Spørgsmål: Hvor mange storme rammer Danmark?

Svar: Siden 1891 er alle kraftige blæsevejr, der har ramt Danmark, klassificeret mht. styrke og vindretning samt om der har været snefald indblandet. Listen over klassificerede storme kan ses her

Storme i Danmark fra 1891 og frem.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvad er sne?

Svar: Set med meteorologens øjne er sne resultatet af en hårfin proces i og under skyerne. Små marginaler skiller nemlig regn og sne og når det så endelig sner - ja, så er sne jo ikke bare sne! Meteorologen har mange fornemmelser for sne: der skelnes mellem slud, tøsne og knirkende frostsne, der fyger. Tillige snakkes der ind imellem også om kornsne, iskorn, isnåle, osv.Historien om sne begynder i nedbørsskyerne, hvor al nedbør af betydning, bortset fra finregn, fødes i isfasen. Nedbørskyer består typisk af bitte små ispartikler og underafkølet vand. Efterhånden vokser ispartiklerne til iskrystaller, der alt afhængig af temperaturen og fugtigheden i skyen får de mest fantastiske former: sekskantede søjler, stænger og meget flotte snestjerner med forskellige mønstre af arme og udposninger.Når der er frostgrader ved jorden og hele vejen op i skyerne, falder sneen som frostsne, der knirker og knaser. Frostsneen består af enkelte iskrystaller der har svært ved at hænge sammen, og den virker tør og kan nemt fyge. Hvis temperaturen over jorden er lige over nul, vil iskrystallerne delvis smelte på deres vej ned og snefnuggene har let ved at klistre sammen. Denne sne er god til snebolde og snemænd. Vi taler nu om tøsne, der - hvis det bliver for varmt (over +3 grader) - mere vil falde som slud eller sne blandet med regn. Hvis det bliver varmere, falder nedbøren udelukkende som regn.Iskorn, kornsne og isnåle kan ikke sammenlignes med almindelig sne, og de er da også dannet på en anden måde. Iskorn er simpelthen frosne regndråber, der ligesom hagl kan tromme mod hustage og vinduer. De indikerer også, at der i et højere niveau forekommer underafkølet regn, der kan danne isslag. Kornsne er faktisk frossen finregn, mens isnåle er en helt speciel vinternedbør, der består af talrige meget små iskrystaller, som langsomt falder i skyfrit og meget koldt vejr (temperaturer under - 20 grader). De kaldes også diamond dust - diamantstøv, hvilket man godt kan forestille sig.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvornår er der risiko for glatte veje?

Svar: Det burde være paratviden hos alle bilister. Svaret er dog ikke helt simpelt. De fleste ved dog, at det der kommer ned fra oven såsom sne, slud og isslag gør vejene glatte, men at de også kan blive glatte uden der kommer noget ned, overrasker stadig mange.Rimdannelse på vejen og våde vejbaner, der fryser til is, er nogle af det farligste situationer. De forekommer begge i forbindelse med klart vintervejr enten i stabilt højtryksvejr eller ved opklaring efter regnvejr. I tilfælde af klar himmel vil vejoverfladen afkøles ved udstråling, og hvis luften samtidig er relativt fugtig, vil rim afsættes på vejen.Afkøling af vejbanen kan også fryse regnvand på vejen til is, hvis vejtemperaturen kommer under nul. Det kaldes nu og da for ‘sort is’, da den klare is ikke ses ovenpå den sorte vejbane. Et godt slogan kunne simpelthen være ‘Når vintervejret er klart, er forsigtig kørsel smart’.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvor kraftigt kan det regne i Danmark?

Svar: Den højeste intensitet målt i Danmark er på 5,4 mm/minut den 23. juni 2016 i Ærøskøbing på Ærø. Bygen, hvor den høje intensitet indgik, startede kl. 18:49 om aftenen, varede i 130 minutter og der faldt i alt 49,4 mm regn. De 5 minutter, hvor det regnede mest, faldt der 18 millimeter og tilsvarende 29,2 mm over 10 minutter. Rekorden for 10 minutters nedbør er dog fra 2. juli 2011 i Ishøj, hvor der faldt 31,2 millimeter over 10 minutter, dvs. så meget som 3,12 millimeter hvert minut.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvor meget kan det regne i Danmark?

Svar: Ind imellem kommer der så meget som over 100 mm i et enkelt regnvejr. Den højeste målte mængde på 24 timer er dog helt oppe på 168,9 mm regn, der faldt 8.-9. juli 1931 på Ærø under en kraftig regnstorm i de sydlige egne af landet.

Se også vejrekstremer.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvor kraftigt kan det blæse i Danmark?

Svar:  Under den hidtil værste orkan i Danmark den 3. december 1999 blev der på Rømø målt 41,2 m/s (148 km/t) i middel over 10 minutter og 51,4 m/s (185 km/t) i vindstødene. Grænsen til orkan ligger ved ca. 33 m/s (117 km/t).

Se også vejrekstremer.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Er der forskel på en skypumpe og en tornado?

Svar: Skypumper er i familie med tornadoer, men er normalt meget mindre i både udstrækning, intensitet og ikke mindst i ødelæggende virkninger. Man kender ikke dannelsesprocessen for skypumper og tornadoer i detaljer, men man ved, at der er forskel på de meget kraftige tornadoer, man hører om fra USA og de noget svagere skypumper, der forekommer i Danmark. Normalt er de danske skypumper kun F-0 tornadoer på Fujita skalaen, men de kan dog også være af størrelsen F-1. De fleste skypumper i Danmark observeres over havet, hvor de normalt ikke gør nogen større skade.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvor farlige er tornadoer i USA?

Svar: Der er ingen tvivl om, at tornadoer er et stort problem visse steder i USA. Mange mennesker er gennem tiderne blevet dræbt og tornadoerne har resulteret i omfattende ødelæggelser. Den egentlige tornadosæson i USA strækker sig fra marts til august med det maksimale antal tornadoer i maj-juni. Ind imellem rapporteres der om F-5 tornadoer, der er meget voldsomme med målte rekord vindhastigheder på omkring 142 m/s (over 510 km/t), hvilket er mellem 4 til 5 gange orkanstyrke! Disse tornadoer er heldigvis sjældne.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Kan tornadoer optræde andre steder end i USA fx i Danmark eller i Europa?

Svar:  I medierne hører man mest om tornadoer i USA. Det betyder ikke, at resten af jordkloden er fri for tornadoer. Der findes rapporter om dem fra alle verdensdele. De kan tilsyneladende optræde overalt, dog formentlig med undtagelse af permanent is- og snedækkede områder. Europa hjemsøges hvert år af et betydeligt antal tornadoer/skypumper. Alene i Storbritanien er det årlige gennemsnit ( for en 30 års periode) på 33 med et maksimum i 1982 på hele 152. En tilsvarende statistik for hele Europa kendes ikke.I Danmark er der aldrig rapporteret om egentlige tornadoer, men om en del skypumper, der kan karakteriseres som svage tornadoer. Fælles for disse og de rapporterede tornadoer/skypumper i Europa er, at de i almindelighed er (langt) svagere end de fleste rapporterede tornadoer fra USA.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvad er en orkan?

Svar: Mange sprog har nogenlunde det samme ord for orkan og det betyder noget i retning af den højeste vindhastighed. På spansk bruger man ordet "Huracan", der betyder hvirvelstorm. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man kan snakke om en orkan. Betegnelsen "orkan" kan godt være et forvirrende begreb, fordi det bliver brugt i så mange sammenhænge, men hvis man ser helt nøgtern på det, er betegnelsen faktisk kun forbundet med en vindhastighed over ca. 33 m/s.

Læs mere om orkaner.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Er en Tyfon (Taifun) og en Hurricane det samme?

Svar:  Tropiske orkaner kendes fra mange steder i troperne, bortset fra Sydamerika’s vestkyst og Afrikas sydvestkyst, hvor havvandet er for koldt. De er kendt under navne som Cyklon, Taifun og Hurricane.

Læs mere om tropiske orkaner i orkantema.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Er der en sæson for tropiske orkaner?

Svar: På den nordlige halvkugle er der generelt orkansæson fra maj til december med et maksimum i sensommer/efterår. På den sydlige halvkugle er der generelt orkansæson fra oktober til maj med et maksimum sidst i februar-først i marts. Globalt er september den mest aktive måned og maj den mindst aktive.

Læs mere om tropiske orkaner i orkantema.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Har orkaner navne?

Svar:  En tropisk orkan starter i det små - som en tropisk hvirvel med meget moderate vindhastigheder. Nogle af dem udvikler sig dog hurtigt til en tropisk storm, og hvis dette sker, får stormen et allerede forudbestemt navn  fx Alexog følges derefter nøje. Ind imellem, men heldigvis sjældent, udvikler stormen sig til en tropisk orkan og det store beredskab træder i kraft (se mere om tropiske orkaner’s navne på National Hurricane Center's hjemmeside: www.nhc.noaa.gov/aboutnames.html.Orkaner på vore breddegrader kan også have navne, men det er ikke sat i system. I Tyskland blev orkanen den 3. december fx kaldt "Anatol" mens TV2’s seere i Danmark kaldte den "Adam". DMI har aldrig navngivet orkaner af den simple grund, at orkanerne hos os er forholdsvis sjældne og de optræder kun én af gangen, modsat tropiske orkaner, der kan optræde flere af gangen og forskellige steder på Jorden.

Læs mere om orkan og tyfon navne.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvad er en piteraq?

Svar:  I Grønland optræder der lunefulde faldvinde fra Indlandsisen eller højtliggende fjeldplateauer, hvor ansamlinger af kold luft som laviner styrter ned over terrænet mod kysten. Den eskimoiske betegnelse piteraq betyder noget i retning af "det, der overfalder en" og der er virkelig tale om et overfald af, hvad man kan kalde stormenes furie. I løbet af få minutter kan den slå ned og de mest forrygende har middelvinde på over 50 m/s og vindstød på antagelig op til 80-90 m/s, altså et pænt stykke over dobbelt orkanstyrke. Hvis ikke de grønlandske huse var af træ, der gør dem meget elastiske, og samtidig var forsynet med meget kraftige skodder for vinduerne, ville alt være totalt raseret.

Læs mere om piteraq i orkantema.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvad er et polart lavtryk?

Svar:  Ikke alle storme dannes på grænsen mellem kold og varm luft eller i troperne over et varmt hav. Specielle lavtryk - kaldet polare lavtryk - dannes ofte langt væk fra polarfronten dybt inde i den kolde luft fra polerne. De dannes i en kold atmosfære over et relativt varmere hav. Gennem en stor tilførsel af energi via fordampning fra havet (ligesom ved tropiske orkaner) udvikler disse lavtryk sig til stormlavtryk, typisk med en lille udstrækning - 200 til 500 kilometer - men med kraftige vinde ved jordoverfladen. Undertiden kan de træffes ret langt sydpå fx over Danmark.

Læs mere om polare lavtryk i orkantema.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvornår kan en vinter kaldes isvinter?

Svar:  Der findes ikke en videnskabelig definition af begrebet isvinter. I Danmark har vi tradition for at kategorisere en vinter som værende en isvinter, hvis der har været behov for at sende de store statsisbrydere ud i de danske farvande for at assistere den øvrige skibstrafik. Sidste gang det skete var i vinteren 1995/96.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvor mange cm sne svarer 1 mm nedbør (flydende) til?

Svar:  Som tommelfingerregel kan man sige, at nyfalden sne fylder ca. 10 gange så meget som den tilsvarende mængde smeltet sne. 1 mm nedbør vil altså, hvis den falder som sne, give ca. 1 cm sne.

SnetypeAntal gange større højde end vandDvs. 1 mm vandævivalent fylderMassefylde

Ny tør sne, faldet i vindstille vejr (typisk KOLD sne)

14-2014-20 mm50-70 kg/m3

Ny fugtig sne (typisk dansk sne)

5-105-10 mm100-200 kg/m3
Ikke ny sne3,3-53,3-5 mm200-300 kg/m3
Vindstuvet sne2,5-2,92,5-2,9 mm350-400 kg/m3
Årsgammel sne (firn)1,2-2,51,2-2,5 mm400-830 kg/m3
Meget våd sne1,25-1,41,25-1,4 mm700-800 kg/m3
Gletcheris1,1-1,21,1-1,2 mm830-917 kg/m3

Til sidetop.

 

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder