twitter google+ facebook

Performance

Som den første leverandør af post performance analyser, der tager hensyn til strømforhold i vores omfattende beregninger, fortsætter vi med at gå forrest i såvel den teknologiske udvikling, samt løbende at holde os ajour med de retslige forhold, der spiller ind når vi udfærdiger vores objektive og gennemsigtige rapporter , som vores kunder efterspørger. DMI Maritime Service har i årevis overvåget vejret globalt og skibsspecifikt, med henblik på evaluering af et givent skibs reelle performance til gavn for såvel skibsredere og befragtere, samt operatører og andre interessenter.

Performance analyse

Der foretages en samlet analyse af rejsen dag for dag, med udgangspunkt i skibets forventede hastighed og olieforbrug. Baseret på positionsrapporter fra skibet samt vores viden om vejr, hav og strøm, beregnes performancehastigheden. Dette sammenlignes med de oplysninger kunden har oplyst om det givne certeparti, hastighed og olieforbrug, hvilket danner grund for en vurdering af eventuelle afvigelser fra disse tal.

Fleet performance

Kontinuerlig overvågning af grupper af skibe tilbydes Pool Managers og operatører med henblik på at evaluere og sammenligne hastighed og olieforbrug mellem et antal skibe.

Daglige positionsrapporter fra skibene kombineret med vores vejr-og strømforhold data analyseres, akkumuleres og sammenlignes med de andre skibe i flåden. Det uddybende layout af tabeller i rapporten gør det nemt at få et billede af skibenes hastighed, korrigeret for påvirkningen af ​​strøm og der beregnes særskilt for de såkaldte ”godtvejrsdage”, uden ekstra modstand fra vind og bølger. Dette gør sammenligningen af rejser, skibe og grupper af skibe lettere at sammenligne, hvilket letter vurderingen af det samlede økonomiske billede for kunden.

Claims, voldgiftskendelser og juridisk bistand

Med stor erfaring i at yde kortfattet, objektive og pålidelige rapporter til brug for partsindlæg i maritime disputser og voldgiftssager, er DMI Maritime Service det rette valgt, når der er brug for juridisk bistand hos de involverede partshavere og maritime advokater.