twitter google+ facebook

Tema: Så meget kan vi med satellitter

Foto af Europa ved nymåne taget med Day/Night-sensoren på Suomi NPP-satellitten. Sensoren er designet, så den opfanger synligt lys både om dagen og om natten. Det nye er, at sensoren kan se om natten ved markant at øge lysfølsomheden - lidt på samme måde som en kat gør det. Hidtil har den teknologi været forbeholdt militærsatellitter. Data NASA/NOAA/DoD nedtaget og behandlet ved DMI. Fuld version (2 mb)

Præcis is, bedre byger og detaljeret tilstand. Nyt tema fortæller, hvordan DMI bruger satellitter i alle led af produktionen

DMI er Danmarks største modtager, behandler, bruger og distributør af satellitdata.

Men hvad er det egentlig, vi mere præcist bruger dem til. Hvem - og hvilke tjenester, ydelser, produkter m.m. - nyder godt af den konstante strøm af informationer, som sendes ned fra de mange satellitter med meteorologiske instrumenter om bord? Og er der noget, som forskerne på DMI er særligt gode til, når det angår satellitter?

Ved du f.eks. at:

  • DMI bruger satellitter, der kan se gennem både skyer og mørke, til at vejlede skibstrafikken i isfyldt farvand døgnet og året rundt?
  • meteorologerne støtter sig til satellitter, når de skal vurdere, hvilke byger, der har potentiale til at levere skybrud?
  • satellitterne sikrer en højere præcision af vejrmodeller, ved at beskrive atmosfærens tilstand i flere detaljer, end det kan lade sig gøre med traditionelle vejrstationer?

Ikke?

Så læs med i dette nye tema - og spørg os endelig på kommunikation@dmi.dk, hvis der er noget, vi her glemt, eller der er noget, du undrer dig over.

Du navigerer i temaet via boksen 'Indhold' til højre.

Temaet er bygget på bidrag fra Niels Larsen, Thomas Bøvith, Keld Quistgaard, Helge Jønch-Sørensen, Gorm Dybkær, Bjarne Amstrup samt Jacob Høyer.

Af Niels Hansen

© DMI, 27. juni 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder