twitter google+ facebook

10/17/12

Grønlandske klimaeffekter

Grønland kommer til at opleve kraftige klimaændringer. Det giver væsentligt ændrede betingelser for plante og dyreliv.

Klimaændringerne kan give bedre muligheder for at dyrke jorden i Sydgrønland og iøvrigt føre til øget plantevækst samt flere rensdyr og moskusokser i nogen områder. Samtidig betyder øget nedbør nordpå, at det kan blive vanskeligt for moskusokser og rensdyr at finde føde der.

Stigende temperaturer mindsker behovet for energi til opvarmning. Øget afsmeltning af isen om sommeren kan give problemer for vandforsyningen, men samtidig levere mere vand til vandkraft.

Reduktion i områder med permafrost kan give problemer for infrastruktur som huse, veje, landingsbaner og ledningsnet i områder, hvor sådanne anlæg ligger på permafrost. De fleste huse er bygget på grundfjeldet, men man ser begyndende problemer andre steder.

I de høj-arktiske områder, som i dag er næsten uden vegetation, kan det forventes, at planter og dyr breder sig fra syd, så flora og fauna vil komme til at ligne den, vi kender i dag i de lav-arktiske områder.

Stigende temperaturer, mindre havis og mindre is i fjordene har betydning for dyreliv og fiskeri. Torsken forsvandt næsten fra de syd- og vestgrønlandske farvande i en kuldeperiode og i dag fanges i stedet for kuldetilpassede rejer, krabber og hellefisk. Med stigende temperatur kan torsken vende tilbage, men det vil så betyde tilbagegang i rejebestanden, som er en del af torskens fødegrundlag.

Mindre havis venter også at føre til øget turisme i form af krydstogter.

En isbjørn jager sæler fra isflager i Framstrædet. Hvis opvarmningen af Arktis får havisen til at svinde dramatisk ind, er selve ikonet på det arktiske dyreliv truet på sin eksistens. Foto: Gorm Dybkjær, DMI.


Tekst af Martin Olesen med bidrag fra en række medarbejdere ved Forskning og Udvikling hos DMI.

Redaktion Niels Hansen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk