twitter google+ facebook

Pollen

Lille birke kvist
Pollen fælde

Pollen

I 1977 iværksatte Astma-Allergi Danmark i samarbejde med DMI et pollenprojekt med kontinuerlig indsamling og registrering af pollen samt svampesporer, og fra 1979 er "Dagens pollental" blevet offentliggjort i radio og dagspresse. Den første pollenfælde blev opstillet på taget af DMI’s bygninger på Lyngbyvej 100, ca. 15 meter over jordniveau. Senere blev tilsvarende pollenfælder installeret ved sygehusene i Viborg (1979), Nykøbing Mors (1979-83), Nykøbing Falster (1979-83) og Odense (1981-91).

DMI har fra starten været aktiv i projektet, og i dag udføres pollenregistrering og -varsling i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

De luftbårne plager
Det er normalt kun pollen fra vindbestøvede træer og planter, der forårsager allergi hos mennesker. Disse pollen flyver let i luften, og de produceres i meget store mængder; fx kan et birketræ årligt producere flere hundrede millioner pollen. Det er dog ikke alle pollenarter, der fremkalder allergi, fx er det sjældent, man konstaterer allergiske reaktioner over for pollen fra fyr og gran til trods for, at koncentrationen af disse kan være meget store. De mest allergene pollen i Danmark kommer fra el, hassel, elm, birk, græs og bynke.

Pollenallergi er en ret almindelig lidelse i Danmark. En spørgeskemaundersøgelse udført af Statens Institut for Folkesundhed i år 2000 viser, at 12,5% af de tilfældigt udvalgte deltagere havde haft høfeber inden for det seneste år, ["Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000", www.si-folkesundhed.dk/susy]. Forekomsten er stort set lige høj blandt mænd og kvinder og højest i de yngste aldersgrupper. Forekomsten er steget - fra 6,5% i 1987 til 10,3 % i 1994 og 12,5% i 2000.

Hvordan udføres pollentællingerne
Pollenregistreringern sker ved hjælp af en pollenfælde. Gennem en smal spalte i siden af pollenfælden indsuges 10 liter luft i minuttet, hvilket svarer til den menneskelige indånding. Ved hjælp af et vindror sikres det, at spalten altid er rettet op mod vinden. Den indsugede luft passerer en klæbrig tape, som opfanger pollen og andre partikler i luften. Optælling og identifikation af de forskellige slags pollen foretages visuelt ved hjælp af et lysmikroskop.

Pollenkalender
Der er store variationer fra år til år i både pollensæsonens start og varighed samt i mængden af pollen. Dette gælder specielt for pollen fra træer, fx kan pollensæsonen for el og hassel nogle år allerede starte tidligt i januar måned, mens man andre år skal helt hen i marts måned, før man finder pollen, hvilket typisk vil være tilfældet efter en isvinter. Specielt kan bemærkes utroligt høje pollenmængder for birk i 1993. En præcis forklaring på de rekordmange pollen i 1993 har man ikke, men fænomenet skyldes formentlig en kombination af den milde vinter, det gunstige vejr i sæsonen med stor pollenfrigørelse, forholdsvis lille spredning og ingen udvaskning, samt at sommerens tørke i 1992 kan have stresset træerne til stor pollenproduktion.

Læs mere om Pollenkalenderen

Sammenhæng med vejret
Pollenkoncentrationerne er stærkt afhængige af de meteorologiske forhold, idet der er flest pollen, når vejret er tørt og solrigt. Foruden maksimumtemperaturen er pollenkoncentrationerne afhængige af andre meteorologiske parametre: Blæst eller stor instabilitet af luften vil medføre stor spredning og derved lave pollenkoncentrationer, og i regnvejr får man normalt også lave koncentrationer, da der sker en udvaskning af pollen samtidig med at frigørelsen af pollen stoppes.

Pollenvarsling
Siden 1981 er der i pollensæsonen udarbejdet daglige varsler for birk, græs og bynke for København og fra 1983 også for Viborg. Varslerne gælder for næste døgns middelkoncentration og er angivet i tre klasser.

Pollenart Moderat Mange
birk < 30 30 - 100 > 100
græs, bynke < 10 10 - 50 > 50

Forudsigelse af pollen er i første række baseret på de allerede målte pollenkoncentrationer kombineret med en verjudsigt med hovedvægten på forudsigelse af maksimumtemperatur, skydække og nedbør. For en normal sæson er 70-80 procent af prognoserne korrekte, hvilket må betegnes som tilfredsstillende, når man tænker på de mange komplicerede og til dels ukendte processer, der er bestemmende for koncentrationerne.