Hovedparten af asken befandt sig i weekenden mellem 6 og 11 kilometers højde.
I sektionen for civil luftfart på DMI forudsiger meteorologerne udbredelsen af askeskyen. Informationerne formidles til luftfartsmyndighederne og flyveselskaberne, så flyvninger i dansk luftrum kan dirigeres uden om skyen eller helt aflyses, hvis det ikke er muligt at finde en alternativ rute.
Askeskyen på landjorden
Nede ved jordoverfladen vil vi næppe registrere askeskyen. Den består af ganske små partikler, som ikke er synlige for det menneskelige øje.
Indholdet af askeskyen er i hovedsagen silikatpartikler (overvejende det samme som sand består af), og det er kun forsvindende små mængder, som drysser ned til os, siger specialist i spredningsmodeller Jens Havskov Sørensen. Ned kommer asken dog på et tidspunkt, påpeger han, men da ofte i forbindelse med regnvejr, hvor partiklerne er 'fanget' i dråberne og dermed fuldstændig ufarlige.
Eyjafjallajökull har været i udbrud siden marts 2010. Foto Joschenbacher.
Støvet i sig selv er imidlertid ikke ufarligt at indånde, da det irriterer lungerne. Man vil sandsynligvis begynde at hoste - på samme måde som når ens lunger bliver irriteret på grund af støv. Torben Sigsgaard, læge og professor ved institut for miljø- og arbejdsmedicin ved Århus Universitet siger:
"Indtil videre befinder skyen sig så højt oppe i atmosfæren, at det ikke ser ud til, at den kommer i nærheden af landjorden. Derfor er der altså indtil videre ingen grund til at tage særlige forholdsregler, selv hvis man bor i et af de områder, skyen driver hen over. Det gælder også for folk med lungesygdomme - man skulle gå indendørs og lukke døre og vinduer, hvis skyen var i jordhøjde - ellers ikke".
Der altså ingen grund til bekymring. De eneste synlige spor af asken kan vise sig at være en øget rødfarvning af Solen hen mod solnedgang torsdag aften, hvis skyfordelingen ellers tillader os at se den. Fanger du en særligt rød solnedgang, send den til os på vejrmed@dmi.dk.
Se de første billeder af de flotte solnedgange.
Island og vulkaner
Island ligger på den Midtatlantiske Højderyg, hvor kontinentalpladerne årligt glider fra hinanden med godt og vel to centimeter. Den normale dybde for den Midtatlantiske ryg er mellem 1.000 og 2.000 meter under havoverfladen. Island udgør dog en undtagelse, idet den ligger oven på en såkaldt hot spot, der er et området i Jordens kappe med forhøjede temperaturer. Det medfører den vulkanske aktivitet, der har bygget Island op over havoverfladen. Og det er selvsamme aktivitet der står bag de vulkaner, som til tider går i udbrud på Island.
Vulkanskyen set fra den amerikanske Terra-satellit torsdag eftermiddag. Det er Island i øverste venstre hjørne.
Eyjafjallajökull er en 78 kvadratkilometer stor gletsjer oven på stratovulkan med samme navn og eget magmakammer. Den ligger i det sydlige Island, vest for gletsjeren Mýrdalsjökull, 150 kilometer sydøst for Reykjavik.
| Stratovulkan |
Stratovulkaner er vulkaner som børn tegner dem - de er stejlest tæt på toppen og fladere uden på siderne. På den måde kan de nemt kendes fra skjoldvulkaner som kurver 'den anden vej'. Stratovulkaner er bygget op af skiftende lag af lava og aske. Ud over de islandske vulkaner, så er f.eks. Mount St. Helens i USA og Fuji Yama i Japan kendte stratovulkaner.
|
Der er flere oplysninger og links til yderligere information i Værd at Vide-boksen til højre.
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 15. april 2010, opdateret med varslingskort og ny tekst den 16. april.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's  -nyheder
|
