twitter google+ facebook

Satellitter forbedrer målinger fra overfladen

Radaren på Stevns er en af DMI's i alt fem. Den bliver efter planen udskiftet i løbet af 2017.
De europæiske Meteosat-satellitter, der hænger stille over det samme punkt hele tiden, er idéelle til at korrigere jordbaserede observationer, fordi deres data er hyppige og regelmæssige. Foto fra opsendelsen af Meteosat-11 den 15. juli 2015, Arianespace.

Nyt tema sætter fokus på, hvordan DMI bruger satellitter i produktionen. Her handler det om, hvordan målinger fra jordoverfladen bliver endnu mere værdifulde, når de støttes af data oppefra.

De seneste ca. 50 år har satellitter givet os værdifulde meteorologiske data, som bruges til både at forbedre og til at korrigere målinger fra jordoverfladen.

Et eksempel er billeder fra vejrradarerne, som er et af DMI's vigtigste produkter både for vejrmodellerne, meteorologerne og borgerne. Radarerne, som står fem steder i Danmark, viser, hvor det regner, og hvordan regnen bevæger sig.

Målingerne fra radarerne er dog ikke altid entydige, men kan blive det med hjælp fra satellitter. F.eks. opstår der særligt i forår- og sommerperioden såkaldte 'falske ekkoer' på radarerne, som skyldes, at radarens stråler afbøjes, så de rammer jord eller havoverfladen. Dette giver radarekkoer, der ligner dem fra regn. Det ser altså ud, som om det regner, selv om det er tørt.

Hvis satellitten ser skyfrie forhold i disse områder, så kan 'regnen' her stemples som et falsk ekko og fjernes, inden radarbilledet præsenteres eller bruges i vejrmodellerne.

Bidrager til skybrud

Satellitterne kan også være med til at vurdere, hvor voldsomt det regner, og dermed bidrage til varslingen af skybrud. Satellittens kamera kan nemlig optage infrarøde billeder, som afslører temperaturen af toppen af skyerne. Er toppen af en bygesky særlig kold, og foregår nedkølingen hurtigt, er risikoen for voldsom nedbør nemlig stærkt forøget. På denne måde er der mulighed for, at forekomsten af tordenbyger kan forudsiges, op til 45 minutter før den første nedbør ses af vejrradaren.

Før satellitterne kan spille konstruktivt sammen med radarerne eller andre meteorologiske instrumenter på jordoverfladen, skal målingerne være hyppige og regelmæssigt. Derfor egner Europas geostationære Meteosat-serie af vejrsatellitter sig særligt godt til opgaven. Geostationære satellitter hænger konstant over samme punkt på Jorden og måler helt ned til hvert 5. minut.

DMI forbedrer sine meteorlogiske målinger både med rådata fra Meteosat, såsom skytop-temperatur og med efterbehandlede målinger såsom 'skymaske', 'skytype' og 'skyer, der danner nedbør'.

For yderligere informationer kontakt ph.d. Thomas Bøvith gennem DMI's pressetelefon på 39 15 75 09.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 27. juni 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder