twitter google+ facebook

Fire forskellige fortællinger om drivkræfter

Forskerne såvel som politikerne ved, at kuldioxid (CO2) i mange år endnu vil være den vigtigste menneskeskabte drivhusgas, og alle fremskrivninger peger på, at udslippene fortsat vil vokse, hvis der ikke gribes ind. Udviklingens retning på det område er styret af meget komplekse og dynamiske systemer, men overordnet set er tre drivende kræfter afgørende for udslippene:  

  • den demografiske udvikling,
  • tempoet i fornyelsen af teknologier til energiproduktion og transport
  • den generelle socioøkonomiske udvikling
Scenarierne er med IPCC's egne ord...
'alternative billeder af, hvordan fremtiden kunne udvikle sig. De er et hensigtsmæssig værktøj til at analysere de drivende kræfter, der kan påvirke udslippene og vurdere de tilhørende usikkerheder. De indgår i analyse af klimaændringer, inklusive klimamodellering og vurdering af effekter, tilpasning og modvirkning. Muligheden for, at et enkelt emissionsspor vil blive realiseret som beskrevet i scenarierne, er højst usikker.'
(Summary for policymakers).

IPCC's scenarier fra 2000 består basalt set af fire forskellige fortællinger ('storylines'). Hver fortælling repræsenterer forskellige demografiske, sociale, økonomiske, teknologiske og miljømæssige udviklinger, som hver giver forskellige scenarier for udslippene af drivhusgasser. Man kan vælge at tro på dem eller ej, og man kan synes om dem eller ej - og det vil der være mange forskellige meninger om – men de er det bedste, der findes på området. Læs mere om hvordan scenarierne udarbejdes.

IPCC planlægger ingen ny scenarierapport i stil med den fra år 2000. I panelets næste hovedrapport vælges en mere integreret proces.  En ekspertgruppe har udvalgt et sæt af repræsentative koncentrationsspor, det vil sige en række forskellige udviklinger af atmosfærens koncentration af drivhusgasser.

Herefter kan modelgrupperne bruge disse i beregninger med klimamodeller samtidig med, at samfundsforskere og økonomer arbejder med scenarierne og hvilke udviklinger, der kan føre til de valgte koncentrationsspor.

Når modelberegningerne af fremtidens udvikling foreligger, kan de benyttes til vurdering af effekter af klimaændringer, og disse vurderinger kan derefter benyttes af modelgrupperne, så tilbagekoblingererne til klimaet bliver bedre repræsenteret, ligesom eksempelvis effekterne på samfundsøkonomiske scenarier.

Denne integrerede proces giver mere tid til studier af virkninger af klimaændringer og et mere fuldstændigt billede af fremtiden.

Temaet er baseret på en tekst skrevet af videnskabsjournalist Jan Dahlmann

Redaktion Tina Christensen og Bjarne Siewertsen.

Kontakt:  Tina Christensen, tic@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder