Spørgsmål: Hvor kommer regnbuens farver fra?

Svar:Violet, blå, grøn, gul, orange og rød er regnbuens farver. Hvordan kan disse fremtrylles af det hvide sollys?
Regnbuen skyldes afbøjning og afspejling (og derved farvespredning) af solstråler i vanddråber, der er kugleformede og ikke som mange tror dråbeformede. Den fremstår som en lysende cirkel på himlen diametralt modsat Solen og med centrum i et punkt på en linje gennem iagttageren og i solstrålernes retning. Regnbuen har en radius på 42 grader dvs. iagttagerens sigtelinje til et vilkårligt punkt på regnbuen danner en vinkel på 42 grader med solstrålernes retning. Alle spektrets farver er faktisk repræsenteret med rød yderst og violet inderst.

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvorfor er der ind imellem to regnbuer på himlen?

Svar: Af og til forekommer en svagere udviklet regnbue uden på den første nederste bue. Den kaldes den sekundære regnbue og skyldes at lysstrålerne har gennemgået en ekstra spejling inden i vanddråberne, før de når vores øjne. Den sekundære regnbue kan ses på himlen ca. 9 grader over den primære (altså 51 grader fra det indfaldende sollys), har en omvendt farverækkefølge med violet yderst og rød inderst og endelig er farverne ikke så klare som i den primære regnbue.

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvorfor kan himlen udenfor en regnbue virke mørkere end indenfor?

Svar: Når solstrålerne rammer regndråberne afbøjes og afspejles de, så den danner en regnbue. Strålerne vil blive sendt tilbage i en vinkel på 42 grader eller mindre, aldrig i en vinkel der er større. Derfor vil området indenfor regnbuen virke lysere end udenfor.
Er både den primære og den sekundære regnbue synlig vil man af og til kunne se et tilsvarende mørkt område mellem de to regnbuer. De solstråler der bliver spejlet to gange og danner den sekundære regnbue vil blive sendt tilbage med en vinkel der er 51 grader eller større, men aldrig mindre. Området udenfor den sekundære regnbue vil derfor blive lysere end indenfor. Alt i alt vil resultatet være et mørkt bånd mellem de to regnbuer - også kaldet Alexanders mørke bånd.

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvorfor kan der dannes en ring omkring Solen?

Svar: Højt oppe i luften, hvor der er koldt nok, findes millioner af iskrystaller - både sommer og vinter. Når Solens lys rammer disse iskrystaller, opstår i mange tilfælde haloer og andre beslægtede fænomener. Iskrystallernes form, orientering og bevægelse bestemmer, hvilken type af halofænomen der kan ses.
Den almindelige halo er som navnet antyder den hyppigst forekommende. Den ses som en ring omkring Solen og ligner nærmest en cirkulær regnbue med lidt svage farver. Den opstår når solstrålerne går igennem en sky af sekskantede iskrystaller, der både kan vare plade- og blyantformede. Lyset vil brydes (afbøjes) i en vinkel på 22 grader og derfor er afstanden fra Solen til haloen 22 grader eller ca. 2 knyttede næver i strakt arm. Haloer kan også optræde omkring Månen.
Andre halofænomener kaldes bisole, solhunde, solsøjler, undersole etc. Husk i øvrigt, at du aldrig må kikke direkte på Solen.

Læs mere om haloer i temaet om himlens lysfænomener.

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvorfor er himlen blå?

Svar: Himlens blå farve skyldes Solens lys. Man da sollyset er en blanding af alle farver og dermed hvidt, hvordan kan himlen så blive blå? Det skyldes simpelthen, at sollyset bliver spredt i alle retninger, når det rammer atmosfæren og at det blå lys bliver spredt mest. Det gule og det røde lys bliver spredt mindst og derfor ser vi Solen som gullig. Ser vi væk fra Solen vil vi netop se det lys der bliver spredt mest, nemlig det blå.
Husk: Kik aldrig direkte på Solen.

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvad er nordlys?

Svar: Nordlyset frembringes i højder på ca. 90 til 300 km, når energirig stråling bombarderer atmosfærens molekyler og atomer. Ved kollisionerne bringes de i en anslået, ustabil tilstand. Under henfald til den stabile grundtilstand afgives overskydende energi i form af lysglimt med karakteristiske bølgelængder (farver). Den energirige stråling er oftest elektroner, der er accelereret op til høje energier af store elektriske spændinger i rummet.

Læs mere om nordlys.

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvor forekommer nordlys?

Svar: Nordlys forekommer oftest i ovalformede områder med centrum i de magnetiske poler. Den ene magnetiske pol ligger nær Thule i Nordgrønland, og den nordlige nordlysoval går hen over Nordskandinavien, Island, Sydgrønland, Canada, Alaska og følger Ruslands nordkyst. Nordlysovalerne ligner glorier om Jordens poler, når de ses ude fra rummet.

Til sidetop

 

Spørgsmål: Findes der også "sydlys"?

Svar: Ja, nordlys (og sydlys) forekommer i ovaler med centrum i de magnetiske poler. Den ene magnetiske pol ligger nær Thule i Nordgrønland. Den anden magnetiske pol ligger på Antarktis (Sydpolen), og den sydlige nordlysoval går stort set rundt om iskalotten på Sydpolen. Man kalder normalt også "sydlyset" for nordlys. På latin har man forskellige navne, nemlig "aurora borealis" (nordlys) og "aurora australis" (sydlys).

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvornår ser man nordlys i Danmark?

Svar: Danmark ligger noget syd for "nordlysovalen", som normalt går hen over Nordskandinavien. Men under kraftige magnetiske storme kan nordlysovalen blive forstørret og samtidig skubbet sydpå, og så kan der forekomme nordlys over Danmark. Magnetiske storme kommer efter kraftige soludbrud og skyldes stærke elektriske strømme i rummet.

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvad giver de bedste muligheder for at se nordlyset, når det forekommer over Danmark?

Svar: Nordlyset forekommer langt over normale skyhøjder, så det skal være klart og skyfrit vejr. Det skal være helt mørkt, så vinternætter uden månelys er bedst. Lyse nætter om sommeren eller nætter med fuldmåne er ikke gunstige. Der må ikke være for meget gadelys eller anden belysning. I tåget eller diset vejr kan lysene fra byer og store lysanlæg give generende genskin højere oppe. Når man ser "millioner af stjerner" er forholdene også gode for nordlysobservationer.

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvordan fotograferer man nordlys?

Svar: Jesper Grønne, som har taget mange flotte nordlysbilleder og som står bag temaet Lysfænomener, besvarer dette spørgsmål:

"For det første skal man finde et godt sted at fotografere fra, væk fra generende kunstigt lys, der vil "drukne" meget af nordlyset. Det vil sige helst ud på landet, optimalt en nordvendt kyst, hvor der er langt til nærmeste by i nordlig retning. Gerne lidt højt i landskabet og frit udsyn mod nord, nordlyset kan ofte ses langt ned mod horisonten. 

I dette eksempel:

 

Foto Jesper Grønne. Taget ved Silkeborg d. 22. januar 2012.
Foto Jesper Grønne. Taget ved Silkeborg d. 22. januar 2012.

...skal der ikke meget bakketop eller skov til, at det grønne nordlys forsvinder i billedet (nordlyset befinder sig oppe over Norge, formodentlig omkring 6-800 km nordpå, i en højde af 100-350 km).

Hvis der ikke er for meget månelys eller lysforurening fra kunstigt lys, og nordlyset er rimeligt kraftigt over det sydlige Norge, så vil jeg mene, at næsten ethvert digitalkamera kan fotografere nordlys. I hvert fald hvis der kan indstilles lidt på kameraet. Jeg foretrækker manuel indstilling af alt. Fokus indstilles på noget meget langt væk, autofokus kan have det svært i mørket. ISO altså kameraets lysfølsomhed skal skrues i vejret - om jeg så må sige. Kameraets blænde skal stilles på det lavest mulige tal (fuld blændeåbning). Lukkertiden indstilles efter nogle prøveskud, man kan fx starte med 5 sekunder, hvis billedet bliver for mørkt, så prøv med 10 sekunder, eller hvad der nu ser ud til at give den pæneste exponering. 

Kameraet skal naturligvis opstilles på et stativ eller et andet stabilt underlag. Selvudløser eller en kabeludløser begrænser rystelser i kameraet, vindstille vejr eller læ ligeså." 

Til sidetop

 

Spørgsmål: Hvorfor er Solen orange eller rød ved solopgang og –nedgang?

Svar: Når Solen nærmer sig horisonten ændrer dens farve sig fra gulligt-hvid til orange og endda dybt rød. Den store mængde atmosfære, lyset skal igennem, når Solen står lavt spreder af forskellige årsager mest den blå del af sollyset og tilbage er den røde del. Det er luftens molekyler, der spreder sollyset, men også støv- og røgpartikler og bittesmå vanddråber har en betydeligt rødfarvende effekt på den lave sol. Derudover bliver den grønne og blå del af sollyset delvist absorberet af vand- og ozonmolekyler i atmosfæren. Tilsammen giver disse effekter den rødelige farve ved solnegang og –opgang. Solnedgangens (og –opgangens) farve og udseende afhænger altså meget af skydækket og indholdet af støv i atmosfæren – ikke to solnedgange er ens! Især når der har været kraftige vulkanudbrud på Jorden, er støvindholdet i atmosfæren højt, og vi kan opleve nogle pragtfulde solnedgange med usædvanlige farver.

I øvrigt er solnedgangen på næsten alle punkter en solopgang – bare i omvendt rækkefølge. Der er dog nogle få forskelle, bl.a. er solnedgange generelt mere farverige end solopgange, da luften om aftenen indeholder mere fugtighed, er mere urolig og har et højere indhold af støv end om morgenen. En anden ting er at vores øjne om morgenen er mere mørketilpassede dvs. mere følsomme, så vi kan se flere lysfænomener.

Til sidetop

 

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder