twitter google+ facebook

Klimascenarierne i det store klimaspil

"Det er svært at spå - især om fremtiden," sagde Storm P meget morsomt. Og det er rigtigt, at ingen kan sige noget særlig præcist om, hvordan verden ser ud om 40 år, slet ikke i detaljer. Alligevel bliver der dog gjort rigtig mange forestillinger om verdens fremtid på massevis af områder. Både politisk og kommercielt.

For eksempel bliver produktion og udvinding af energi planlagt på basis af scenarier og prognoser med tidshorisonter på 30 – 50 år, undertiden mere. Sådanne scenarier er af vital betydning for branchen, og for eksempel begrunder olieselskabet Shell meget rammende selv anvendelsen af scenarier ved at sige, at de "bruger scenarier til at undersøge fremtiden".

Det samme gør FN's klimapanel, IPCC. Når atmosfærens indhold af drivhusgassen CO2 de seneste 250 år er steget fra 280 ppm (CO2-molekykler per million luftmolekyler) til næsten 400 ppm, og indholdet stiger et par ppm om året, er det nærliggende at spørge sig selv om, hvordan fremtiden kan komme til at se ud på det område. Og hvad  sker der med klimaet, hvis atmosfærens indhold af CO2 og andre drivhusgasser for eksempel fordobles?  Sådanne spørgsmål stiller panelet – og de gør det på vegne af politikere og beslutningstagere over hele verden.

IPCC har fået til opgave at beskæftige sig med sådanne spørgsmål, og panelet præsenterede i år 2000 en rapport indeholdende en række scenarier, der belyser udviklingen af drivhusgasser i atmosfæren, den såkaldte SRES-rapport.

Scenarierne benyttes af forskergrupper i beregninger med klimamodeller til at belyse  konsekvenserne for fremtidens klima på Jorden. De spiller en central rolle international klimapolitik, fordi de illustrerer billeder af fremtiden under forskellige antagelser. Beregningerne er også vigtige for beslutninger om tiltag på klimatilpasningsområdet.

Forskningschef ved DMI, Jens H. Christensen, siger:

Månedlig gennemsnit af CO2 indhold i atmosfæren ved Mauna Loa Observatory, Hawaii siden 1960. Kilde noaa.gov.

"Målgruppen for scenarierne er i første række politiske beslutningstagere. Det er vigtigt at understrege, at scenarierne i rapporten fra IPCC i 2000 på ingen måde er udtryk for nogen bestemte forventninger om udviklingen. Der er ikke noget 'mest sandsynligt', 'centralt' eller 'bedste gæt' scenarium. IPCC siger derimod, at indholdet af drivhusgasser vil stige sådan eller sådan under nærmere bestemte forudsætninger – og hvad er konsekvenserne for klimaet, økosystemer, fødevareproduktionen i forskellige områder m.m."

I IPCC's 5. hovedrapport, som udsendes i form af tre delrapporter og en tværgående synteserapport i 2013 og 2014, bliver der anvendt nye scenarier.

Forud for arbejdet med IPCC’s femte hovedrapport, der udkommer i løbet af 2013 og 2014, er defineret en række nye repræsentative emissionsscenarier, RCP-scenarierne (Representative Concentration Pathways), som erstatter de hidtidige SRES scenarier. De nye scenarier er specifikt formulerede som stabiliseringsscenarier, som i modsætning til SRES scenarierne, inddrager effekter af klimapolitiske beslutninger med henblik på at stabilisere klimapåvirkningen.

De nye scenarier har i højere grad til formål, at give beslutningstagere et samlet grundlag for at vurdere konsekvenserne af klimaændringer og hvilke reduktioner i drivhusgasudledningerne og energipolitiske tiltag, som er nødvendige for at opnå forskellige grader af global opvarmning.

De nye scenarier indgår allerede i dag, i en lang række undersøgelser med de mest opdaterede klimamodeller. Disse beregninger vil blandt andet danne grundlag for den kommende hovedrapport fra IPCC, og de vil således fremover udgøre standarden for forudsigelser af fremtidens klima på globalt og regionalt niveau.

Temaet er baseret på en tekst skrevet af videnskabsjournalist Jan Dahlmann

Redaktion Tina Christensen og Bjarne Siewertsen.

Kontakt:  Tina Christensen, tic@dmi.dk

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder