twitter google+ facebook

Satellitter gør vejrmodellerne og meteorologer bedre

Nyt tema sætter fokus på, hvordan DMI bruger satellitter i produktionen. Her handler det om, hvordan både DMI's meteorologer og vejrmodeller bliver bedre, når satellitterne fortæller dem, hvordan atmosfæren ser ud lige nu

Data fra satellitter indgår både direkte og indirekte i DMI's vejrmodeller og gør resultaterne - og dermed vejrudsigter og prognoser - mere præcise.

Satellitterne har den store fordel set fra et meteorologisk synspunkt, at de måler lige effektivt over land og hav, men ikke alle typer målinger kan bruges effektivt over land.

Langt de fleste traditionelle vejrstationer, der måler i atmosfæren, er dog placeret på land - kun suppeleret af enkelte målinger fra skibe og en del fly-data. Der findes også en del overflademålinger over hav, og disse er meget vigtige til såkaldt kalibrering af satellitdata ved brug i modellerne. Kalibreringen går ud på, at måle værdier direkte på overfladen - f.eks. temperaturen af isen i et område af Arktis - og sammenholde dem med satellittens målinger. På den måde er det mulige at udvikle en avanceret formel - en model - for, hvad satellitten egentlig måler. Dermed mangedobles nøjagtigheden og dermed værdien af satellittens arbejde.

Eksempel på en såkaldt skyprognose fra DMI's avancerede Harmonie-vejrmodel. Skydækket har stor betydning for, hvilken temperatur vi oplever ved jordoverfladen, og er det meget lave skyer (tåge), har det også stor betydning for sigtbarheden. En god skyprognose kræver mange data af høj kvalitet, og dem kan satellitterne levere. Grafik Thyge Rasmussen.

Rå og tilberedte data

Når data fra satellitter indgår i vejrmodeller, sikrer de en mere præcis beskrivelse af de såkaldte 'startbetingelser'. Startbetingelserne er et billede af, hvordan atmosfæren ser ud i begyndelsen af modellens beregning. Jo flere og jo mere præcise detaljer, det billede indeholder, jo bedre er udgangspunktet for modellens beregninger, og jo mere præcist kan resultatet blive.

DMI indarbejder rå data i vejrmodellerne fra både de europæiske MetOp-satellitter og de amerikanske NOAA-satellitter.

DMI indarbejder desuden 'tilberedte' satellitprodukter - det vil sige data, der har været udsat for en efterbehandling eller en oversættelse - herunder også data fra de europæiske geostationære Meteosat-satellitter. To eksempler på sådanne afledte data er 'temperaturen af havoverfladen' samt 'vind tolket ud fra f.eks. skybevægelser'.

Efterbehandlingen foregår enten ved DMI eller ved Eumetsat, som er et fælleseuropæisk samarbejde mellem 30 lande om udnyttelse af meteorologiske satellitter. Samme type efterbehandlede produkter benyttes også til at tjekke kvaliteten af modellerne ved at holde deres forudsigelser op mod den virkelighed, satellitten efterfølgende målte.

Meteorologerne får et boost

Satellitter giver også meteorologerne et overblik over vejrudviklingen. Og de kigger på langt mere end de traditionelle billeder af skyer kendt fra vejrudsigten på tv.

Også de specialiserede meteorologer, som bistår den internationale skibsfart, anvender data fra satellitter. Her er det f.eks. informationer om vind, der er interessante.

Europas geostationære satellitter leverer data fra Europa og Afrika hver 15. minut via hele 15 forskellige såkaldte kanaler. Kanalerne kigger på atmosfæren i forskellige bølgelængder, der kan afsløre mængden af vanddamp, skytype, temperatur, skyhøjde, nedbørsskyer, støv, vulkansk aske, tåge m.m.

For yderligere informationer kontakt civilingeniør Bjarne Amstrup gennem DMI's pressetelefon på 39 15 75 09.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 27. juni 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder