twitter google+ facebook

Vandstanden omkring Danmark og dens ændringer

Vandstanden ændrer sig hele tiden som følge af klimaændringer, både historisk set og nu. Siden man i 1993 begyndte at måle havniveauet fra satellit, er den globale vandstand i gennemsnit steget med omkring 3 mm per år. 

DMI og Kystdirektoratet måler vandstanden langs den danske kyst med et stort antal målere. Det gøres primært med det formål at overvåge vandstanden, med henblik på varsling om forhøjet vandstand, eller endda stormflod. 

Nutidige målinger

10 af DMI’s målestationer har kvalitetssikrede data fra cirka 1890. I Danmark og regionen umiddelbart omkring Danmark (det vil sige området mellem Stavanger, Stockholm, Swinoujscie og Cuxhaven) findes i alt 29 vandstandsmålere med serier af mere end 70 års varighed.

Målingerne viser et lille fald i havniveauet i den nordligste del af Danmark og en stigning i den sydligste del. Dette skyldes, at undergrunden i det nordøstlige Danmark bevæger sig opad. Denne landhævning skal der tages højde for, når målingerne af vandstanden skal analyseres.

Hurtige ændringer

Vandstanden styres af mange processer og kan variere meget fra dag til dag. Disse variationer skyldes i Danmark  tidevand og vejret.

Tidevandet styres af Månens og Solens tiltrækningskraft. Det gør at vandstanden stiger og falder med en periode på omkring 12,5 timer.

Tidevandet er størst langs vestkysten, hvor der i vadehavet er næsten 2 meters forskel mellem høj og lavvande. Forskellen bliver mindre jo længere nordpå langs kysten man kommer, og ved Hanstholm er det omkring en halv meter. 

Tidevandet bliver gradvist svagere ind gennem Skagerrak og Kattegat, indtil det syd for bælterne og i Østersøen er ubetydeligt.

Vejret påvirker vandstanden gennem variationer i vind og lufttryk. Når vinden bliver kraftig nok får vi stormflod. I de mest ekstreme tilfælde øges vandstanden langs Nordsøens kyster med 5-6 meter. Et sådan tilfælde var ved orkanen 3. december 1999, hvor der blev målt et vindbidrag til vandstanden på 5,5 meter ved Ribe.

Mere moderat blæsevejr øger typisk vandstanden med cirka 3 meter i Vadehavet, 2-2½ meter langs den danske Nordsøkyst, og 1-1,5 meter i de indre danske farvande. Det kan ske et par gange hvert år, at vandstanden når så højt op at kystberedskabet træder i funktion.

19 års løbende middelværdi af havniveauet ved 9 danske stationer med angivelse af den gennemsnitlige stigningstakt for år 1901–2000 (usikkerhed 0,2 mm/år). I figuren er middelværdien for år 1960–1990 fratrukket. Figur fra fagligt notat om ændringer i havniveauet i Danmark de næste 100 til 200 år af GEUS/DMI, se link i værd at vide boksen.
Undergrundens lodrette bevægelser (mm/år). Den stiplede linje viser grænsen mellem to områder, der følger forskellige bevægelsesmønstre. Herved fremkommer to 0-linjer (Nissum Fjord-Nyborg-Præstø og Fanø-Sønderborg-Gedser), hvor undergrunden hverken stiger eller falder. Figur fra fagligt notat om ændringer i havniveauet i Danmark de næste 100 til 200 år af GEUS/DMI, se link i værd at vide boksen.

Man får også højvande ved lavtryk, og lavvande ved højtryk, den såkaldte invers barometer-effekt. En ændring i lufttrykket på 1 hPa svarer til en maksimal ændring i vandstand på omkring 1 cm. I Danmark varierer lufttrykket typisk indenfor 100 hPa, svarende til udsving i vandstanden på omkring 1 meter

Storm giver forhøjet vandstand ved Thorsminde. Foto: Hanne Majlandt.

Langsomme ændringer

Den øverste figur til højre viser udviklingen i det globale havspejl de seneste 140.000 år. Den globale vandstand i sidste mellemistid (Eem) for omkring 120.000 år siden var omkring seks meter højere end i dag. Temperaturen var samtidigt globalt set 1–2°C højere end i dag.

For omkring 22.000 år siden under sidste istids maksimum var det globale havniveau lavere end i dag, fordi store mængder vand var bundet i store isdækker på land.

I perioden frem mod i dag (22.000 til for 5000 år siden) steg vandstanden cirka 120 m, først og fremmest fordi en stor del af den is, der havde været bundet i iskapper og gletsjere smeltede.

De seneste 5000 år er havspejlet omkring Danmark i gennemsnit steget cirka 1 mm per år svarende til i alt cirka 5 meter. Naturlige variationer i klimaet har betydet, at stigningsraten har varieret lidt.

De seneste 900 år viser geologiske undersøgelser, at havspejlet omkring Danmark generelt har været stigende med rater mellem 1,6 mm per år i Middelalderen og omkring 0,5 mm per år i perioden efter 1750.

Tekst Anne Mette K. Jørgensen, John Cappelen, Torben Schmith og Jacob Woge Nielsen.

Redaktion Niels Hansen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder

Globale vandstandsændringer i de sidste 140.000 år.
Udviklingen af vandstanden i farvandene omkring Danmark på basis af strandlinjer og målinger, korrigeret for lodrette bevægelser (landhævninger) i undergrunden. Målingerne (rød kurve) er løbende midlet over 19 år og viser derfor relativt små udsving. Begge figurer fra fagligt notat om ændringer i havniveauet i Danmark de næste 100 til 200 år af GEUS/DMI, se link i værd at vide boksen.
Vandstandsændringer på lang tidsskala skyldes i høj grad klimaændringer og følgende ændringer i størrelsen af iskapperne. Foto John Cappelen