twitter google+ facebook

Grønland

Ændringer i mængden af is i iskappen bestemmes af ændringer i temperaturen og ændringer i mængden af sne, der falder i løbet af året. Modelberegninger viser, at klimaændringerne i Grønland fører til reduktion af indlandsisen. Foto Jesper S. Jørgensen.

DMI's beregninger med globale og regionale klimamodeller for A1B-scenariet frem til 2080 viser generelle temperaturstigninger i Grønland på omkring 7-8°C, hvilket er betydeligt mere end stigningen i de globale gennemsnit.

Ved Grønlands østkyst er stigningen hele 12 °C. Opvarmningen er størst om vinteren, og der bliver færre ekstremt kolde dage.

Beregningerne viser også små nedbørsændringer langs vestkysten, mens der er en fordobling af nedbøren langs østkysten og en tredobling i fjordene.

Det betyder en tidligere afsmeltning af sneen og en tilbagetrækning af iskanten, specielt langs østkysten.

Af Martin Stendel.

Redaktion Niels Hansen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk

Nyt fra Grønland

09.11.2017
Grønland
Mette Wagner

De to måneder september og oktober 2017 vil blive husket for én ting i grønlandske Ittoqqortoormiit. Det væltede ned som aldrig før