twitter google+ facebook

Spredning kan beregnes

Beregning af udbredelsen af den radioaktive sky fra Tjernobyl. Animationen viser koncentrationen af isotopen Cæsium-137 ved jordens overflade. Beregningen er foretaget af DERMA, medens animationen er produceret af beslutningsstøttesystemet ARGOS. Animationen dækker ca. 16 døgn og de enkelte skridt er af tre timers varighed.

På figuren ses resultater af en modelberegning af den atmosfæriske udbredelse af den radioaktive sky fra Tjernobyl. Beregningerne er gennemført med modellen “Danish Emergency Response Model of the Atmosphere” (DERMA), som er udviklet ved DMI.

ARGOS, der er udviklet af Prolog Development Center A/S, indeholder endvidere modellen RIMPUFF, der er udviklet ved Forskningscenter Risø til beskrivelse af spredning på lokal skala.

Før Tjernobyl-ulykken fandtes ikke i nævneværdigt omfang spredningsmodeller som DERMA, der er i stand til at forudsige atmosfærisk spredning på global skala. Men ulykken viste tydeligt, at der var behov for sådanne modeller, og i de følgende år blev der internationalt igangsat forskningsaktiviteter og udviklet en række sådanne modeller.

Disse modeller bør selvfølgelig testes, men der er ikke mange begivenheder på denne skala, som kan bruges til dette formål.

Naturligvis kan man verificere modellerne mod Tjernobyl-ulykken. Men selv i dag 20 år efter er der stor usikkerhed forbundet med vurderinger af, hvor store mængder radioaktivt materiale der slap ud af reaktoren som funktion af tiden.

Desuden lever måleapparaturet, der dengang blev anvendt til bestemmelse af skyens udbredelse, ikke op til dagens standarder.

International anerkendelse til dansk model

Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) besluttede derfor i samarbejde med det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) og EU-kommissionen at iværksætte et stort, atmosfærisk spredningseksperiment i Europa, “European Tracer Experiment” (ETEX), for derved at tilvejebringe et kontrolleret eksperiment, som spredningsmodeller kan verificeres imod.

ETEX fandt sted i 1994, idet store kontrollerede udslip af en harmløs, inaktiv og miljøneutral gas blev gennemført.

Målestationer til registrering af sporgassen var forinden opstillet i Europa. Medens eksperimentet foregik, foretog i alt 28 institutioner fra de fleste europæiske lande samt USA, Canada og Japan modelberegninger af gasskyens udbredelse. I den efterfølgende evaluering fik DMI’s model DERMA en særdeles god placering.

For yderligere information kontakt:

Chefkonsulent, ph.d. Jens Havskov Sørensen, Danmarks Meteorologiske Institut, tlf. 39 15 74 32
Chefkonsulent Steen Hoe, Beredskabsstyrelsen, tlf. 45 90 62 47