twitter google+ facebook

UV-stråling og skader

Ultraviolet (UV) stråling er skadelig for mennesker, dyr og planter, men har også gavnlige effekter.

Ozonlaget, som ligger omkring 20 km over jordoverfladen, forhindrer næsten alt af den kortbølgede UV-C og en stor del af UV-B strålingen i at trænge ned gennem atmosfæren. Derimod modtager vi ved jordoverfladen en stor del af den samlede UV-A stråling.

Det er især UV-B og UV-C strålingen, som er skadelig. Heldigvis udgør disse stråler mindre end 1 % af den samlede solindstråling. Det skyldes især ozonlaget og derfor er udtyndingen af ozonlaget problematisk.

Nogle af skadesvirkningerne fra UV-strålingen er kendte, nemlig solskoldning (erythem, græsk: rødme) og svejseøjne/sneblindhed (keratitis eller konjunctivitis). For begge effekter gælder, at det især er UV-C og UV-B stråling, der forårsager skaderne.

UV-A strålingen er i denne forbindelse mindre skadelig og er blandt andet kendt fra solarier, men den er alligevel karcinogen hvilket betyder, at strålerne kan forårsage hudkræft. UV-A trænger dybere ned i huden og kan give for tidlig ældning (rynker). Det er også veldokumenteret, at øjets linse kan skades af for megen UV-B og UV-A-stråling. En skade som senere i livet kan udvikles til grå stær.

Hudkræft er den mest hyppige kræftform i Danmark. Der findes tre former for hudkræft: de to godartede hudkræftformer (basalcellecancer og epithelcellecancer) og den ondartede form (malignt melanom).

De to godartede former kan helbredes ved et operativt indgreb med uhyre få dødsfald. Chancen for overlevelse for patienter med malignt melanom afhænger kritisk af, hvor tidligt det bliver opdaget og behandlet.

De godartede former for hudkræft opstår sandsynligvis som følge af en livslang akkumuleret dosis af UV-stråling, mens det ondartede, maligne melanom, menes at opstå som følge af solskoldninger i barndommen.

En gavnlig og vigtig virkning af UV-strålingen, er dannelse af D-vitamin. Især UV-B-stråling er effektiv ved dannelse af D-vitamin i huden, men UV-B strålingens intensitet i Danmark er utilstrækkelig i vintermånederne fra november til februar. Resten af året, er få minutters daglig eksponering nok for at danne tilstrækkeligt D-vitamin. Den eksponering der skal til for at danne D-vitamin er ikke skadelig. Læs mere herom i temaet: Pas på i solen.

Ultraviolet stråling

Ultraviolet (UV) stråling er kortbølget lys, som har bølgelængder mellem 200 og 400 nanometer (nm) (200 nm = 0,0002 mm). Dermed ligger ultraviolet stråling lige uden for området med synligt lys (400 nm til 750 nm) og vi kan ikke se UV-strålingen.

I medicinsk sammenhæng er UV-strålingen ofte opdelt i henholdsvis UV-C stråling (200-280 nm), UV-B stråling (280-315 nm) og UV-A stråling (315-400 nm). Luftens iltmolekyler, O2, optager al stråling med bølgelængder kortere end 200 nm.

UV-A, -B og -C stråling dæmpes forskelligt ved passage gennem atmosfæren.Grafik DMI

UV-strålingens virkning på planter og økosystemer

På grund af truslen om forøget UV-stråling som følge af udtynding af ozonlaget, er der siden slut 1990'erne internationalt blevet forsket intenst i UV-strålingens effekter på planter og økosystemer. Alt tyder på, at øget UV-stråling har en negativ indvirkning på økosystemer.

For yderligere information kontakt Niels Larsen, nl@dmi.dk

Temaet er skrevet af Niels Larsen, Helge Jønch-Sørensen og Paul Eriksen

Redaktion Carsten Ankjær Ludwigsen

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder