twitter google+ facebook

Fremtidens ekstreme vejr i Danmark

Den globale opvarmning medfører både ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder.

Danmark får flere og længerevarende hedebølger, især på regionalt plan. Vi får ændrede nedbørsmønstre med somre præget af længere tørre perioder og flere kraftige nedbørshændelser, og vintrene vil generelt være præget af øget nedbør. Antallet af frostdøgn vil falde markant, mens vækstsæsonen bliver længere. Og som nævnt i foregående afsnit vil ændringerne i havniveau sammen med ændrede vindmønstre føre til øgede stormflodshøjder, særligt i Vadehavet.

På globalt niveau

I IPCC’s femte hovedrapport vurderes det, at de samme tendenser gør sig gældende på verdensplan.  Det er meget sandsynligt, at fremtidens klima indebærer højere temperaturer, flere længere og varmere hedebølger og flere kraftige nedbørshændelser. Og det er sandsynligt med flere tørkeperioder og stigende havniveau, omend de regionale forskelle er store. Flere orkaner er kun overvejende sandsynligt i Nordatlanten og det nordlige Stillehav.

I Danmark

Vi kan forvente flere kraftige nedbørshændelser om sommeren i Danmark på trods af, at somrene sandsynligvis bliver mere tørre over store dele af det europæiske kontinent. Endvidere kan vi forvente, at de kraftigste nedbørshændelser bliver endnu kraftigere, og at det er de mest ekstreme hændelser, som øges mest således at både hyppighed og intensitet øges. Det fremgår blandt andet af en analyse af et ensemble af 13 regionale klimamodeller fra projektet ENSEMBLES. Eksempelvis vil de procentvise ændringer i antal døgn med nedbør større end 20mm per døgn stige mere, end det er tilfældet for døgnnedbør større end 10mm (se tabellen). Tallene er behæftet med stor usikkerhed, men illustrerer alligevel de generelle konklusioner: De største ændringer forekommer for de voldsomste og sjældneste begivenheder, og ændringerne bliver større, som de menneskeskabte klimaforandringer vokser.

Lyngbyvejen står under vand den 2. juli 2011 efter et historisk voldsomt skybrud i København. Foto Finn Majlergaard

Scenarier SRES

Fremskrivningerne for ekstreme vejrhændelser i Danmark er lavet på baggrund af klimamodeller, som benytter A1B-scenariet, som er et af SRES-scenarierne, der blev brugt til IPCC’s foregående klimarapport, AR4. A1B-scenariet kan med en strålingsforcering på omkring 4 watt pr. kvadratmeter i år 2100 sammenlignes med det nye RCP4.5-scenarie, som har en strålingsforcering på 4,5 watt pr. kvadratmeter i år 2100.

Klimaparametre

Data i tabellen nedenunder er for hele landet. Det skal bemærkes, at ekstremværdier baseret på gitterpunkts-modeller generelt vil være mindre end observerede ekstremer, der normalt bygger på punktmålinger: Til ethvert tidspunkt kender modellen kun til middelværdier over de ca. 25 km x 25 km, som udgør en gitterboks. Denne tendens er især tydelig for kraftig nedbør, der har en stor rumlig variabilitet. Det skal yderligere bemærkes, at de modelbaserede ændringer i klimaparametre vil have en lavere usikkerhed end, hvad der fremgår for periodeværdierne i tabellen. Det skyldes, at fx en model, der er varmere end gennemsnittet i nutiden også normalt vil være varmere i fremtiden.

De mest iøjnefaldende ændringer i tabellen ses for parametre, der er defineret i forhold til overskridelser af bestemte grænseværdier, såsom antal frostdøgn og nedbørshændelser over 20 mm. Danmarks geografiske placering, hvor vi har gennemsnitstemperaturer under 0 grader i en enkelt måned om året, gør antallet af frostdøgn til en meget følsom parameter over for en generel opvarmning. Dette afspejles yderligere i en kraftig reduktion i antallet af frysepunktspassager, hvilket er relevant for fx vejsaltning og i det gennemsnitlige snedække om vinteren, som også reduceres kraftigt mod slutningen af århundredet.

Temperaturen i Danmark stiger både sommer og vinter, og i den forbindelse vil vi opleve betydelige ændringer i forekomsten af hedebølger. Grænseværdien på 28 ºC overskrides sjældent i det nuværende klima, men den forventede opvarmning på 4 ºC i slutningen af dette århundrede for det kraftige RCP8.5-scenarie vil øge antallet af overskridelser drastisk. 

Klimaparameter 1990 2050 2100
Frostdøgn [døgn/år] 85 (±8) 61 (±7) 29 (±5,3)
Vækstsæson [døgn/år] 230 (±11) 270 (±12) 300 (±11)
Varme sommernætter [døgn/år] 8 (±4) 13 (±4) 44 (±13)
Nedbørshændelser > 10 mm [døgn/år] 19 (±2) 22 (±2) 26 (±3)
Nedbørshændelser > 20 mm [døgn/år] 2 (±0,3) 3 (±0,5) 5 (±0,7)
Årets største døgnsum [mm] 70 (±8) 75 (±8) 81 (±10)
Årets største 5-døgnsum [mm] 94 (±6) 100 (±5) 108 (±7)
Middelintensitet af nedbør [mm/døgn] 5,0 (±0,2) 5,2 (±0,2) 5,6 (±0,2)
Hedebølgedage [døgn/år] 1,5 (±0,6) 2,8 (±1,0) 5,0 (±2,6)
Længste hedebølge [døgn] 3,2 (±0,7) 4,2 (±0,9) 5,6 (±1,9)
Varmebølgedage [døgn/år] 5,8 (±1,4) 8,7 (±2,2) 13,9 (±4,7)
Længste varmebølge [døgn] 6,9 (±1,1) 8,2 (±1,4) 10,1 (±3,3)

Klimaparametre for Danmark. En række klimaparametre er angivet for 1990, 2050 og 2100. Tallene i de tre kolonner repræsenterer midler over perioderne: 1961-1990, 2021-2050 og 2071-2100. Alle tal er fra modelkørsler med opløsning 25 x 25 km, og derfor vil de beregnede ekstremværdier generelt være mindre end observerede ekstremer, der normalt vil bygge på punktmålinger. Til fremskrivningerne er benyttet A1B-scenariet. Usikkerheden angiver den ensemble-baserede standardafvigelse på ensemble-middelværdien af 14 klimamodelkørsler for 1990 og 2050 og 8 kørsler for 2100. Bemærk, at der ikke er taget højde for, at 1990-værdierne kan være lidt forskellige, afhængigt af, om det er de 8 eller de 14 kørsler, der benyttes. Definitionerne for de enkelte klimaparametre er beskrevet i rapporten om fremtidens klimaforandringer i Danmark.

Tekst af Martin Olesen.

Redaktion Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk