Spørgsmål: Hvordan er vejret i lige nu?

Svar: På vores hjemmeside, under Vejr og hav, findes for udvalgte steder, de sidste nye vejrobservationer:

Vejret lige nu i Danmark

Danske Lufthavne

Færøske Lufthavne

Færøske målestationer

Grønlandske målestationer

Grønlandske Lufthavne

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvor meget nedbør faldt der i fx april måned 1998?

Svar: I vores vejrarkiv, findes opgørelser over f.eks. nedbørtal, solskinstimer mv., opgjort på månedbasis for udvalgte steder i Danmark for perioden 1997 og til nu.(klik på kortet for at få en graf for den valgte måned)
Der findes også vejrarkiv for Grønland og Færøerne.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvor meget plejer solen at skinne i juli?

Svar: På vores side med klimanormaler, findes normaltal for udvalgte steder i Danmark. F.eks. findes solskinstimer, nedbørmængder, vind mv., opgjort på månedbasis. Desuden findes faktiske tal for perioden 1997 og til nu under vejrarkiv.

Der findes også klimanormaler for Grønland og Færøerne.

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvordan plejer vejret at være rundt omkring på Jorden?

Svar: I DMI's byvejr findes der for et stort antal lokalliteter verden over klimatal, udover en vejrudsigt for de kommende døgn.
Yderligere findes der i pdf-dokumentet "Jordens klima - Guide til vejr og klima i 156 lande" klimatal for et stort antal lokaliteter Jorden rundt.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvordan var vejret i oktober 1999?

Svar: På vores klimasider, under månedens vejr, findes beskrivelser af vejret måned for måned fra januar 1997 og frem til nu. Desuden findes månedstal for fx nedbør og solskinstimer i vores vejrarkiv.(klik på kortet for at få en graf for den valgte måned).

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvor findes opgørelser over daglige nedbørmængder, solskinstimer mv.?

Svar: På vores hjemmeside findes detaljerede vejrobservationer for Danmark, Grønland og Færøerne, for de sidste 24 timer. Rekvirering af vejrdata, der er ældre end 24 timer, er pålagt brugerbetaling, og skal bestilles ved skriftlig henvendelse til:

Pr. Post
DMI
Data- og klimainformation
Lyngbyvej 100
2100 København Ø

Pr. Fax

Fax 39 27 10 80
Att. DMI, Data- og klimainformation


Priser oplyses på telefon 39 15 75 00 (man-fre 9.00-15.00).

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Bliver grundvandsspejlet påvirket af regnvejr?

Det meste af den nedbør der rammer jordoverfladen fordamper direkte fra overfladen eller via planter og træer. En del løber også via vandløb og kloaker.Den resterende lille del af nedbørensmængden siver ned i jorden og bliver til grudvand. så jo mere nedbør jo mere grundvand. I især den vestlige del af Jylland hvor jorden er meget sandet (hvorved jorden optager nedbørsmængden hurtigere end i leret jord) falder der også meget nedbør. Det betyder at der kan dannes op til 500 mm grundvand om året, mens der på Sjælland, med den mere leret jord og mindre nedbør, kun dannes op til 200 mm grundvand om året.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvor har DMI målestationer, hvad måles og hvor længe er der blevet målt?

Svar: I stationsoversigterne for Danmark, Grønland og Færøerne findes der oplysninger om vejrstationernes geografiske placering, samt information om hvilke vejrparametre der observeres og hvor længe stationerne har været i drift.

Derudover findes der en stationsoversigt for Danmark alene, som er opdateret i 2013.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvornår er det den korteste og længste dag samt jævndøgn?

Svar: Forårsjævndøgn falder som regel omkring 20. marts, mens efterårsjævndøgnet falder omkring 22-23. september. Sommersolhverv falder gerne omkring 21. juni og vintersolhverv den 21-22. december.

De næste år ser det således ud.

År Jævnd. tid Solhv. tid Jævnd. tid Solhv. tid
2013 21. dec 18.11
2014 20. mar 17.57 21. jun 12.52 23. sep 04.29 22. dec 00.03
2015 20. mar 23.45 21. jun 18.38 23. sep 10.21 22. dec 05.48
2016 20. mar 05.30 21. jun 00.35 22. sep 16.21 21. dec 11.44
2017 20. mar 11.29 21. jun 06.24 22. sep 22.02 21. dec 17.28
2018 20. mar 17.15 21. jun 12.07 23. sep 03.54 21. dec 23.22
2019 20. mar 22.59 21. jun 17.54 23. sep 09.50 22. dec 05.19
2020 20. mar 04.50 20. jun 23.44 22. sep 15.31 21. dec 11.03 

Ved vintersolhverv står Solen, set fra den nordlige halvkugle, lavest på himlen eller at den sagt på en anden måde; den har nået sit sydligste punkt på ekliptika, Solens årlige bane på himmelkuglen. Og udtrykt på en hel 3. måde peger jordaksens nordlige halvdel nu bort fra Solen.

Solhvervs- og jævndøgnspunkterne defineres af Solens position det pågældende tidspunkt og fungerer som en slags årstidmarkører. Der sker en ca. 6 timers forskydning af de fire årstidsmarkører for hvert år og for at det ikke skal gå galt, må man indføre en skudag hvert 4. år. En skuddag gør jo at solhvervs- og jævndøgnstidspunkterne falder en dag tidligere (ifølge kalenderen) end de egentlig ville gøre.

Hvis så bare den årlige forskydning havde været præcis 6 timer kunne dette system havde fungeret helt perfekt. Men sådan er det ikke, og derfor må man indføre undtagelsen fra reglen om skudår hvert 4. år, således at 4 skal gå op i årstallet, hvis det er et århundreskift. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År 2000 var således et skudår, ikke år 1900. Selv da fungerer det stadig ikke perfekt.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Føles det koldere når det blæser?

Svar:  Den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den faktiske lufttemperatur og vindhastighed kaldes kuldeindeks eller chillfaktor. Når det er varmt og fugtigt findes en tilsvarende sammenhæng som kaldes hedeindeks.Ved hjælp af vejrlommeregneren kan disse indeks beregnes.

Til sidetop.

 

Spørgsmål: Hvor meget blæser det når der meldes om frisk vind, kuling osv.?

Svar: I vindstyrketabellen findes en oversættelse af de forskellige vindbetegnelser.

Til sidetop.

 

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder