twitter google+ facebook

Satellitter holder øje med ozonlaget

Soyuz-raketten med MetOp-B på rampen. MetOp-satellitetrne udgør rygraden i DMI varsling af kræftfremkaldende UV-stråling. Foto Eumetsat.
Soyuz-raketten med MetOp-B sekunder fra lift-off. Foto Eumetsat.

Nyt tema sætter fokus på, hvordan DMI bruger satellitter i produktionen. Her handler det om, hvordan DMI udarbejder livreddende prognoser for kræftfremkaldende UV-stråling og deler dem med meteorologiske institutter verden over

Hudkræft er en hyppig kræftform i Danmark, og mange af tilfældene skyldes skader fra for meget ultraviolet (UV-) stråling. UV-stråling er en naturlig komponent i sollys; men mængden af den ved jordoverfladen varierer.

Ozonlaget i omkring 20 kilometers højde stopper det meste af den farligste (kortbølgede) UV-stråling. Hvor meget, ozonlaget stopper, afhænger dog af, præcist hvor tykt ozonlaget er. Den tykkelse kan blandt andet bestemmes fra satellitter.

Beregner skadelig UV-stråling

DMI modtager dagligt målinger af ozonlagets tykkelse fra GOME-2 instrumenter ombord på Eumetsat-satellitterne Metop-A og Metop-B.

Satellitmålingerne tillader DMI at beregne det såkaldte UV-indeks, der beskriver mængden af hudskadelig UV-stråling, som modtages ved jordoverfladen. UV-indekset er centralt i det forebyggende arbejde i forhold til hudkræft.

DMI beregner dog langt mere end blot UV-indekset for Danmark, det beregnes nemlig for hele kloden. Det sker igennem O3MSAF-projektet under den europæiske organisation for udnyttelse af meteorologiske satellitter: Eumetsat.

En række brugere i ind- og udland modtager prognoserne for UV-indekset fra O3MSAF via DMI. Grønlands Hjemmestyre var en af de første brugere, og DMI har i snart ti år vist femdøgns-prognoser for UV-indekset for Grønland. Se link i Værd at Vide'-boksen til højre.

Overvåger ozonlaget

Satellitternes målinger bruges også af forskerne til at overvåge ozonlagets tilstand over Danmark og Grønland i samspil med DMI's jordbaserede ozon-målestationer. Satellitternes målinger er en vigtig støtte, i de perioder hvor instrumenterne ikke kan måle pga. manglende lys.

Satellitmålingerne benyttes ligeledes intensivt i de sene vintermåneder og tidlige forårsmåneder til overvågning af kemisk nedbrydning af ozon - og dermed udtynding af ozonlaget - over det nordpolare område. Nedbrydningen skyldes tidligere menneskeskabt udslip af såkaldte CFC-gasser, der endnu huserer i stratosfæren, til trods for at de for efterhånden mange år siden blev begrænset af Montrealprotokollen.

Satellitternes bidrag til overvågningen er helt kritisk, da vi fortsat venter på det endelige bevis for en begyndende genopbygning af ozonlaget.

Eksempel på grafisk fremstilling af ozonmålinger fra hhv. overfladen (sorte firkanter) og satellit (åbne firkanter). Den grønne kurve viser gennemsnittet af satellitmålingerne fra 1979-1988. Den røde og grønne kurve er hhv. minus og plus en standardafvigelse.

For yderligere informationer kontakt ph.d. Helge Jønch-Sørensen gennem DMI's pressetelefon på 39 15 75 09.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 27. juni 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder