den danske søofficer C. Irminger.

I Norskehavet deler Den Nordatlantiske Strøm sig i to komponenter, som af hver sin rute strømmer ind i det Arktiske Ocean. Her indlejrer vandet sig i dybdeintervallet 200-800 m på grund af sin høje saltholdighed. Den nordgående transport af varmt nordatlantisk vand ind i de Nordiske have har stor betydning for klimaet i Skandinavien og Nordeuropa, fordi betydelige mængder varme afgives til atmosfæren fra disse vandmasser.

Foruden den nævnte tilførsel af Nordatlantisk vand får det Arktiske Ocean tilført store mængder ferskvand fra flodudløb fra de omliggende landområder. De store vandmængder bliver ikke hobet op. En udstrømning fra de Nordiske Have af koldt vand i overfladen med relativt lave saltholdigheder og i dybet med noget højere salinitet opretholder massebalancen i basinerne.

Den vigtigste af de sydgående overfladestrømme er den Østgrønlandske Strøm, mellem Grønland og Spitsbergen, der kan følges langs hele Grønlands østkyst og videre til de vestgrønlandske fiskebanker. Det andet udstrømningsområde er øhavet mellem Grønland og Canada, hvor det udstrømmende vand udgør hovedbidraget til Labrador Strømmen. Disse strømme transporterer store mængder koldt vand og drivis fra det Arktiske Ocean og ud i Nordatlanten.