twitter google+ facebook

Bygninger og anden infrastruktur

Bygninger, afløbssystemer, veje, broer og andre anlæg er typisk konstrueret til at blive brugt i lang tid (30-100 år). Derfor er det vigtigt at vi tænker fremtidige klimaændringer ind, når vi nyanlægger og renoverer.

Øget grundvandsstand og nedbør påvirker bygninger.

Afløbssystemer som tagrender, kloakker og dræn skal kunne klare kraftigere nedbørepisoder med store regnmængder på kort tid. Ellers risikerer vi vandskader på bygninger og flere oversvømmelser af kældre.

Kraftige storme kan føre til flere skader på bygninger, hvorfor øget eftersyn og forstærkning af blandt andet tage er nødvendigt.

Varmere somre øger behovet for køling indendørs gennem aircondition eller naturlig ventilation. Det gælder ikke mindst i kontorbygninger, hvor der ofte er overskud af varme fra computere og andet elektronik.

Mildere vintre derimod reducerer behovet for rumopvarmning.

Kraftigere uvejr giver øget risiko for store regnmængder på kort tid. Det betyder vandskader på bygninger og flere oversvømmelser af kældre. Foto Annette Jensen.

Tekst af Anne Mette K. Jørgensen.

Redaktion Niels Hansen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk