twitter google+ facebook

Sådan udarbejdes scenarierne

Klimapanelet udarbejder særrapporter om relevante emner.

Det fortæller seniorforsker Jørgen Fenhann fra Risø-DTU, der har været med til at skrive særrapporten om scenarier fra år 2000 'Special Report on Emissions Scenarios'.

Rapportens resume for beslutningstagere er oversat af DMI

Ifølge Jørgen Fenhann bestod opgaven i først "at støvsuge markedet for, hvad der fandtes af allerede eksisterende rapporter om scenarier."

IPCC påbegyndte udarbejdelse af scenarierapporten i 1996.

 

"Vi fandt rapporter og litteratur fra tænketanke, universiteter, olieselskaber, statslige udredninger med mere, der alle havde fokus på de faktorer, som bestemmer udviklingen i udslip af drivhusgasser," siger han.

Til opgaven havde IPCC udpeget 27 forskere, og til sammen skimmede de flere hundrede scenarierapporter. Dem sammenlignede man og fik så et mylder af forskellige bud på, hvordan fremtidens udslip af drivhusgasser kunne tegne sig under forskellige forudsætninger.

"Efter at have tænkt os godt om, skabte vi vores fire såkaldte fortællinger ('storylines') om fire forskellige mulige udviklingsforløb, hvad angår demografiske, teknologiske, socio-økonomiske og miljømæssige forhold. Bagefter kontaktede vi seks af verdens bedste klimaforskningscentre og bad dem komme data fra vores scenarier ind i deres emissions-modeller, og ud af det er der kommet i alt 40 scenarier," siger  Jørgen Fenhann.

Ideen med scenarierne er, at politikere for eksempel kan se, hvor forskelligt udslippene udvikler sig afhængigt af, hvordan samfunds- og teknologiudviklingen forløber.Læs mere om scenarierne.

Temaet er baseret på en tekst skrevet af videnskabsjournalist Jan Dahlmann

Redaktion Tina Christensen og Bjarne Siewertsen.

Kontakt:  Tina Christensen, tic@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder