Kan DMI hjælpe mig med min skoleopgave?

Nej, desværre. DMI får rigtig mange henvendelser, hvor skoleelever ønsker hjælp til diverse opgaver. Vi henviser altid til den litteratur, der findes på biblioteket, eller til temaer på vores hjemmeside. Efter aftale kan biblioteket på DMI benyttes. Aftale træffes på telefon 39 15 75 00 eller via library@dmi.dk.

 

Hvad findes der af litteratur om vejret?

Du finder en liste over bøger om vejr og klima i boglisten. DMI udgiver desuden publikationer elektronisk. Desuden findes der på vores hjemmeside en række temaer om forskellige vejrfænomener.

 

Har DMI materiale til undervisningsbrug?

Ud over de bøger der anbefales i boglisten og de temaer der findes på vores hjemmeside, har DMI ikke materiale som er egnet til undervisningsbrug.

For skoleklasser med særlig interesse arrangeres der rundvisninger i vejrtjenesten (se nedenfor).

 

Hvordan bliver jeg meteorolog?

Information om uddannelsen til meteorolog og meteorologens arbejdsområder finder du her.

Til sidetop

 

Kan jeg komme i erhvervspraktik som meteorolog på DMI?

Ja. Ved at Skolevejlederen på din skole kontakter Center for Vejledning på telefon 3366 2300. DMI modtager erhvervspraktikanter fra 9. og 10. klasse. Erhvervspraktikken finder sted i ugerne 4, 40, og 47. Det anbefales, at der træffes aftale i god tid inden praktikken skal finde sted. DMI modtager ikke erhvervspraktikanter uden for de nævnte uger.

Til sidetop

 

Hvordan får jeg fat i programmet 'Adobe Acrobat Reader', så jeg kan læse pdf-dokumenter?

Du finder den nyeste Acrobat Reader på firmaet Adobes hjemmeside.

Til sidetop

 

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder