twitter google+ facebook

Standardprodukter

Vi tilbyder en række standardprodukter, hvor du hurtigt og nemt får leveret vejret i form af lands-, regions- eller byudsigter. Standardprodukterne bruges ofte på hjemmesider eller på virksomhedernes intranet. Produkterne er enten automatprodukter eller udarbejdes af en af vores meteorologer. På denne side præsenteres et lille udpluk af vores standardprodukter. Finder du ikke det, som du leder efter, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Eksempler på et par af vores standardprodukter:

Punkt*Vejr – vejrudsigter fra byer og steder

Punkt*Vejr giver dig vejrudsigter både fra byer og steder. Et sted er for eksempel en strand, eller en turistseværdighed som Rebild Bakker i Jylland. Du kan få vejrudsigter både fra Danmark og fra resten af verden. Punkt*Vejr leveres både i XML og grafisk format.

Landsudsigter for 1, 5, 6 eller 7 døgn

Er du interesseret i vejrudsigter, der dækker hele Danmark, så tilbyder vi 1, 5, 6 og 7 døgns landsudsigter både som XML, grafik og tekst.

Mandag den 16. april 2012.

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 11.00.

Nogen eller en del sol, en overgang bliver det dog mere skyet, og der kan komme byger nogle steder. Temp. op mellem 6 og 10 grader og jævn til hård fra vest og nordvest. I aften fortsat enkelte byger men i nat mest tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 0 og 5 graders varme. Let til frisk vind fra nordvest og vest, ved kysterne stedvis hård vind.

Eksempel på 1 døgns landsudsigt i tekst format

Landsudsigt 24 timer som vignet

Landudsigten findes også som en grafisk vignet, der gælder 24 timer frem.

Regionaludsigter

Vi har også regionaludsigter, som du blandt andet kan få som 5 og 6 døgns vejrudsigter i XML, grafik og tekst format.

Mandag den 16. april 2012.

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 11.00.

Nogen eller en del sol, en overgang bliver det dog mere skyet, og der kan komme byger nogle steder. Temp. op mellem 6 og 10 grader og jævn til hård fra vest og nordvest. I aften fortsat enkelte byger men i nat mest tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 0 og 5 graders varme. Let til frisk vind fra nordvest og vest, ved kysterne stedvis hård vind.

Eksempel på regionaludsigt for København og Nordsjælland i tekst format

Standardprodukterne leveres i tre forskellige typer: Digital (ASCII og XML), grafik (gif, jpg og png) og tekst (ASCII og XML). Vejrdata leveres via URL-links eller via en FTP-konto.

Kontakt:
DMI, Salg og Produktudvikling
Tlf.nr. 39 15 75 00
E-mail: salg@dmi.dk