twitter google+ facebook

Fremtidens klima - globalt

Fremtidige klimaændringer er afhængige af fremtidens drivhusgasudslip. Nye scenarier giver bedre overblik over konsekvenserne for fremtidens menneskeskabte drivhusgasudslip. 

Som det fremgår af tabellen nedenfor, afhænger stigningen i den globale middeltemperatur frem til år 2100 meget af udviklingen af de menneskeskabte udslip. I slutningen af det 21. århundrede er stigningen i det laveste scenarie (RCP2.6) mellem 0,3 og 1,6 °C, mens den for det højeste (RCP8.5) er mellem 2,6 og 4,8 °C i forhold til gennemsnittet i perioden 1986-2005.

Scenarie - se faktaboks om scenarier til højre

Bedste estimat
°C-ændring i
2081-2100

Sandsynligt
°C-interval i
2081-2100

RCP2.6

1,0

0,3 - 1,7

RCP4.5

1,8

1,1 - 2,6

RCP6.0

2,2

1,4 - 3,1

RCP8.5

3,7

2,6 - 4,8

Fremskreven global gennemsnitlig opvarmning ved slutningen af det 21. århundrede for de forskellige klimascenarier i forhold til middeltemperaturen for perioden 1986-2005. Tallene er baseret på første delrapport af IPCC's 5. hovedrapport. Se mere om RCP-scenarierne i faktaboksen til højre og i temaet her.

Det fremgår af tabellen, at selv med antagelse af det mest optimistiske scenario, sker der en betydelig opvarmning. Følgevirkningerne på økosystemer er selvfølgelig stærkt afhængig af om temperaturen stiger som i det lave eller det høje scenario, ligesom hastigheden, hvormed forandringerne finder sted, er kritisk for økosystemernes mulighed for at tilpasse sig de ændrede betingelser.

Temperaturændringerne er ikke de samme overalt på kloden. Især Arktis oplever en større opvarmning end gennemsnittet. Figuren nedenunder viser et verdenskort med de gennemsnitlige temperaturændringer for henholdsvis RCP2.6 og RCP8.5 i år 2081-2100. 

Også nedbørmængder og fordelingen af nedbør ændres i og med at temperaturen stiger. Samtidig øges fordampningen i et varmere klima, så selv områder med øget nedbør kan ende med at blive mere tørre. Nedenunder kort med temperaturændringerne, er en tilsvarende figur med de gennemsnitlige ændringer i nedbøren. 

Faktaboks: Udslipsscenarier

Hvordan fremtidens udledning af drivhusgasser udvikler sig, er blandt andet afhængigt af befolkningens, den socioøkonomiske og den teknologiske udvikling. Hvordan disse parametre ændrer sig i fremtiden, er i høj grad usikkert.

FN's klimapanel IPCC har i forbindelse med deres femte hoverapport, defineret 4 nye scenarier for fremtiden såkaldte 'Representative Concentration Pathways' (RCP'er), som er kendetegnet ved en anslået strålingspåvirkning i år 2100 ift. 1750 (eksempelvis 2,6 W/m2 for RCP2.6).

De fire scenarier omfatter et scenarie hvor udslippene topper omkring år 2050, for derefter at falde (RCP2.6), to scenarier hvor udslippene stabiliseres (RCP4.5 og RCP6.0) og et scenarie med meget store drivhusgasudslip (RCP8.5).

Dermed repræsenterer scenarierne en klimapolitik, hvilket giver beslutningstagerne bedre overblik over hvad en given politik vil have af konsekvenser for klimaet. 

Læs mere om scenarierne her.

 

Den globale middeltemperatur som funktion af de samlede CO2-udledninger. 10-årsmidlet for hvert RCP-scenarie er angivet med prikker. Klik på billedet for en større version.
Kort over ændringen i overfladetemperatur i år 2081-2100 for RCP2.6 og RCP8.5-scenariet.
Kort over ændringen i nedbør i slutningen i år 2081-2100 for RCP2.6 og RCP8.5-scenariet.


De øgede temperaturer fører til markante ændringer i havisen omkring Arktis. På figuren nedenunder ses at der for RCP2.6 scenariet vil være markant mindre havis i slutningen af det 21. århundrede for september måned i forhold til gennemsnittet i dag, hvorimod for havisen vil med stor sandsynlighed være smeltet helt for RCP8.5 scenariet.

De farvede områder på kortet viser udbredelsen af havis på den nordlige halvkugle i september måned for år 2081-2100 for henholdsvis RCP2.6 (venstre) og RCP8.5 (højre). Linjerne viser middelværdien for udbredelsen af havis for 1986-2005. De hvide linjer og flader er baseret på et gennemsnit fra alle klimamodeller, hvor de lyseblå linjer og flader kun er baseret på de klimamodeller som bedst gengiver den klimatologiske middelværdi. For RCP8.5 scenariet ses der at havisen i september måned vil være smeltet væk.

På grund af smeltende iskapper og at vandet udvider sig når det bliver varmere, vil den globale vandstand ifølge IPCC's femte hoverapport stige som i tabellen og figuren nedenunder.

Scenarie

Bedste estimat
i meter i
2081-2100

Sandsynligt
interval i meter
2081-2100

RCP2.6

0,4

0,26 - 0,55

RCP4.5

0,47

0,32 - 0,63

RCP6.0

0,48

0,33 - 0,63

RCP8.5

0,63

0,45 - 0,82

Fremskreven global middel stigning af havniveauet ved slutningen af det 21. århundrede for de forskellige klimascenarier i forhold til middelværdien for perioden 1986-2005. Tallene er baseret på første delrapport af IPCC's 5. hovedrapport. Se mere om RCP-scenarierne i faktaboksen og i temaet her.

Fremskrivninger af havniveauet for RCP-scenarierne.

 

Tekst redigeret på baggrund af bidrag fra en række medarbejdere ved Danmarks Klimacenter hos DMI.

Redaktion Niels Hansen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk