twitter google+ facebook

Satellitter ser farlig is gennem skyer og mørke

Nyt tema sætter fokus på, hvordan DMI bruger satellitter i produktionen. Her handler det om, hvordan særligt udstyrede radar-satellitter gør sikker sejlads mulig mellem Arktis' isfjelde selv i mørke og tæt skydække

En af DMI's mest kritiske opgaver er sikkerhed til søs i de arktiske farvande.

Istjenesten ved DMI har som sin vigtigste opgave at kortlægge både isbjerge og havis i de grønlandske farvande, så de kan vejlede ved sejlads i isfyldt farvand - blandt andet ved Grønland.

Under udførelsen af den opgave, er det vigtigt at vide, hvor isbjergene er. Også hvor mange og hvor store de er.

Radarsatellitter er uundværlige

Her er satellitter med et radarinstrument ombord uundværlige. En radar ser nemlig lige godt på en skyfri dag som på en nat med tæt skydække. Dermed kan de døgnet rundt og året rundt afsløre placeringen af havis og isbjerge, så isrådgivere på vagt kan guide skibsfarten udenom.

Satellitter, der indgår i overvågningen af is på havet, er normalt af polarbane-typen; dvs. at de kredser i en lav bane omkring 6-800 km over Jorden og passerer både Arktis og Antarktis flere gange i døgnet.

For hele tiden at have friske informationer, kræver det dog data fra flere forskellige satellitter. Derfor anvender DMI både Radarsat-2, Sentinel 1A og CosmoSkyMed-konstellationen. Nogle data er tilgængelig gennem forskningsprogrammerne, men DMI har også en indkøbsaftale med en canadisk leverandør.

Alle satellitdata arkiveres f.eks. til forskning, kommercielle opgaver eller for at teste kvaliteten af nye metoder.

For yderligere informationer kontaktKeld Qvistgaard gennem DMI's pressetelefon på 39 15 75 09.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 27. juni 2016

Eksploderende isbjerg

Natten mellem den 16. og 17. september 2012 eksploderede et stort isbjerg ud for den grønlandske vestkyst i Baffin Bugten 90 kilometer nord for Upernavik.Nedenfor får du en fornemmelse af, i HVOr stor detaljegrad, DMI's iskortlæggere er i stand til at følge med i og tolke, hvad der sker.

Isbjerget før eksplosionen den 16. september 2012 klokken 11:05 UTC.

Isbjerget før eksplosionen den 16. september 2012 klokken 11:05 UTC.
Isbjerget efter eksplosionen den den 17. september 2012 klokken 10:36 UTC.

Isbjerget efter eksplosionenden den 17. september 2012 klokken 10:36 UTC.
Isbjerget spredt i flere små isbjerge den 17. september 2012 klokken 21:02 UTC. Alle fotos: RADARSAT-2 Data and Products © MacDONALD, DETTWILER AND ASSOCIATES LTD (2012) – All Rights Reserved. RADARSAT is an official mark of the Canadian Space Agency.
Isbjerget spredt i flere små isbjerge den 17. september 2012 klokken 21:02 UTC.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder