Vintervejret 2001-2002 i Danmark Mild vinter med stort overskud af nedbør. Vinteren 2001-2002 (december - februar) var temperaturmæssigt hele 2°C over normalen, og det til trods for en december, der var 1°C under normalen. Vinterens laveste temperatur (-21°C) blev registret det 31. december om morgenen, og vinterens højeste temperatur (+13°C) blev målt på selveste kyndelmissedag den 2. februar. Selvom vinteren var mild, så kom der nok så megen sne op til jul, mellem jul og nytår, samt i et par snestorme omkring den 20. februar, som for øvrigt gav store trafikale problemer. Nedbørmængderne steg gradvis gennem vinteren for at kulminere i sidste halvdel med rekordnedbør. I forhold til det normale skinnede Solen mest og med pænt overskud i februar, og det endda i en måned, der jo også bød på rekordstore nedbørmængder og oversvømmelser mange steder. Hyppige gennemtræk af fronter og lavtryk kan give både meget nedbør og mange opklaringer med sol.
| Vinterens klimatal: |
2001-2002 |
Normal |
|
Døgnmiddeltemperatur:
|
2,6 °C
|
0,5 °C
|
|
Nedbør:
|
258mm
|
161 mm
|
|
Soltimer:
|
163 timer
|
151 timer
|
Yderligere oplysninger: Sektion for Vejr- og Klimainformation, Tlf. 39157500.
 Oversvømmelse som det er set mange steder i slutningen af februar.
Billedet er taget ved DMI på Østerbro i København. DMI 7. marts 2002 |