twitter google+ facebook

Beredskabet før og nu

DMI's Cray XT5 supercomputer er en vigtig del af det danske atomberedskab. Foto Jan Juul.

Før ulykken på Tjernobyl i 1986 var der næppe nogen, som havde forestillet sig, at et uheld på en atomar installation kunne få så vidtrækkende konsekvenser. Atomberedskabet var da heller ikke forberedt på en ulykke af denne størrelse.

I dag er beredskabet derimod klar at håndtere sådanne begivenheder med øjebliks varsel på et hvilket som helst tidspunkt, enhver dag på året. Ikke mindst på grund af lektien fra Tjernobyl.

Det landsdækkende atomberedskab varetages af Beredskabsstyrelsen, og DMI deltager blandt andet med prognoser for den radioaktive skys bevægelse og afsætning på jorden. Der er udviklet matematisk-fysiske modeller, som til dette formål afvikles på kraftfulde computere under anvendelse af de tilgængelige meteorologiske data.

Prognoserne fra disse modeller gør det muligt at vurdere, om den radioaktive sky udgør en trussel for dansk område, og i givet fald så tidligt som muligt informere befolkningen og iværksætte beredskabsforanstaltninger (’gå inden døre’ mv.). Herved kan sundhedsskader undgås eller begrænses.

Der er i dag sat automatiske målestationer op over hele Europa, hvilket sikrer, at man kan få en hurtig registrering af et eventuelt radioaktivt udslip. Disse måledata udveksles i 'real time' mellem de involverede lande, herunder Danmark.

Internationale aftaler sikrer i øvrigt, at informationer om uheld spredes i hele verden uden ophør. Da ulykken på Tjernobyl-værket fandt sted, gik der to døgn, før Sovjetunionen indrømmede, at der havde fundet et større uheld sted.

For yderligere information kontakt:

Chefkonsulent, ph.d. Jens Havskov Sørensen, Danmarks Meteorologiske Institut, tlf. 39 15 74 32
Chefkonsulent Steen Hoe, Beredskabsstyrelsen, tlf. 45 90 62 47