Fremtidens klima i Danmark

De globale klimaændringer påvirker naturligvis også Danmark og ikke mindst det danske rigsfællesskab. Det er ikke kun gennemsnitstemperaturen og den årlige nedbør der stiger, men vejret bliver også mere ekstremt.

Her præsenteres DMI's beregninger for fremtidens klima i Danmark. Resultaterne for disse beregninger er delt op i 4 kategorier: temperatur, nedbør, havniveau og ekstremt vejr.

Beregninger tager udgangspunkt i to scenarier for drivhusgasudslip i fremtiden. Et højt (RCP8.5) og et lavt (RCP2.6).

Faktaboks: Klimarapporter

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

DMI har sat ord på de klimaforandringer, som Danmark står over for frem mod år 2100. Rapporten benytter den seneste viden fra FN's klimapanel (IPCC) og egne klimasimuleringer, og forskerne sætter dermed fokus på Danmark i det globale klimaperspektiv.  Se rapporten her.

Analyse af IPCC delrapport 2

Naturstyrelsen har med udgangspunkt i IPCC's 2. delrapport, som omhandler klimaeffekter, sårbarhed og tilpasning, udarbejdet en rapport der nærmere beskriver effekterne af et ændret klima i Danmark. Se rapporten her.

 

Faktaboks: Udslipsscenarier

Hvordan fremtidens udledning af drivhusgasser udvikler sig, er blandt andet afhængigt af befolkningens, den socioøkonomiske og den teknologiske udvikling. Hvordan disse parametre ændrer sig i fremtiden, er i høj grad usikkert.

FN's klimapanel IPCC har i forbindelse med deres femte hoverapport, defineret 4 nye scenarier for fremtiden såkaldte 'Representative Concentration Pathways' (RCP'er), som er kendetegnet ved en anslået strålingspåvirkning i år 2100 ift. 1750 (eksempelvis 2,6 W/m2 for RCP2.6).

De fire scenarier omfatter et scenarie hvor udslippene topper omkring år 2050, for derefter at falde (RCP2.6), to scenarier hvor udslippene stabiliseres (RCP4.5 og RCP6.0) og et scenarie med meget store drivhusgasudslip (RCP8.5).

Dermed repræsenterer scenarierne en klimapolitik, hvilket giver beslutningstagerne bedre overblik over hvad en given politik vil have af konsekvenser for klimaet. 

Læs mere om scenarierne her.

 

Temperatur

Temperaturen vil stige 1,2 grader i løbet af dette århundrede for det lave scenarie (RCP2.6) og 3,7 grader for det høje scenarie (RCP8.5). Temperaturen vil stige en smule mere om sommeren og efteråret end vinter og foråret. Temperaturstigningerne fører til færre frostdøgn, varmere sommernætter samt længere og flere hedebølger.

Se mere på siden om fremtidens temperatur i Danmark.

Ændring i årlig middeltemperatur i Danmark i forhold til referenceperioden 1986-2005.
Ændring i temperatur i Danmark i forhold til referenceperioden 1986-2005 fordelt på årstiderne.
Temp. [C°] RCP2.6 RCP8.5
Årlig 1,2 (±0,5) 3,7 (±1,0)
Vinter 1,2 (±0,7) 3,7 (±0,9)
Forår 1,2 (±0,5) 3,2 (±0,8)
Sommer 1,2 (±0,8) 4,0 (±1,5)
Efterår 1,3 (±0,6) 4,0 (±1,1)

Temperaturændringer for Danmark. Temperaturangivelsen er ændringer i grader Celsius i forhold til referenceperioden 1986-2005. Fremskrivningen til 2100 dækker over gennemsnittet over perioden 2081-2100. Tallene er angivet for hvert af de to scenarier RCP2.6 og RCP8.5. Tallene i parentes angiver usikkerheden (+/- standardafvigelsen) på middelværdien for samtlige 23 modelkørsler. Kilde: CMIP5.

Nedbør

Den årlige nedbør vil stige med 1,6% for det milde scenarie og 6.9 % for det høje scenarie i 2081-2100 i forhold til referenceperioden 1986-2005. Om sommeren forventes en reduktion i middelnedbør på -0,5%  for det lave scenarie og -16.6 for det høje scenarie. Som det fremgår af figuren og tabellen er dette forbundet med store usikkerheder. Nedbørintensiteten forventes at stige med flere og kraftigere skybrud til følge.

Se mere på siden om fremtidens nedbør i Danmark.

Årlige nedbørsændringer i Danmark i forhold til referenceperioden 1986-2005.
Nedbørsændringer i Danmark i forhold til referenceperioden 1986-2005 fordelt på årstiderne.
Nedbør [%] RCP2.6 RCP8.5
Årlig 1,5 (±4,6) 6,9 (±6,1)
Vinter 3,1 (±7,9) 18,0 (±12,0)
Forår 3,7 (±11,1) 10,7 (±12,6)
Sommer -0,5 (±9,6) -16,6 (±21,0)
Efterår 0,8 (±7,2) 10,2 (±10,9)

Nedbørsændringer for Danmark. Nedbørsændringerne er angivet som procentvise ændringer i forhold til referenceperioden 1986-2005. Fremskrivningen 2100 dækker over gennemsnittet over perioden 2081-2100. Tallene er angivet for hvert af de to scenarier RCP2.6 og RCP8.5. Tallene i parentes angiver usikkerheden (+/- standardafvigelsen) på middelværdien for samtlige 23 modelkørsler. Kilde: CMIP5

Havniveau

Havniveauet omkring Danmark forventes at være steget omkring 0,3 meter for det lave scenarie og 0,6 meter for det høje scenarie i 2081-2100. DMI vurderer, at den øvre grænse for havniveaustigning er 1,2 meter. Ved København er en 100 års hændelse i dag på 1,5 meter. Hvis middelvandstanden stiger 0,5 meter, vil 100 års hændelsen blive en 2 års hændelse.

Se mere på siden om fremtidens vandstand omkring Danmark.

Ændring i den absolutte middelvandstand ved Danmark i meter for årene 1900-2100 i forhold til referenceperioden 1986-2005.
Havniveau [m] Danmark
RCP2.6 0,34 (0,1 - 0,6)
RCP4.5 0,43 (0,2 - 0,7)
RCP6.0 0,44 (0,2 - 0,7)
RCP8.5 0,61 (0,3 - 0,9)
A1B - BACC 0,64 (0,3 - 1,1)
DMI's øvre bud 1,2

Absolut middelvandstandsstigning globalt og for Danmark, 1986-2005 til 2081-2100 [m]. DMI’s øvre bud er til brug for usikkerhedsestimater. Kilde: AR5, BACC og DMI.

Ekstremt vejr

Den globale opvarmning medfører både ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Danmark får flere og længerevarende hedebølger, især på regionalt plan. Vi får ændrede nedbørsmønstre med somre præget af længere tørre perioder og flere kraftige nedbørshændelser, og vintrene vil generelt være præget af øget nedbør. Antallet af frostdøgn vil falde markant, mens vækstsæsonen bliver længere. Og som nævnt i foregående afsnit vil ændringerne i havniveau sammen med ændrede vindmønstre føre til øgede stormflodshøjder, særligt i Vadehavet.

Ændringerne i klimaparametrene i nedenstående tabel, er beregnet udfra det tidligere A1B-scenarie, som er et middelscenarie, og derved ligger imellem RCP2.6 og RCP8.5.

Klimaparameter 1990 2050 2100
Frostdøgn [døgn/år] 85 (±8) 61 (±7) 29 (±5,3)
Vækstsæson [døgn/år] 230 (±11) 270 (±12) 300 (±11)
Varme sommernætter [døgn/år] 8 (±4) 13 (±4) 44 (±13)
Nedbørshændelser > 10 mm [døgn/år] 19 (±2) 22 (±2) 26 (±3)
Nedbørshændelser > 20 mm [døgn/år] 2 (±0,3) 3 (±0,5) 5 (±0,7)
Årets største døgnsum [mm] 70 (±8) 75 (±8) 81 (±10)
Årets største 5-døgnsum [mm] 94 (±6) 100 (±5) 108 (±7)
Middelintensitet af nedbør [mm/døgn] 5,0 (±0,2) 5,2 (±0,2) 5,6 (±0,2)
Hedebølgedage [døgn/år] 1,5 (±0,6) 2,8 (±1,0) 5,0 (±2,6)
Længste hedebølge [døgn] 3,2 (±0,7) 4,2 (±0,9) 5,6 (±1,9)
Varmebølgedage [døgn/år] 5,8 (±1,4) 8,7 (±2,2) 13,9 (±4,7)
Længste varmebølge [døgn] 6,9 (±1,1) 8,2 (±1,4) 10,1 (±3,3)

Klimaparametre for Danmark. En række klimaparametre er angivet for 1990, 2050 og 2100. Tallene i de tre kolonner repræsenterer midler over perioderne: 1961-1990, 2021-2050 og 2071-2100. Alle tal er fra modelkørsler med opløsning 25 x 25 km, og derfor vil de beregnede ekstremværdier generelt være mindre end observerede ekstremer, der normalt vil bygge på punktmålinger. Til fremskrivningerne er benyttet A1B-scenariet. Usikkerheden angiver den ensemble-baserede standardafvigelse på ensemble-middelværdien af 14 klimamodelkørsler for 1990 og 2050 og 8 kørsler for 2100. Bemærk, at der ikke er taget højde for, at 1990-værdierne kan være lidt forskellige, afhængigt af, om det er de 8 eller de 14 kørsler, der benyttes. Definitionerne for de enkelte klimaparametre er beskrevet i rapporten om fremtidens klimaforandringer i Danmark.

Lyngbyvejen står under vand den 2. juli 2011 efter et historisk voldsomt skybrud i København. Foto Finn Majlergaard


Tekst af Martin Olesen med bidrag fra en række medarbejdere ved Forskning og Udvikling hos DMI.

Redaktion Niels Hansen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk