twitter google+ facebook

Derfor stiger udslippene

Udslipscenarier spiller en central rolle for enhver vurdering af fremtidige klimaforandringer, understreger IPCC igen og igen.

At atmosfærens indhold af drivhusgassen CO2 de seneste 250 år er steget fra 280 ppm til knap 400 ppm skyldes primært afbrændingen af fossile brændsler, men også indholdet af andre drivhusgasser som metan, lattergas og forskellige industrigasser er steget.

Udledningen af drivhusgasser har igennem mange år primært været fra USA, Vesteuropa og andre højtudviklede områder af verden, men siden årtusindeskiftet har stigende økonomisk aktivitet, stigende velstand og fremadstormende økonomier i lande som Kina, Indien, Brasilien, Mexico m. fl. sat ekstra fart på stigningstakten i CO2-udledningerne.

Fortsætter udviklingen uændret, vil stigningen i emissionerne med næsten usvigelig sikkerhed fortsætte til niveauer, som vil have dramatiske klimatiske og socioøkonomiske konsekvenser.

Et godt fingerpeg om udviklingens retning leverer det  internationale energiagentur, IEA, som hvert år udgiver årbogen World Energy Outlook, om udviklingen inden for verdens energiforbrug og behov. I 2012-udgaven kan man se, at hvis den nuværende udvikling fortsætter uden ændring i regeringernes politik og klimamålsætninger, medfører det på lang sigt en opvarmning på 3,6°C, altså langt over målsætningen om at den globale temperaturstigning skal holdes under 2°C.

Skal sådan en udvikling undgås, kræves der investeringer i først og fremmest ny teknologi, men der er også et stort potentiale i eksempelvis reduktion af energiforbrug i bygninger. Tiltag til modvirkning af klimaændringer gennem de næste 20-30 år vil nemlig ifølge IPCC (2007) få stor betydning for mulighederne for at opnå lavere stabiliseringsniveauer. Og det er faktisk pointen, at forskellen mellem to graders eller seks-otte graders global temperaturstigning i vid udstrækning er op til vor tids generationer og politikere.

"IPCC's scenarierapport forstærker vores forståelse af, at de væsentligste drivkræfter for omfanget af fremtidens drivhusgas fortsat er de demografiske ændringer (det vil sige ændringer i befolkningsforhold), social og økonomisk udvikling samt omfanget og tempoet i teknologiændringerne," hedder det i rapporten fra FN's klimapanel år 2000, Special Report on Emissions Scenarios (SRES).

Energiforbrug skal tænkes ind i alle led af fremtidigt arbejde.

Alle scenarier beskriver fremtidsvisioner, som generelt er mere velstående end i dag. Scenarierne omfatter en lang række fremtidige niveauer for økonomisk aktivitet med det globale bruttoprodukt stigende til 10 gange de nuværende værdier i år 2100 i det laveste og til 26 gange i de højeste scenarier.

Mange af SRES-scenarierne forudsætter en indsnævring i indkomstforskelle blandt de globale regioner.

Teknologi er mindst lige så vigtig en drivkraft som demografisk forandring og økonomisk udvikling, og SRES-scenarierne omfatter et større antal forskellige energistrukturer. Dette forhold afspejler usikkerheder om fremtidige fossile ressourcer og teknologisk forandring. Scenarierne omfatter stort set alle de mulige ændringer, fra høje andele af fossile brændstoffer, olie og gas eller kul, til høje andele af ikke-fossile brændstoffer.

I de fleste scenarier fortsætter reduktionen af det globale skovområde i nogle årtier, hovedsageligt på grund af øget befolkning og indkomsttilvækst, men i de fleste scenarier vendes denne tendens, så vi ender med en stigning i skovområde i år 2100 sammenlignet med 1990. Ændringer i forbindelse med udnyttelse af landbrugsjord sker hovedsageligt ved ændringer i fødevareefterspørgsel forårsaget af  demografiske skift og kostændringer.

Det skal bemærkes, at SRES-scenarierne ikke indeholder politikker til modvirkning af klimaændringer. Scenarierne viser således samme billede: Energiforbruget og forbruget af fossile brændsler bare stiger og stiger. Der findes dog enkelte scenarier, der viser faldende tendens i udslippene hen mod slutningen af det 21. århundrede, men på niveauer, hvor indholdet af drivhusgasser i atmosfæren stadig stiger.

I 'Copenhagen Accord' som blev vedtaget på COP15 i København i december 2009, forpligtede landene sig til at forstærke samarbejdet om at modvirke klimaændringer, idet de anerkendte det videnskabelige synspunkt at den globale temperaturstigning skal holdes under 2 °C for at undgå farlige menneskeskabte klimaændringer.

IPCC viser i sin rapport fra 2007 at hvis den globale temperaturstigning skal holdes mellem 2 og 2,4 grader i forhold til før industrialiseringen satte ind, skal de globale udslip af drivhusgasser toppe mellem år 2000 og 2015, og i 2050 skal de være aftaget med mellem 50 og 85%. Rapporten viser også sammenhængen mellem drivhusgasudledninger og temperaturændringer for en række andre scenarier, der stabiliserer atmosfærens indhold af drivhusgasser. 

Til den kommende Femte Hovedrapport fra IPCC er beskrevet en række nye, såkaldte RCP-scenarier.

Temaet er baseret på en tekst skrevet af videnskabsjournalist Jan Dahlmann

Redaktion Tina Christensen og Bjarne Siewertsen.

Kontakt:  Tina Christensen, tic@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder