twitter google+ facebook

Kyster, havne og kystnær bebyggelse samt det åbne land

Stigende vandstand har betydning for især lavtliggende og inddæmmede områder ved kysterne og for havneanlæg.

Hertil kommer risikoen for højere vandstand ved stormflod, fordi også vinden ændrer sig.

Beregninger med DMI's klima- og stormflodsmodeller viser, at den maksimale vandstand i Vadehavet stiger mellem 0,5 og 1,7 meter i A2-scenariet. Der er mere om udslips-scenarier i 'Værd at Vide'-boxen til højre.

De 0,3 meter skyldes ændringer i vindretning og stormstyrke, mens 0,2-1,4 meter skyldes den globale havniveaustigning og regionale ændringer. Læs mere om fremtidens vandstandstigninger.

Kystdirektoratet har beregnet, at stormfloder, som i dag er en 400-års hændelse i Vadehavet, vil forekomme med 10 års mellemrum ved en 0,8 meters vandstandsstigning. Det betyder, at digernes beskyttende virkning forringes, hvis de ikke gøres højere.

Stigende vandstand og ændrede vindforhold fører desuden til øget erosion og til at kysterne rykker tilbage.

Byggeri i lavtliggende områder ved de kyster, som ikke er beskyttet af diger, vil være udsat for hyppigere oversvømmelser.

Havniveaustigninger, ændringer i grundvandstand og øget nedbør har betydning for udnyttelsen af det åbne land, hvor visse områder i fremtiden vil være vandlidende en stor del af året og få større risiko for oversvømmelser.

Det betyder, at disse områder fremover kan blive uegnede til landbrug, bebyggelse eller rekreative formål.

Stigende vandstand kan også betyde, at havnekajer, som i dag har en optimal højde for lastning og losning, i fremtiden bliver for lave. Havneindløb sander måske til oftere og hurtigere end i dag. Også færgeanlæg kan få problemer.

Øget stormstyrke kan også føre til, at skibe i havne river sig løs, og der kan komme flere stormskader på kraner og andet materiel.

Stigende vandstand og ændrede vindforhold fører blandt andet til øget erosion og til at kysterne rykker tilbage. Foto Anne Mette K. Jørgensen.
Højvandssikring ved Lemvig. Foto Anne Mette K. Jørgensen

Tekst af Anne Mette K. Jørgensen med bidrag fra en række medarbejdere ved Forskning og Udvikling, DMI.

Redaktion Niels Hansen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk