 |
Det er meget sjældent, at mennesker rammes af lynet i Danmark. Derfor er politiet ifølge flere aviser heller ikke overbeviste om, at den 58-årige mand fra landsbyen Dannemare på Lolland reelt blev ramt af lynet. "Det kan jo være, at manden er død af hjertestop, fordi han blev forskrækket over tordenbraget," sagde vagthavende hos politiet i Nakskov til TV2 Øst. DMI's lynpejlesystem opfangede under uvejrets passage i alt 4.332 lyn i det område, som systemet dækker, hvilket også vil sige farvandene og en del af Sverige. Af disse lyn blev ca 2.200 registreret som lynnedslag. Mindre alvorligt var trods alt de vandskader, der opstod som følge af de store regnmængder, der faldt i forbindelse med uvejret. Falck måtte i løbet af lørdag og søndag rykke ud til mellem 20 og 25 vandskader. Topscorer på mængden af nedbør blev ifølge DMI's målinger Hellested syd for Køge, som nedenstående uddrag af nedbørobservationerne viser: - Hellested, 37,5 mm
- Stevns, 30 mm
- Hovedstadsområdet, op mod 30 mm
|
 |
 |
 |

 Kristian Leth Jensen fra Højby ved Roskilde har indsendt disse imponerende billeder fra tordenvejret. 
Lynene faldt i en meget smal stribe over Sjælland, Lolland og Falster. |